Legislator Case Law & Legislation
W19991115625 DK

Landsskatteretskendelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11156 Valid

Landsskatteretskendelse

Ejendomsavancebeskatning

- opgørelse af tabsfradrag

- kompetence

Reference

EBL § 6, stk 4 (dagældende)

SL § 2, nr. 1, jf. § 23, nr. 1.

A's klage til Landsskatteretten for indkomsåret 1994 skyldtes, at skatteankenævnet havde afvist at behandle en klage over skatteforvaltningens opgørelse af et fremførselsberettiget tab efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren den 1. januar 1994 solgte en del af en ejendom. Klagerens revisor opgjorde i den anledning et fremførselsberettiget tab på 169.825 kr.

På baggrund af oplysninger fra vurderingsmyndighederne havde skatteforvaltningen opgjort det fremførselsberettigede tab til 304.699 kr.

Denne afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, der afviste klagen. Som begrundelse for afvisningen havde nævnet bl.a. anført, at klagen over opgørelsen af "tabsfradrag" ikke kunne behandles, idet der ikke var sket en ændring af skatteansættelsen eller formuen, jf. skattestyrelseslovens § 2, nr. 1, og § 5.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Til støtte for påstanden havde repræsentanten bl.a. anført, at skattemyndigheden ved at ændre på det selvangivne tab havde foretaget en skatteansættelse som nævnt i skattestyrelseslovens § 2, nr. 1. En sådan ansættelse måtte kunne påklages. Skattemyndighederne havde anført, at der ikke var tale om en ansættelse, men hvis dette var korrekt, havde skatteforvaltningen ikke haft hjemmel til at ændre opgørelsen, da der jo i så fald ikke var tale om en ansættelse, idet den kommunale skattemyndigheds ligningskompetence var udtømmende opregnet i skattestyrelseslovens § 2, jf. Ligningsvejledningen A.J.1.2.

Landsskatteretten bemærkede, at en opgørelse af et fremførselsberettiget tab, jf. den dagældende bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, måtte anses for en skatteansættelse omfattet af skattestyrelseslovens § 2, nr. 1, jf. § 23, nr. 1, således at skatteforvaltningens afgørelse kunne påklages til skatteankenævnet i medfør af skattestyrelseslovens § 21.

Endelig adm. afgørelse 1999 11156 Valid

Skatteforvaltningens opgørelse af et fremførselsberettiget tab efter ejendomsavancebeskatningsloven blev anset for en skatteansættelse omfattet af skattestyrelseslovens § 2, nr. 1, jf. § 23, nr. 1, således at afgørelsen kunne påklages til skatteankenævnet, jf. § 21.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →