Fusion

Fusion

OFFENTLIGGØRELSE

Fusion

samhandel

fremført underskud

vilkårsfastsættelse

Reference

FUL § 4, stk. 1, FUL § 8, stk. 6.

LV 1999 S.D.1.5.2 og S.D.1.9.

Ligningsrådet blev anmodet om tilladelse til, at en med fusionsdato den 1. maj 1995 gennemført fusion mellem A og B blev anset som skattefri, jf. FUL § 4, stk. 1. Fusionen var gennemført med A som det modtagende selskab.

B ejedes fuldt ud af hovedanpartshaveren (X), som også ejede 56,25 % af kapitalen i A. De resterende 43,75 % af A ejedes af B. Efter fusionen ejes A fuldt ud af X.

Told- og Skattestyrelsen indstillede, at der blev givet tilladelse med vilkår om, at der i skattemæssig henseende bortses fra overdragelsen af obligationsbeholdningen fra B til A.

B købte den 22. januar 1992 nom. 3.810.000 kr. obligationer til kursværdi 3.827.145 kr. fra X. Betaling skete ikke kontant, men der blev oprettet et uforrentet lån mellem X og B. Renteindtægterne på obligationsbeholdningen kom ikke til beskatning, idet selskabets underskud fremførtes i renteindtægterne i indkomstårene 1992 og 1993.

Den 30. april 1993 overdrages obligationsbeholdningen til A. Vederlaget berigtiges ved overtagelsen af lånet til X. Også i dette selskab fremføres underskud i renteindtægterne.

Den 15. november 1994 udtrækkes obligationerne, og mellemværendet med X indfries.

Styrelsen tillagde det bl.a. vægt, at B havde været uden aktivitet fra regnskabsåret 1991 og indtil fusionen, og at A (bortset fra salg af to grunde) var uden aktivitet i regnskabsåret 1989/90 og frem til fusionen, samt at begge de fusionerende selskaber har haft fremførbare underskud. De omtalte obligationshandler fandtes alene at have haft til formål at udnytte de fremførselsberettigede underskud, således at de tidsmæssigt var udnyttet inden fusionen. I medfør af fusionsskattelovens § 8, stk. 6 kan underskud i det indskydende selskab og det modtagende selskab fra tidligere år ikke fremføres i det modtagende selskab indkomstopgørelse.

Ved den tidsmæssige tilrettelæggelse af obligationshandlerne og fusionen, har selskaberne benyttet ligningslovens § 15 om underskudsfremførsel og fusionsskatteloven på en sådan måde, at de har opnået de mest optimale beskatningsforhold. Når der henses til, at selskaberne var uden aktivitet, og at overdragelsen af obligationsbeholdningen ikke kan anses som forretningsmæssigt begrundet, var det styrelsens opfattelse, at der burde stilles vilkår som ovenfor nævnt.

Overdragelsen af obligationsbeholdningen fra B til A skete den 30. april 1993, hvilket salg ligger 2 år forud for fusionsdatoen den 1. maj 1995. Det er styrelsens opfattelse, at der i skattemæssig henseende bør bortses fra denne overdragelse. Obligationsbeholdningen ansås skattemæssigt for at tilhøre B indtil udtrækningen den 15. november 1994. Renteindtægterne skal derfor beskattes i B og ikke i A, der dermed heller ikke kan fremføre underskud i renteindtægterne.

Ligningsrådet imødekom anmodningen med fastsættelse af det af Told- og Skattestyrelsen indstillede vilkår.

På vegne af to selskaber (her benævnt A og B) blev Ligningsrådet anmodet om tilladelse til, at en gennemført fusion blev anset som skattefri. Fusionen var gennemført med A som det modtagende selskab. Lidt over 3 år forud for fusionsdatoen købte B obligationer fra hovedanpartshaveren (X) mod et uforrentet lån. Ca. 2 år forud for fusionsdatoen overdrages obligationsbeholdningen fra B til A, hvori X ligeledes er hovedanpartshaver. Begge selskaber fremfører underskud i renteindtægterne. Obligationerne udtrækkes ca. et halvt år forud for fusionsdatoen og mellemværendet med X indfries. Ligningsrådet fandt, at der kunne gives tilladelse til skattefri fusion med vilkår om, at der i skattemæssig henseende bortses fra overdragelsen af obligationerne mellem A og B. Renteindtægterne skulle derfor beskattes i B, og ikke i A, der dermed heller ikke kunne fremføre underskud i renteindtægterne.