Dobbelt husførelse, fradrag for

Dobbelt husførelse, fradrag for

midlertidighedskriteriet

vicepolitimester

Reference

SL § 5, litra d og § 6, litra a

LL § 9, stk. 8

LV 1998 A.F.1.3

A klagede for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for dobbelt husførelse.

Det fremgik af sagen, at klageren den 1. august 1995 fik ansættelse som vicepolitimester i X. Klageren havde siden 1986 været ansat inden for politiet. Klageren boede sammen med sin ægtefælle og søn i en ejerbolig i Y, der udgjordes af en ideel anpart af en landejendom, der var vanskelig at få solgt. Ejendommen blev solgt 15. september 1996. Klagerens ægtefælle blev boende i Y indtil ejendommen blev solgt. Han flyttede herefter til X, hvor han arbejdede fra privatadressen.

Klageren boede i et lejet værelse i starten af ansættelsen, men fik senere en lejlighed i X. Hun kørte i egen bil mellem X og Y hver week-end. Klageren fik refunderet kørsel mellem X og Y af sin arbejdsgiver svarende til en togbillet.

Klageren havde for perioden 13. august til 31. december 1995 fået refunderet udgifter til logi, kost og kørsel med i alt 38.400 kr. Beløbet 21.534 kr. blev udbetalt i 1995, mens det resterende beløb 16.866 kr. blev udbetalt i 1996, sammen med lønudbetalingen for januar og februar måned 1996.

Klageren havde oplyst, at det opgjorte fradrag på 41.200 kr. var foretaget som en opgørelse efter regning, og at fradraget bestod af udgifter til bolig, madudgifter mv. minus bundfradrag, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Vedrørende ansættelse som vicepolitimester, havde klageren oplyst, at det af ansættelsesbrevet fremgik, at hun blev udnævnt til vicepolitimester, med tjeneste indtil videre i X. Hun havde endvidere oplyst, at hun kunne blive forflyttet, men i almindelighed ville et stillingsskift forudsætte, at hun søgte en anden stilling inden for politiet.

Klageren opfattede stillingen som midlertidig, dvs. som et led i en karriere i politiet, og hun havde søgt en række tilsvarende stillinger nærmere hjemmet i Y. Hun var efterfølgende blevet ansat som vicepolitimester i Z, hvor hun tiltrådte den 1. august 1997.

Skatteankenævnet havde nægtet fradrag for dobbelt husførelse med den begrundelse, at der var tale om en fast stilling, hvorfor adskillelsen ikke kunne anses for midlertidig. Nævnet havde bl.a. henvist til ligningsvejledningen for 1995, afsnit A.F. 1.3., hvoraf det fremgik. at udgifter til kost og logi normalt var private udgifter, som ikke var fradragsberettigede. Betingelserne for af foretage fradrag for dobbelt husførelse fremgik af afsnit A.F. 1.3.1. og 1.3.2. hvorefter fradrag kunne foretages, når opretholdelse af dobbelt husførelse skyldtes erhvervsmæssige forhold. Afgørelsen af om den dobbelte husførelse var midlertidig skulle bedømmes i relation til det arbejde, som husførelsen knyttede sig til.

Nævnet havde endvidere anført, at det af arbejdsgiveren godtgjorte beløb ikke kunne holdes udenfor indkomstopgørelsen jf. ligningslovens § 9, stk. 5.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af fradrag for dobbelt husførelse. Hun havde til støtte herfor henvist til 4 afgørelser truffet af kommunale myndigheder i 4 forskellige kommuner, hvor 4 politimestre havde fået godkendt fradrag, selv om stillingerne måtte anses for varige stillinger. Politimesterstillingen måtte antages at være en slutstilling, hvorimod en vicepolitimesterstilling måtte antages at være af mere midlertidig karakter. I et af tilfældene fik en politimester dækket udgifter til dobbelt husførelse selvom opretholdelsen af den dobbelte husførelse strakte sig over 1 1/2 år. Hun fandt derfor, at hun udfra en lighedsbetragtning måtte være berettiget til fradrag. Hun havde endvidere henvist til, at Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med en afgørelse fra et amtsskatteinspektorat, havde givet en kollega til hende medhold i, at han var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med, at han var blevet udnævnt til politimester.

Klageren havde til støtte for sin påstand yderligere henvist til Højesterets dom af 16. februar 1995, TfS. 1995.194. Dommen drejede sig om, hvorvidt der kunne indrømmes fradrag for dobbelt husførelse ud over den grænse på to år, som var fastsat administrativt. Klageren havde påpeget, at skatteyderen i den pågældende sag var ansat i en fast stilling.

Landsskatteretten udtalte

Med hensyn til spørgsmålet om en uensartet ligning bemærkede retten, at klageren ikke kunne støtte ret på en - eventuelt forkert - praksis hos en anden ligningsmyndighed. Der kunne henvises til Højesterets dom i TfS 1995.483. Retten fandt endvidere, at klageren ikke kunne støtte ret på en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen vedrørende en konkret afgørelse fra et amtsskatteinspektorat.

De udbetalte godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og befordring, som var udbetalt af klagerens arbejdsgiver var ikke omfattet af ligningslovens § 9, stk. 8, jf. statsskattelovens § 5, litra d. Landsskatteretten havde herved henset til, at klagerens merudgifter var afholdt som led i hendes ophold i hjemstedskommunen og ikke i forbindelse med tjenesterejse.

Spørgsmålet om der kunne indrømmes fradrag for de af klageren afholdte udgifter til kost og logi skulle herefter bedømmes efter Ligningsrådets anvisning om fradrag for dobbelt husførelse. I anvisningen var det nærmere bestemt, i hvilke situationer der kunne indrømmes fradrag for merudgifter til kost og logi i forbindelse med opretholdelse af to husførelser på grund af erhvervet, jf. statsskattelovens § 6 litra a. I følge den vejledende anvisning, var det en betingelse for at opnå fradrag, at der var tale om midlertidig opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv.

Kravet om midlertidighed skulle bedømmes i relation til klagerens arbejde jf. Vestre Landsrets dom refereret i TfS 1997.813. Landsskatteretten fandt i lighed med de stedlige myndigheder, at klageren blev ansat i en fast stilling, og der var herefter ikke grundlag for at indrømme fradrag for dobbelt husførelse.

En ansat ved politiet blev efter ansøgning udnævnt i en fast stilling som vicepolitimester og måtte som følge heraf flytte bopæl. Hun opretholdt i en periode dobbelt husførelse. Der kunne ikke indrømmes fradrag herfor, idet det blev antaget, at den dobbelte husførelse skyldtes private og ikke erhvervsmæssige grunde.