Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Goodwill

- anskaffelsessum

- beskatning ved opløsning af interessentskab

Reference

LL § 16 E, stk. 7

A klagede for indkomståret 1994 over, at skatteankenævnet havde forhøjet hendes virksomhedsoverskud med 161.195 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, som var læge, pr. 1. januar 1989 indgik kompagniskab med B og i den forbindelse erhvervede halvdelen af hans lægepraksis. I den forbindelse erhvervede klageren halvdelen af goodwill tilknyttet lægepraksis for 291.007 kr. Ligeledes erhvervede klageren pr. 1. januar 1989 halvdelen af den ejendom, hvorfra lægepraksis blev drevet.

Ved aftale af 15. marts 1993 solgte B til overtagelse pr. 1. april 1993 sin halvdel af lægepraksis til læge C. I samme forbindelse solgte B den ham tilhørende halvdel af ejendommen.

Det fremgik af aftalen af 15. marts 1993, at klageren tiltrådte, at køberen C indtrådte i sælgeren B's stilling i lægepraksis. Det fremgik videre af aftalen mellem B og C, at C skulle betale købesummen for goodwill og inventar samt klinikudstyr kontant på overtagelsesdagen den 1. april 1993 til B.

Den 22. marts 1993 underskrev klageren og C tillige en kompagniskabskontrakt gældende fra og med 1. april 1993.

Det fremgik videre af sagens oplysninger, at kompagniskabet mellem klageren og C blev opsagt den 30. december 1994. Det blev herved bl.a. aftalt, at klageren overtog den C tilhørende halvpart af ejendommen, og at C fraflyttede ejendommen og etablerede praksis fra egne lokaler.

I forbindelse med ophøret af interessentskabet mellem klageren og C blev den samlede goodwillværdi opgjort til 1.829.095 kr. svarende til i alt 2466 patienter. Heraf udtog klageren goodwill svarende til 883.395 kr., mens C udtog goodwill svarende til 945.699 kr., idet klageren overtog 1191 patienter, mens C overtog 1275 patienter. Som følge heraf erlagde C 31.152 kr. til klageren.

Ved opgørelse af fortjeneste på goodwill i regnskabet havde klageren anvendt en anskaffelsessum på 356.384 kr., som indeholdt en regulering for C's køb af B's andel i 1993. Ved reguleringen heraf var klageren anset for at have erhvervet 1/2 af 1/2 af virksomhedens goodwill fra B til 210.880 kr., og for at have afstået 1/2 af 1/2 af virksomhedens goodwill til C for 210.880 kr.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede ansættelse fundet, at klagerens virksomhedsoverskud var at forhøje med 161.195 kr., idet skattepligtig fortjeneste ved salg af goodwill var ansat til 50 % af 322.290 kr., jf. ligningslovens § 16 E, stk. 7. Ansættelsen var en følge af, at klagerens anskaffelsessum for goodwill i 1989 var ansat til 291.007 kr. gange 1275/2466, lig 150.459 kr.

Ankenævnet havde herved bl.a. henset til, at der ved opgørelsen af klagerens fortjeneste ved salg af goodwill i 1994 skulle tages udgangspunkt i klagerens faktiske anskaffelsessum ved erhvervelsen i 1989 af goodwill på 291.007 kr., at klageren ikke var økonomisk involveret, da C i 1993 erhvervede B's andel af lægepraksis, og at det i praksis var almindeligt accepteret, at udskiftning af en interessent kunne ske således, at den udtrædende solgte sin andel direkte til den indtrædende, hvorved skattemæssige konsekvenser udelukkende opstod for disse to parter.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at anskaffelsessum for goodwill ved opgørelse af fortjeneste ved salg af goodwill skulle indgå med 1275/2466 gange 356.384 kr., idet opløsningen af interessentskabet med B i 1993 på samme måde som ved opløsningen af interessentskabet med C i 1994 skulle betragtes som ophør af virksomhed og etablering af ny virksomhed.

Det var til støtte herfor bl.a. anført, at skatteankenævnet ved ophøret med B - på trods af ligningsvejledningen afsnit E.I.6. - ikke fandt, at der var tale om ophør af interessentskabet efter skatteretlige regler. Der var således ikke foretaget en opgørelse og fordeling af aktiver og passiver, hvilket var begrundet med, at afgørelsen ikke stred mod praksis. Baggrunden for, at der ikke ved ophør af I/S med B i 1993 blev foretaget en opgørelse over goodwill var, at der ikke var skattepligt ved eventuel fortjeneste på salg af goodwill, og det afvistes, at der eksisterede krav om vedlæggelse af opgørelser i sådanne situationer. Ligeledes havde klageren ikke selvangivet særlig indkomst, da en sådan ikke fandtes, idet klageren havde udtaget til bogførte værdier og indskudt igen til bogført værdi.

Det var videre bl.a. anført, at Landsskatterettens kendelse 1971 nr. 3-946 af 3/10-74 ikke dækkede retstilstanden i dag, og vel heller ikke gjorde det på tidspunktet for kendelsens afsigelse, jf. bl.a. det i SO 1975, p. 102 af R. Koch-Nielsen anførte og UfR 1983.318 H vedrørende en udlodning fra et interessentskab med 6 interessenter.

Det var ydermere bl.a. anført, at det juridisk set var indiskutabelt og ubestridt, at der i denne sag var tale om opløsning af et interessentskab og dannelse af et nyt, når B solgte sin andel til C. Når man fra skattemyndighedernes side fastholdt, at der ved opløsning af interessentskabet mellem klageren og C skulle finde beskatning sted ud fra et bruttosynspunkt, måtte fastholdes, at der skulle benyttes samme regler i 1993, hvor klageren og B opløste deres interessentskab.

Landsskatteretten bemærkede, at der ved B's udtræden af interessentskabet i 1993 blev indgået en aftale direkte mellem B og C, hvorefter B solgte sin andel af interessentskabet direkte til C, som således indtrådte som interessent i stedet for B. Retten fandt på denne baggrund ikke, at B's udtræden af interessentskabet i 1993 havde skattemæssige konsekvenser for klageren, da der ved den udtrædende interessents direkte salg til den indtrædende interessent hverken skete forskydninger eller ændringer i interessentskabets samlede formue eller klagerens ejerandel heraf.

Retten bemærkede i den forbindelse, at der i modsætning hertil ved den i 1994 skete opløsning af interessentskabet mellem C og klageren skete forskydninger og ændringer i interessentskabets samlede formue og interessenternes ejerandele, idet parterne udtog interessentskabets aktiver og herefter ikke længere var ejere af ideelle andele.

Retten fandt således, at det var med rette, at den udtrædende interessents direkte salg i 1993 til den indtrædende interessent ikke ansås for at have skattemæssige konsekvenser for klageren i form af delsalg og -køb.

Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

En læge A indgik i 1989 kompagniskab med læge B og erhvervede i den forbindelse halvdelen af B's lægepraksis. B udtrådte i 1993 af interessentskabet, idet han overdrog sin halvdel direkte til læge C. Overdragelsen mellem B og C havde ikke konsekvenser for A's anskaffelsessum for goodwill. Denne skulle derfor indgå i avanceopgørelsen med det oprindelige beløb ved interessentskabets ophør i 1994.