Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Børnebidrag

- boet hos bidragyder en del af året

- fradrag

Reference

LL § 10, stk. 1.

A klagede for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt det af ham selvangivne fradrag for børnebidrag.

Det var oplyst, at klageren ved separationsbevilling af 10. marts 1989 blev separeret fra tidligere ægtefælle. Der blev aftalt fælles forældremyndighed over fællesbarnet, der var født i 1981. Det blev videre aftalt, at klageren indtil videre skulle betale normalbidraget med tillæg af 200% til barnets underhold fra den 1. september 1988 at regne. Skilsmissebevilling af 27. februar 1991 var på de for separationen gældende vilkår.

Det var oplyst, at sønnen havde haft folkeregisteradresse hos klagerens tidligere ægtefælle.

Klageren havde i det påklagede indkomstår foretaget fradrag for børnebidrag med i alt 29.643 kr. svarende til normalbidrag med tillæg af 200% samt konfirmationsbidrag på 3.615 kr.

Der var fremlagt skrivelse af 6. maj 1996, hvoraf det fremgik, at klageren var tilpligtet at betale 3.615 kr. til udgifter ved konfirmationen.

Ved skrivelse af 14. oktober 1997 havde den stedlige skattemyndighed tilskrevet sønnen vedrørende skatteansættelsen for 1996, hvorefter skatteadministrationen agtede at forhøje indkomsten med bidrag udover børnebidraget, eller med 20.967 kr.

Ved skrivelse af 20. oktober 1997 havde den tidligere ægtefælle tilskrevet skatteforvaltningen således

"På vegne af min søn, skal jeg hermed kommentere Deres brev af 14.10. då om hans skatteansættelse for 1996.

De oplyser, at han fra sin far har modtaget kr. 29.643 - dette må bero på en misforståelse.

Faderen har i 1996 betalt 12 x skolepenge (privatskole) af kr. 800,-/mdr. eller ialt 9.600 kr.

Ud over dette har min søn kun "modtaget" kost og logi under hans ophold hos sin far. Dette ophold - hos hans far - har i 1996 næsten været halvdelen af året (14 dg./14 dg.), men dette ændrer, jf. domspraksis fra 1993, jo ikke på bidragspligten.

For en god ordens skyld bemærkes, at min søn, der er 16 1/2, er bekendt med/enig i indholdet af nærværende skrivelse."

Ved skrivelse af 6. april 1998 havde skatteforvaltningen tilskrevet sønnen følgende

"På grundlag af de foreliggende oplysninger, er selvangivelsen, grundet beløbets størrelse, godkendt vedrørende det rejste spørgsmål. De bedes for de kommende indkomstår at påføre den del af underholdsbidraget, der overstiger normalbidraget på selvangivelsen."

Der var fremlagt skrivelse af 25. maj 1998 til klageren fra social- og skoleforvaltningen med følgende ordlyd

"Underholdsbidrag.

Tidligere ægtefælle har ansøgt om udbetaling af underholdsbidrag til Deres søn tilbage fra 01.07.1997.

De bedes derfor venligst kontakte undertegnede snarest muligt og senest inden 14 dage vedrørende ovennævnte ansøgning."

Der var videre fremlagt kopi af afkrævning af underholdsbidrag for perioden 1. juli 1997 til 31. juli 1998, hvoraf det fremgik, at der var afkrævet et beløb svarende til normalbidrag pr. måned.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede afgørelse alene godkendt fradrag for underholdsbidrag med 9.600 kr. svarende til de afholdte skolepenge tillagt bidrag i anledning af konfirmation på 3.615 kr. eller med i alt 13.215 kr. Der var ved skatteankenævnets afgørelse henset til Højesterets dom af 24. september 1993, ifølge hvilken LL § 10, stk. 1, måtte forstås således, at et barn, der opholdt sig stort set lige meget hos hver af forældrene, skulle anses for at have opholdssted hos den af forældrene, på hvis adresse barnet var tilmeldt folkeregistret, således at den her omhandlede betingelse for fradragsret for underholdsbidrag var opfyldt for den anden forælder.

