Moms

Moms

fradrag

10-mands projekt

tilbagebetaling

Reference

ML § 3

Det fremgik af sagens oplysninger, at interessentskabet blev momsregistreret den 15. december 1992. Interessentskabets formål var at erhverve hospitalsudstyr og udleje dette. I forbindelse med etableringen blev afholdt udgifter til revisorhonorar og konsulentassistance. For perioden den 15. december 1992 til 30. juni 1996 havde interessentskabet fået i alt 287.132 kr. udbetalt som negativ moms.

Ved skrivelse af 28. juli 1993 havde told- og skatteregionen meddelt interessentskabet, at regionen forinden momsangivelsens eventuelle godkendelse ville foretage eftersyn af virksomheden.

Det fremgik videre af skrivelse af 4. oktober 1993 fra told- og skatteregionen, at regionen ville frigive momsbeløbet for april kvartal udgørende 179.785 kr. til udbetaling. Det fremgik videre, at skatte- og afgiftsmyndighedernes grundigere undersøgelse af projektet på et senere tidspunkt, kunne medføre, at der rejstes krav om indbetaling af moms, ligesom der ville blive taget stilling til de selvangivne fradrag. Den 3. november 1993 udbetaltes yderligere 95.272 kr. i negativ moms.

Landsskatteretten afsagde den 10. juni 1997 kendelse vedrørende en interessents deltagelse i selskabet i skattemæssig henseende. Ved kendelsen blev interessentens deltagelse i selskabet ikke tillagt skattemæssig betydning. Af kendelsen fremgik bl.a.

" Landsskatteretten fandt ved kendelse af 24. maj 1996, TfS 1996.430, at arrangementet gennem de indgåede aftaler såvel under den løbende drift som ved ophør er opbygget på en sådan måde, at den for interessenterne angivne hæftelse er uden reelt indhold, idet interessentskabet for alle praktisk forekommende situationer kontraktretligt har afskåret sig fra risiko. Da det endvidere fremgår af interessentskabskontrakten, at nettoprovenu/-tab deles mellem investorerne i forhold til deres ejerandel, tiltrådte retten Told- og Skattestyrelsens synspunkt, hvorefter interessentskabet ansås for skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Med hensyn til spørgsmålet om praksisskift bemærkede retten, at kontraktgrundlaget reelt udelukker økonomiske risiko for selskabsdeltagerne ved den løbende drift og ved arrangementets ophør, ligesom finansieringsmåden reelt udelukker personlig hæftelse. Retten var enig med Told- og Skattestyrelsen i, at den samtidige tilstedeværelse af disse tre elementer bevirker, at projektet går videre end de tilfælde, der tidligere er taget stilling til, hvorfor der ikke ansås at foreligge en praksis-skærpelse.

Landsskatteretten finder, at der ikke i nærværende sag fore-ligger omstændigheder, som kan føre til et ændret resultat, hvorfor den påklagede afgørelse allerede under hensyn hertil vil være at stadfæste.

H e r e f t e r b e s t e m e s

Den påklagede afgørelse, hvorved klagerens deltagelse i/S Daphne ikke er tilladt skattemæssig betydning, stadfæstes. "

Told- og skatteregionen havde den 13. februar 1998 truffet afgørelse om, at interessentskabet ikke kunne være registreret efter momsloven, hvorefter de udbetalte tilsvar på i alt 287.132 kr. var krævet tilbagebetalt i medfør af momslovens § 77.

Told- og Skattestyrelsen havde ved afgørelse af 6. januar 1999 stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse om, at interessentskabet ikke kunne anses for at drive selvstændig, økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 1, 1. pkt, og § 3, stk. 1, samt 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2. Interessentskabet kunne derfor ikke registreres efter momsloven og havde dermed ikke fradragsret for momsen af de foretagne indkøb, jf. momslovens § 47, stk. 1 og § 37.

Styrelsen havde herved anført, at den omhandlede aktivitet ikke indebar en faktisk eller reel erhvervsudøvelse med økonomisk risiko for hverken interessentskabet eller interessenterne. Interessentskabet havde således kontraktligt afskåret sig fra at disponere over det erhvervede udstyr og de indkomne midler, ligesom alle praktisk forekommende situationer, der kunne indebære en økonomisk risiko var elimineret.

For så vidt angik tilbagebetalingskravet havde Styrelsen anført, at den udøvede aktivitet havde et så åbenbart manglende reelt erhvervsmæssigt indhold, at virksomheden burde have indset, at arrangementet ikke var omfattet af momsloven. Styrelsen havde dertil anført, at dette ikke stred mod EF-domstolens dom i sagen C-110/94 (INZO-dommen), idet denne sag drejede sig om et selskab, der var blevet registreret med henblik på, at udøve en virksomhed, der utvivlsomt måtte anses for økonomisk.

Interessentskabet havde den 17. januar 1999 fremsendt yderligere oplysninger til Told- og Skattestyrelsen. Ved skrivelse af 24. marts 1999 havde Told- og Skattestyrelsen meddelt, at det fremsendte materiale ikke gav grundlag for ændring af afgørelsen af 6. januar 1999, hvorfor denne afgørelse fastholdtes.

Interessentskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der ikke kunne ske tilbagesøgning af den tidligere udbetalte negative moms.

Repræsentanten havde til støtte herfor anført, at Told- og Skatteregionen primo februar 1993 telefonisk kontaktede C og meddelte, at de I/S selskaber, som blev startet i december 1992 skulle være momsregistreret. C meddelte herefter I/S A, at selskabet skulle momsregistreres. I den forbindelse havde han selv telefonisk kontaktet en revisor, der bekræftede rigtigheden i, at I/S A skulle momsregistreres.

Videre havde han anført, at efter regionens skrivelse af 28. juli 1993 og den efterfølgende korrespondance forventede interessentskabet, at få en afklaring af sagen inden 31. december 1993 eller senest primo 1994.

Han havde henvist til, at i forbindelse med Landsskatterettens kendelse af 10. juni 1997 havde kammeradvokaten på vegne af Told- og Skattestyrelsen udtalt, "at der kun findes to kreditorer i I/S A", hvortil repræsentanten havde bemærket, at ingen af de to var Told- og Skattestyrelsen. Han havde bemærket, at dette var medvirkende til underkendelse af I/S A i skattemæssig henseende.

Repræsentanten havde endvidere henvist til Momsvejledningen 1997, s. 290, hvoraf bl.a. fremgik:"Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde stå klart for virksomheden, at den ikke var omfatte af registreringspligten.."

Han havde således bestridt, at den tidligere udbetalte moms skulle tilbagebetales.

Han havde endvidere bestridt, at der kunne gøres krav mod de 10 personer, som stod bag I/S A.

Videre havde han stillet spørgsmål om de 10 personer hæftede for 1/10 hver eller solidarisk.

Endelig havde han anført, at der burde være tale om rentenedslag, idet det var Told og Skat, der havde forsinket sagen i urimelig lang tid.

Told- og Skattestyrelsen havde indstillet afgørelsen af 6. januar 1999 stadfæstet i overensstemmelse med den i afgørelsen angivne begrundelse. Styrelsen havde endvidere bestridt, at momsregistrering skulle være sket efter krav fra diverse told- og skatteregioner, ligesom styrelsen havde bestridt, at interessentskabet havde fået meddelelse om, at sagen ville blive afklaret inden udgangen af december 1993.

Landsskatteretten udtale

Indledningsvis bemærkedes, at rettens klagekompetence på momsområdet var angivet i momslovens § 79, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 7.

Landsskatteretten kunne således ikke tage stilling til spørgsmål om hæftelse og renteeftergivelse.

I henhold til momslovens § 3 var afgiftspligtige personer såvel juridiske som fysiske personer, der drev selvstændig økonomisk virksomhed. Det fulgte af bemærkningerne til lovbestemmelsen, at formuleringen var overensstemmende med 6. momsdirektiv 77/388/EØF artikel 4.

Økonomisk virksomhed omfattede herefter alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, og begrebet økonomisk virksomhed omfattede ikke alene varig økonomisk virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner.

Henset til resultatet i Landsskatterettens kendelse af 10. juni 1997 fandt retten, at interessentskabet ikke havde drevet økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

Af Momsvejledningen 1997, s. 290 fremgik, at der som udgangspunkt kun skulle stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Der var herved henvist til EF-Domstolens dom i sagen C-110/94 (INZO-sagen) .

Retten bemærkede, at i modsætning til de faktiske forhold til dommen fra EF-domstolen (INZO-sagen) - sag C-110/94 - at I/S A siden registreringen ikke havde haft nogen momspligtig økonomisk virksomhed og ikke på noget tidspunkt havde foretaget forberedende handlinger m.v. med henblik på udøvelse af en økonomisk virksomhed.

Retten fandt følgelig, at kravet om tilbagebetaling af det tidligere udbetalte negative momstilsvar var berettiget.

Endvidere bemærkede retten, at told- og skatteregionen i forbindelse med udbetaling af den negative moms tog forbehold om tilbagebetaling, såfremt projektet blev tilsidesat i skattemæssig henseende. Retten fandt derfor, at interessentskabet ikke kunne have haft en berettiget forventning om, at der ikke senere ville blive fremsat et tilbagebetalingskrav.

Det fandtes herefter at være med rette, at I/S A ikke var anset for momspligtig, og at interessentskabet var anset for tilbagebetalingspligtig af den negative moms, som interessentskabet havde fået udbetalt.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Efter at en interessents deltagelse i et 10-mandsprojekt var anset for uden skattemæssig betydning, blev der rejst krav over for interessentskabet om tilbagebetaling af negativ moms, som var udbetalt vedrørende udgifter afholdt af interessentskabet til revisor- og konsulentassistance i etableringsfasen. Da interessentskabet ikke ansås for at have drevet økonomisk virksomhed, og da der endvidere ikke forelå sådanne omstændigheder, at tilbagesøgningskravet var uberettiget, skulle den negative moms tilbagebetales.