Momsgrundlag

Momsgrundlag

fradrag for tilgodehavende

ØL dom fastslog erstatningspligt

Reference

Momslovens § 27, stk. 6

A klagede over, at den stedlige told- og skatteregion ikke havde godkendt fradrag for moms af tab på debitorer.

Det var oplyst, at B v/A siden 24. september 1990 havde beskæftiget sig med entreprenørarbejde, både opbygnings- og nedrivningsarbejder.

Virksomheden havde den 11.juni 1998 indsendt negativ momsangivelse lydende på 58.897 kr. for perioden 1. januar til 31. december 1998. Efterangivelsen var fremkommet således

Salgsmoms

59.607 kr.

Købsmoms

710 kr.

Negativt tilsvar

58.897 kr.

Et beløb på 57.920 kr. var oplyst at være moms for tab på debitoren, Nedrivningsaktieselskabet C, for hvem klageren havde været underentreprenør ved forskellige nedrivningsopgaver.

Klageren havde den 23. august 1996 sagsøgt C ved retten i X med påstand om at betale 75.200,80 kr. Det fremgik heraf, at sagsøger i en årrække havde udført diverse nedrivningsarbejder for sagsøgte. Det havde ikke været muligt for sagsøger at opnå betaling for arbejder faktureret ved fakturaer udstedt i perioden 25. oktober 1991 til 20. november 1991. Der var ved faktura af 20. november 1991 afgivet rentepåkrav.

I sagsøgers (klagerens) processkrift af 22. februar 1996 i forbindelse med sagen ved retten i X var der nedlagt påstand om 319.600,96 kr. opgjort på følgende måde

Faktura 47 af 25. juli 1991

134.200,00 kr.

Faktura 44 af 1. august 1991

12.940,54 kr.

Faktura 61 af 30. august 1991

16.391,92 kr.

Opgør. af 10. sept. 1991

80.867,70 kr.

I alt

244.400,16 kr.

Oprindelige påstandsbeløb i h.t. stævning

75.200,80 kr.

I alt

319.600,96 kr.

I Processkrift af 11. juni 1996 var sagsøgtes erstatningsmodkrav for klagerens misligholdelse opgjort således

"Ifølge D A/S's tilbud af 5.12.1991 udgjorde restnedrivningsentreprisen

kr. 216.600,00

Bortkørsel

kr. 158.286,30

Sagsøgtes ansatte

"Håndmand", 161 timer a kr. 195,00

kr. 31.395,00

Formand, 60 timer a kr. 250,00

kr. 15.000,00

Ved misligholdelsen kunne det efter opmåling konstateres, at

nedbrydningsopgaven for et malerværksted alene var udført

med 20%. Værdien af det således manglende nedbrydningsarbejde

blev beregnet til

kr. 58.000,00

Erstatning som følge af misligholdelse

kr. 479.281.00"

Ved dom af 8. april 1997 blev sagsøgte dømt til at betale 189.933,26 kr.

Denne dom blev anket af sagsøgte.

Af Østre landsrets dom af 30. marts 1998 fremgik det således, at

"X rets dom af 8. april 1997 (BS 1101/95) var anket af C med påstand om, at appellanten frifindes for det i den indankede dom indstævnte tillagte beløb kr. 189.933,26 med renter og omkostninger, samt at indstævnte tilpligtes at betale appellanten kr. 195.363,85 med tillæg af procesrente fra 19. februar 1992 til betaling sker.

Indstævnte, har påstået appellanten dømt til at betale kr. 238.078,54 med procesrente fra 20. december 1991 samt frifindelse overfor appellantens påstand."

Landsretten udtalte i præmisserne

"Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at indstævnte er ansvarlig for skaden på betondækket, og at erstatningen herfor sættes til 40.000 kr + moms.

