Landsskatteretskendelse
Statutory Text (2 Articles)
Landsskatteretskendelse
Tilslutningsafgift for vindmølle
- fradrag
Reference
LL § 8 C
A klagede for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for tilslutningsafgift vedr. nedtilslutning af vindmølle.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klagerens landbrugsejendom var udlagt som vindmølleområde med mulighed for opstilling af 8 vindmøller. Klageren besluttede i 1997 at erhverve en af i alt 3 vindmøller, som blev opført på ejendommen. Hver lodsejer/anpartsejer indgik hver for sig en entreprisekontrakt med B A/S om køb og opstilling af de pågældende vindmøller. Ifølge klagerens købekontrakt androg købesummen 4.400.000 kr. ekskl. moms.
Det fremgik af købekontrakten, at sælgerens ydelse omfattede
-
1 stk. typegodkendt vindmølle mrk. Micon M 1800 600/150 kW med 46 m navhøjde, opstilling og idriftsætning heraf på den af sælgerens anviste plads under de i særskilt leje- og brugs kontrakt opstillede betingelser og vilkår, på støbt fundament udført efter forudgående jordbundsprøve og under kontrol af ingeniør, der udsteder tilsynsrapport,
-
betaling af de beløb, der i h.t. leje- og brugskontrakten forfalder til betaling ved mølleanlæggets etablering,
-
alle nødvendige elinstallationer herunder tilslutning til elforsyningsselskabet,
-
anlæg af nødvendig kørefast markvej til møllen,
-
fjernovervågningsanlæg
-
tilvejebringelse af alle nødvendige myndighedstilladelser til opstilling af møllen,
-
nødvendige landinspektørattester,
-
forsikring som nedenfor i § 5 nærmere beskrevet betalt af sælger i en femårig periode.
Af købekontraktens pkt. 2 fremgik, at købesummen skulle betales i rater, hvoraf den første (elværks-/lodsejerrate) på 412.500 kr. inkl. moms forfaldt til betaling ved påkrav med 3 dages varsel, når sælgeren havde bestilt nettilslutning hos elforsyningsselskabet. Beløbet skulle indbetales til sælgers bank, der herefter stillede sikkerhed over for elforsyningsselskabet for de sælgeren påhvilende udgifter til nettilslutning.
I henhold til købekontraktens pkt. 3 ansås aflevering til køber for at have fundet sted, når der havde været afholdt afleveringsforretning, med mindre der ved denne var påvist væsentlige mangler. Nettilslutning, der foretoges af elforsyningsselskabet, kunne kun kræves af køber, når der var enighed om, at aflevering havde fundet sted, jf. nettilslutningsbekendtgørelsen.
Det fremgik af § 4 i bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 om vindmøllers tilslutning til elnettet, at vindmøller kunne tilsluttes elnettet, hvis de var ejet af personer, der havde personlig tilknytning til det lokalområde, hvor møllen var opstillet, eller af virksomheder med et selvstændigt elforbrug til et andet erhvervsmæssigt hovedformål end vindmølledrift.
Klageren havde den 12. juni 1997 underskrevet en "Erklæring om oplysninger til brug for elselskabernes behandling af ansøgninger fra private om tilslutning af andelsejede vindmøller til elnettet," og vindmøllen blev godkendt til idriftsætning den 27. oktober 1997.
Skatteankenævnet havde ikke godkendt klagerens fradrag for tilslutningsafgift på 223.000 kr. vedrørende nettilslutning af vindmøllen. Beløbet var betragtet som en del af købesummen og anset for afskrivningsberettiget med 30% p.a., således at ansættelsen var forhøjet med (223.000 kr. ÷ 66.900 kr.) = 156.100 kr.
Som begrundelse for afgørelsen havde skatteankenævnet anført, at klageren ifølge købekontrakten havde købt en færdigopstillet vindmølle, der blev afleveret som et færdigt projekt. Det var sælger, der skulle bestille nettilslutning hos elforsyningsselskabet samt sørge for indbetaling af tilslutningsafgiften. Skatteankenævnet var af den opfattelse, at den retlige forpligtelse til at betale tilslutningsafgiften påhvilede B A/S, der var blevet afkrævet beløbet af elforsyningsselskabet.
Skatteankenævnet havde henvist til Højesterets dom af 7. februar 1997 (TfS 1997.221), og havde hertil anført, at det afgørende for fradragsretten syntes af være, hvem der havde den retlige forpligtelse til at betale afgiften og rent faktisk blev afkrævet denne, hvorfor klageren ikke var berettiget til at fratrække tilslutningsafgiften efter ligningslovens § 8 C.
Klagerens repræsentant havde nedlagt påstand om, at tilslutningsafgiften blev anset for fradragsberettiget i henhold til ligningslovens § 8 C.
Til støtte for påstanden var det bl.a. anført, at klageren ifølge kontrakten med B A/S havde betalt for nettilslutningen forud for bestillingen hos elforsyningsselskabet, således at B A/S ikke havde påtaget sig nogen form for økonomisk risiko i forhold til det samlede projekt.
Betalingskonstruktionen havde betydning i forhold til elforsyningsselskabet, idet alle 8 nettilslutninger blev bestilt og gennemført samtidig af hensyn til elselskabets forpligtelser vedrørende kabelfremføring i området. Inden tilslutningerne blev gennemført, skulle elselskabet bekoste fremføring af kabel fra vindmølleparken til elforsyningsselskabet, som kunne aftage den producerede strøm fra møllerne. Elselskabet sikrede sig derfor i forbindelse med bestilling af tilslutningen, at der var sikkerhed for beløbet, enten hos B A/S eller direkte hos den enkelte lodsejer.
Repræsentanten havde henvist til Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1995.156, hvoraf fremgik, at fradrag efter ligningslovens § 8 C var betinget af, at vindmøllen blev anvendt til erhvervsmæssig produktion af elektricitet, samt at tilslutning til elnettet var nødvendig for den erhvervsmæssige produktion.
Endvidere fremgik det af nettilslutningsbekendtgørelsen, at B A/S og lignende vindmølleleverandører ikke kunne gennemføre tilslutning af en vindmølle, men alene på ejerens vegne bestille en sådan. B A/S kunne derfor i forhold til tilslutningsafgiften alene betragtes som betalingsformidler. Dette underbyggedes tillige af kravet om en erklæring om tilslutning af vindmølle fra private til elselskabet.
Landsskatterettens bemærkninger
I henhold til ligningslovens § 8 C kunne afgifter i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som havde erhvervsmæssig betydning for virksomheden, fradrages i den skattepligtige indkomst eller afskrives på samme måde som angivet i § 8 B, stk. 1.
Retten fandt, at klageren som ejer af vindmøllen på tidspunktet for tilslutningen til elnettet var den forpligtede og berettigede aftalepart i forhold til elforsyningsselskabet, og at B A/S' bestilling og betaling af tilslutningen til elnettet derfor var foretaget på klagerens vegne efter bemyndigelse i henhold til købekontrakten. Klageren var derfor berettiget til fradrag for udgiften i henhold til ligningslovens § 8 C, idet tilslutningen til elnettet ansås for at have erhvervsmæssig betydning for virksomheden. Den ved ansættelsen godkendte afskrivning efter afskrivningsloven skulle tilbageføres.
En erhverver af en vindmølle kunne fradrage udgift til tilslutning til el-nettet efter ligningslovens § 8 C.