Varelager primo 1989

Varelager primo 1989

regulering for AMBI

Reference

VLL § 2, STK. 2.

A ApS klagede for skatteåret 1990/91 over, at skatteankenævnet havde foretaget regulering for AMBI på selskabets varelager primo 1989.

Det var oplyst, at selskabets revisor i skrivelse af 27. februar 1997 anmodede skatteforvaltningen om at genoptage selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1989-1992 incl. (skatteårene 1990/91-1993/94 incl.) med henblik på korrektion for AMBI på ultimovarelagre i de pågældende år, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1995-21.

Skatteankenævnet, der fulgte skatteforvaltningen, havde tillige foretaget regulering for AMBI på selskabets varelager primo 1989. Nævnet havde anført, at i henhold til varelagerlovens § 1, stk. 2, skulle indgående moms ikke medregnes ved opgørelsen af lagerets værdi. Med henblik på at opnå en lignende neutralitet for AMBI, havde Told- og Skattestyrelsen ved cirkulære 1995-21 givet tilladelse til at skatteansættelserne for indkomstårene 1989-1992 kunne genoptages, således at indkomstpåvirkningen - som følge af at der indgik AMBI i varelageret - blev elimeneret.

Nævnet havde videre anført, at i henhold til varelagerlovens § 2, stk. 2, skulle den værdiansættelse af varelageret, der var anvendt ved slutningen af et regnskabsår, tillige benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår. Herefter var det anført, at varelagerets værdi påvirkede indkomsten, idet forskydningen mellem lageret primo og ultimo benyttedes til at opgøre indkomstårets fradragsberettigede vareforbrug - dvs. en periodisering af varekøbet mellem indkomstårene. Arbejdsmarkedsbidraget (AMBI) blev indført i indkomståret 1988. Varelageret ultimo 1988 var følgelig optaget incl. AMBI, således at periodiseringen havde bevirket mindre fradrag for vareforbrug i 1988. Der var med Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1995-21 ikke givet tilladelse til at genoptage indkomstansættelsen for 1988. Dette kunne - som i det foreliggende tilfælde - bevirke, at genoptagelse af årene 1989-1992 med varelagerforskydningen resulterede i en samlet forhøjelse. Endelig var det anført, at ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1995-21, Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 10. december 1996, offentliggjort i TfS 1997.60, samt Styrelsens kommentarer til nævnte afgørelse, offentliggjort i TfS 1997.117, skulle der i alle tilfælde ske regulering af såvel primo- som ultimolageret, med mindre det var godtgjort, at f.eks. primolageret ikke indeholdt AMBI.

Selskabets revisor havde over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at der ikke skulle foretages regulering for AMBI på varelageret primo 1989. Til støtte for påstanden havde revisoren anført, at den foretagne regulering af primolageret var i strid med varelagerlovens § 2, stk. 2, med retspraksis samt med formålet med genoptagelsescirkulæret. Revisoren havde henvist til UfR 1977.1039Ø samt til en artikel om "Den skattemæssige behandling af AMBI på varelagre" i SR-Skat 1997.7, side 494-495.

Revisoren havde subsidiært nedlagt påstand om, at der skulle gives adgang til genoptagelse af indkomståret 1988. Til støtte for påstanden havde revisoren anført, at 5-års forældelsesfristen burde beregnes på grundlag af EF-domstolens afgørelse af 31. marts 1992, hvori det var udtalt, at lov om arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) var i modstrid med artikel 33 i 6. momsdirektiv.

Under sagens behandling i Landsskatteretten havde Told- og Skattestyrelsen meddelt, at Styrelsen kunne tiltræde Landsskatterettens kontorindstilling om stadfæstelse.

Landsskatterettens kontorindstilling og Told- og Skattestyrelsens udtalelse hertil havde været forelagt selskabets revisor, der ikke var fremkommet med bemærkninger hertil.

Landsskatteretten udtalte

Ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1995-21 kunne der efter begæring foretages korrektioner for AMBI i indkomstårene 1989-1992. For så vidt angik regulering for AMBI i varelagre havde Styrelsen præciseret opgørelsesmetoden i afgørelse af 20. december 1996, offentliggjort i TfS 1997.61, hvilken afgørelse Styrelsen havde kommenteret i TfS 1997.117. I kommentaren anførtes bl.a.

"Pkt. 4 i cirkulæret har følgende ordlyd

"Behandles AMBI ligesom moms, betyder det, at AMBI kan holdes uden for skatteansættelsen hos momspligtige virksomheder og hos de erhvervsdrivende, der skulle beregne AMBI efter moms-metoden. Den AMBI, som har været indeholdt i priserne fra leverandørerne, og som refunderes af staten, indgår herefter ikke som en udgift ved den pågældendes indkomstopgørelse.

Den AMBI, som hviler på virksomhedens salg, indgår tilsvarende ikke som en indtægt (omsætning) i indkomstopgørelsen. Er denne AMBI større end den AMBI, virksomheden har betalt til sine leverandører, har virksomheden indbetalt forskelsbeløbet til staten. Dette beløb kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Er det omvendte tilfældet, har virksomheden fået forskellen godtgjort (negativ AMBI). Negativ AMBI er ikke skattepligtig. Herved bliver AMBIen skattemæssig neutral i samme omfang som momsen.

Regulering efter cirkulæret forudsætter således, at AMBIen for de år, der kan genoptages, bliver neutral i samme omfang som momsen.

En regulering af primovarelageret 1989 vil (indirekte) medføre en korrektion af varelagerets værdi ultimo 1988. Denne regulering er imidlertid af beregningsmæssig karakter, idet der ikke efter cirkulæret kan ske en skattemæssig regulering (genoptagelse) for indkomståret 1988."

Landsskatteretten fandt angående den principale påstand, at det ville være ukorrekt at undlade at foretage regulering for AMBI i primovarelageret 1989, idet udgangspunktet var, at AMBI skulle behandles som moms, og at det heraf fulgte, at alle poster skulle renses for AMBI. Hvis dette ikke fandt sted, d.v.s. hvis primolageret 1989 ikke blev reduceret med indeholdt AMBI, fik selskabet tillige et fradrag i 1989, der var 81.260 kr. for stort - et fradrag der i øvrigt vedrørte indkomståret 1988.

Retten fandt endvidere, at det forhold, at den foretagne regulering af primolageret 1989 som følge af forældelsesreglerne ikke fik skattemæssig virkning for 1988, ikke kunne føre til et ændret resultat, ligesom den foretagne regulering af primolageret 1989 ikke var i strid med varelagerlovens § 2, stk. 2. Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Landsskatteretten tiltrådte en regulering på varelageret for AMBI både primo 1989 og ultimo 1989 i overensstemmelse med angivelserne i TS-cirkulære 1995-21.