Det tiltrædes endvidere, at indstævnte har misligholdt den indgåede entrepriseaftale. Det bemærkes herved, at indstævnte hverken ved inkassoskrivelsen af 16. oktober 1991 eller på anden måde tilstrækkeligt har godtgjort at have været berettiget til at stille et i øvrigt uspecificeret krav om sikkerhed som vilkår for at fortsætte arbejdet i henhold til entreprisen.

Appellanten findes derfor at have været berettiget til at lade arbejdet fuldføre for indstævntes regning, dog således at han som anført af indstævnte skulle begrænse udgifterne ved dækningsentreprisen mest muligt. Idet det endvidere henses til, at det ikke er dokumenteret, at der er nøje overensstemmelse mellem de arbejder, der er udført. og de arbejder, som det påhvilede indstævnte at udføre, og til den manglende dokumentation vedrørende den post, der angår malerværkstedet, findes den påståede erstatning på 479.281,30 kr. skønsmæssigt at burde nedsættes med ca. en tredjedel.

Denne reduktion medfører, at ingen af parterne har noget krav mod den anden part i de mellemværender, der er under påkendelse i nærværende sag."

Regionen havde ved den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for moms med 57.920 kr., idet der efter regionens opfattelse ikke var tale om fradrag for tab på debitor, men om et pengekrav mellem A og C.

Regionen havde videre anført, at det var en forudsætning for fradrag for tab på debitorer, at der var foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse. I nærværende sag var der intet, der tydede på, at beløbet var forsøgt inddrevet. Regionens begrundelse for pengekrav var, at A skulle betale sin gæld til klageren, der til gengæld skulle betale et tilsvarende erstatningsbeløb til A.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der skulle godkendes fradrag for tab på debitor med de 57.920 kr.

Der var til støtte herfor gjort gældende, at klageren havde tabt et beløb på 319.147 kr. incl. moms. Da klageren aldrig havde modtaget betaling ifølge den udstedte faktura, og da han ved fakturaens udskrivning havde afregnet salgsmomsen, fandt han, at den afregnede moms skulle refunderes.

Det var videre anført, at i henhold til Østre landsrets dom af 30. marts 1998 var C dømt til at betale de af klageren udstedte fakturaer. Da klageren således kun var dømt til at betale en tilsvarende erstatning, hvori der ikke var indeholdt moms, tilkendegav dette klart, at der var forskel på de to beløb, hvorfor den af klageren indbetalte moms skulle refunderes.

Det var videre fra revisoren understreget, at ifølge dommen var de omtalte fakturaer udstedt på grundlag af et allerede udført arbejde, mens den pågældende erstatning, der blev krævet til gengæld, var for et yderligere arbejde, der skulle udføres af klageren for C, men som ikke blev igangsat netop på grund af manglende indbetalinger fra C.

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens krav på C ved Østre landsrets dom af 30. marts 1998 måtte anses for modregnet i C's tilsvarende erstatningskrav mod klageren. Idet modregning skulle sidestilles med betaling, havde klageren således modtaget betaling for de omhandlede fakturabeløb incl. moms.

Retten fandt således ikke, at klageren havde konstateret et tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser, jf. momslovens § 27, stk. 6, hvorfor der følgelig ikke kunne godkendes fradrag for momsen deraf.

Det beløb, som klageren ved landsretsdommen blev anset for erstatningsansvarlig for, indeholdt efter det foreliggende ikke moms, idet C havde afløftet momsen af de omkostninger, der indgik i erstatningsopgørelsen. Der henvistes herved til Momsvejledningen 1997 J. 5.1.2.3. Klageren var derfor ikke berettiget til fradrag for moms i forbindelse med betalingen af denne erstatning.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Fordring som følge af momspligtige leverancer blev ved dom nedsat som følge af modpartens erstatningskrav. Idet modregningen skulle sidestilles med betaling, var der ikke konstateret et tab på uerholdige fordringer vedr. leverede varer og ydelser, jf. momslovens § 27, stk. 6. Erstatningsbeløbet indeholdt ikke moms, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for momsen i forbindelse med betalingen af erstatningen.