Værdi af fri bil

Værdi af fri bil

to interessenter (svigersøn/svigerfar)

virksomhedsskatteordning

Reference

LL § 16, stk. 4

VSL § 1, stk. 3

LV 1997 A.B.1.9.2

A klagede for indkomståret 1995 over, at værdi af fri bil var ansat til 25.161 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren drev landbrug i interessentskabsform sammen med sin svigerfar. Begge interessenter havde anvendt virksomhedsskatteordningen. Landbruget bestod af 3 selvstændigt matrikulerede ejendomme, hvor klageren og klagerens svigerfar hver beboede en af ejendommene. Klageren boede sammen med sin ægtefælle og dennes farfar. De to ejendomme, der anvendtes til beboelse, grænsede op til hinanden. Der var anslået 5-800 m mellem beboelserne.

Interessentskabet havde den 23. maj 1995 købt en Toyota Carina E 2,0 til 205.395 kr. Bilen havde stået til rådighed for begge interessenters husstande i indkomståret. Udover denne bil var der en varebil i bedriften, der udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt. Det var endvidere oplyst, at ægtefællens farfar havde en bil, der blev anvendt.

Skatteankenævnet havde i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, beskattet klageren af værdi af fri bil opgjort til 21 % af 205.395 kr. i 7 måneder.

Ankenævnet havde som begrundelse anført, at det jf. ovennævnte bestemmelse, var rådigheden over den fri bil der beskattedes jf. cirkulære nr. 202 af 13. december 1993 afsnit 2.4.1.1. Det skattepligtige beløb fastsattes uafhængigt af privatkørslens omfang. Det fremgik af ligningslovens § 16 stk. 4, 5. pkt. at hvis en bil kun var til rådighed en del af året, blev værdi af fri bil nedsat med det hele antal måneder bilen ikke havde været til rådighed. Det forhold, at to interessenter havde samme bil til rådighed, ændrede ikke ved, at begge skulle beskattes af værdi af fri bil for hele perioden, med mindre bilen ikke havde været til rådighed for privat anvendelse i hele måneder i løbet af perioden. Ligningslovens § 16 stk. 4, 5. pkt. og fortolkningen heraf i cirkulære nr. 202 af 13. december 1993 åbnede ikke mulighed for at nedsætte procentsatsen til det halve, selv om to interessenter havde samme bil til rådighed.

Klagerens repræsentant havde principalt nedlagt påstand om nedsættelse til halvdelen af den af myndighederne ansatte værdi. Repræsentanten var enig i, at der skulle ske beskatning af værdi af fri bil for 7 måneder i 1995, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, men fandt at klageren alene skulle beskattes af halvdelen.

Repræsentanten havde til støtte herfor bl.a. anført, at det af bemærkningerne ved reglens fremsættelse som ændringsforslag til L 286 i folketingssamlingen 1992-93 fremgik, at hvor firmabilen kun var til rådighed en del af året, og hvor beregningsgrundlaget følgelig skulle opgøres forholdsmæssigt, blev den forholdsmæssige opgørelse foretaget efter det antal hele måneder, hvor firmabilen ikke havde været til rådighed for den ansatte. Herved sikredes det, at ganske kortvarige perioder f.eks. i forbindelse med udenlandsrejser eller sygefravær, ikke kunne begrunde nedsat værdi.

Det var således fastslået, at der skulle ske en forholdsmæssig beskatning, hvor bilen alene var til rådighed i en del af året.

Repræsentanten havde videre anført, at der ikke i bemærkningerne konkret var taget stilling til det tilfælde, hvor flere ansatte havde samme bil til rådighed. En fortolkning hvor bestemmelsen blev anvendt på en situation, der hverken var beskrevet i lovteksten eller antydet i forarbejderne, ville være i strid med legalitetskravet i grundlovens § 43. Det var derfor hendes opfattelse, at den situation, hvor to interessenter havde rådighed over den samme bil, ikke var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. Hun havde endvidere anført, at der ikke fandtes hjemmel til dobbeltbeskatning af klageren og dennes svigerfar, mens virksomheden alene havde fået et fradrag svarende til de faktiske biludgifter. En sådan dobbeltbeskatning måtte kræve en udtrykkelig hjemmel.

Repræsentanten havde subsidiært nedlagt påstand om, at beskatning af fri bil blev ophævet. Repræsentanten havde til støtte herfor anført, at der var tale om et familieinteressentskab, hvor landbruget blev drevet i fællesskab. Faderen og svigersønnen og datteren havde beboet hvert sit stuehus, men disse var beliggende 500 m fra hinanden, interessenterne havde tætte familiemæssige relationer, og deres husstande havde været tæt forbundne arbejdsmæssigt, familiemæssigt og socialt. Det var derfor hendes opfattelse, at familieinteressentskabet måtte kunne sidestilles med den beskrevne ægtefællesituation i artikel i SR-skat 6-97, vedrørende personalegoder. Hun havde endvidere henvist til TfS 1998.698 hvor Landsskatteretten i et tilfælde, hvor to interessenter efter at de var blevet samlevende og begge benyttede den bil, der var stillet til rådighed af interessentskabet, til privat kørsel, havde fundet at alene den ene samlever skulle beskattes af værdi af fri bil til rådighed, idet den andens benyttelse af bilen måtte anses for begrundet i parternes private samlivsforhold. Inden påbegyndelsen af samlivet blev hver part beskattet af fuld værdi af bil til rådighed.

Landsskatteretten fandt, at der ikke i ligningslovens § 16, stk. 4, var hjemmel til at foretage en forholdsmæssig beskatning af rådigheden over en firmabil, såfremt den havde stået til rådighed for mere end en person i en rådighedsperiode jf. bestemmelsens 5. pkt. Da begge interessenter, der havde haft hver sin husstand, havde haft den fulde rådighed over bilen i hele perioden, var begge omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, og der kunne ikke med støtte i TfS. 1998.698 alene ske beskatning hos den ene af parterne. Retten fandt derfor i lighed med skatteankenævnet, at klageren efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, skulle beskattes af rådigheden af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Klageren drev sammen med sin svigerfar landbrugsvirksomhed i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Landbruget bestod af tre selvstændigt matrikulerede ejendomme og klageren og svigerfaderen beboede hver en af ejendommene og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en bil, der blev benyttet privat af begge interessenter. Der var ikke hjemmel til alene at beskatte hver interessent af en forholdsmæssig del af værdien af bil til rådighed, og de blev hver beskattet af den fulde værdi heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.