Endvidere havde Nævnet henset til TS-cirkulære 1994-4 samt til, at klageren alene havde udredt bidrag med skolepenge kr. 9.600 kr. samt med konfirmationsbidrag kr. 3.615.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at det selvangivne fradrag blev godkendt. Subsidiært havde han nedlagt påstand om, at sagen blev hjemvist til skatteankenævnet.

Til støtte for den nedlagte påstand havde klageren bl.a. anført, at skatteankenævnet i sagsfremstillingen side 10, 4. afsnit havde bekræftet, at man havde fundet, at klageren i de 14 dage om måneden, hvor han havde haft sønnen boende, havde afholdt udgifter til skolerejse, lommepenge, tøj og andre naturlige leveomkostninger, der mindst havde udgjort 1.369 kr. pr. måned. Klageren havde videre anført, at han i sagens natur ikke havde gemt kvitteringer for de udgifter, han havde haft ved at have sønnen boende halvdelen af tiden. Klageren fandt imidlertid, at skatteankenævnet i givet fald skønsmæssigt måtte godkende et beløb svarende til det selvangivne.

Han havde videre anført, at der faktisk bare var tale om en modregning af bidragene, og hvad hans tidligere ægtefælle skulle betale ham for at have sønnen boende halvdelen af tiden. Der var henvist til, at retspraksis, Højesterets dom af 24. september 1993, havde anset modregning for at være udredning af bidrag. Klageren havde hertil anført, at det ikke kunne være afgørende, hvorvidt han ved bogholderimæssige posteringer faktisk havde betalt bidraget til sin tidligere ægtefælle, der herefter skulle tilbagebetale et beløb til ham. Klageren havde tillige henvist til lov om børns retstilling, hvorefter begge forældre havde forsørgerpligt.

Klageren havde endelig anført, at henset til det anspændte forhold til hans tidligere ægtefælle, ville hun helt klart have reageret, såfremt hun ikke havde fået udbetalt, hvad hun i henhold til bidragsresolutionen var berettiget til. Han henviste til, at på det tidspunkt i sommeren 1997, hvor sønnen ikke længere gik på privatskole, sørgede hans tidligere ægtefælle for via kommunen at afkræve underholdsbidrag fra ham løbende. Han henviste til vedlagte skrivelse af 25. maj 1998 fra social- og skoleforvaltningen samt til vedlagte afkrævninger.

Told- og Skatteregionen havde indstillet ansættelsen stadfæstet. Regionen har anført, at ordlyden af ligningslovens § 10 måtte forudsætte, at bidraget var afholdt til underhold af barnet, når det ikke opholdt sig hos bidragyderen.

Landsskatteretten udtalte

I henhold til ligningslovens § 10, stk. 1, kunne der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for bidrag, der i anledning af skilsmisse eller separation var udredet af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholdt hos bidragyderen.

Landsskatteretten fandt, at den omstændighed, at klagerens søn havde opholdt sig halvdelen af tiden hos klageren og der havde modtaget kost, lommepenge mv. ikke medførte, at der kunne godkendes fradrag for disse udgifter eller et skønsmæssigt fastsat beløb herfor. Retten fandt således, at fradrag var betinget af, at der løbende var udredt bidrag, hvilket disse almindelige forsørgerudgifter afholdt direkte til sønnen ved dennes ophold hos klageren ikke kunne anses som. Retten fandt derfor ikke, at der kunne godkendes fradrag i overensstemmelse med det i bidragsresolutionen fastsatte beløb. Det skulle hertil bemærkes, at klageren fra 1. juli 1997 alene var afkrævet normalbidraget.

Retten fandt herefter ikke, at der var udredt bidrag ud over, hvad der var godkendt af skatteankenævnet, hvorfor fradrag efter ligningslovens § 10, stk. 1 alene kunne godkendes med de 13.215 kr.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet i sin helhed.

En skatteyder skulle betale bidrag til et barn, der havde folkeregisteradresse hos den fraskilte ægtefælle. Barnet havde opholdt sig halvdelen af tiden hos skatteyderen. I denne periode havde han ikke betalt løbende bidrag. Udgifter til kost, lommepenge m.v. for denne periode kunne ikke indgå i det fradragsberettigede børnebidrag.