Moms

Moms

fritagelse for

velgørende arrangement

speedwayklub

Reference

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 18

A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at told- og skatteregionen ved afgørelse af 19. juni 1998 ikke havde imødekommet ansøgning om momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af speedwayløb i 1998.

Det var oplyst, at klubben ved ansøgninger dateret den 4. maj 1998 havde ansøgt om momsfritagelse til 3 velgørende arrangementer, speedwayløb. Af ansøgningerne fremgik det, at overskuddet fuldt ud vil blive anvendt til klubbens ungdomsarbejde, der foregik på en mindre 80 cc knallertbane. Det var hertil oplyst, at ungdomsarbejde indenfor speedway på verdensplan var defineret som værende kørere under 21 år.

Klubben havde ifølge registreringsanmeldelse siden den 1. marts 1990 været momsregistreret for entreindtægter.

Der var fremlagt momsfritagelse til en anden speedwayklub fra Told- og Skatteregion X af 4. februar 1998 vedrørende velgørende arrangementer. Af ansøgning hertil fremgik det, at overskuddet fuldt ud skulle bruges til ungdomsarbejde.

Regionen havde ved den påklagede afgørelse ikke imødekommet de ansøgte momsfritagelser, idet klubben var momsregistreret for bl.a. entreindtægter ved afholdelse af speedwayløb, hvorefter der ikke kunne opnås lejlighedsvis fritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Regionen havde herved henvist til afgørelsen Dept. 250/69. Henset til, at der også var ansøgt om momsfritagelse for to arrangementer i juni 1998 havde regionen videre meddelt, at tilladelse til momsfritagelse for afholdelse af velgørende arrangementer efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, kunne gives i følgende omfang

Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed

Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2 arrangementer af op til 8 dages varighed

Ensartede, sammenhængende arrangementer, der blev afholdt én gang årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med et samlet varighed på ikke over 14 dage.

Klubben havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der godkendtes momsfritagelse ved de velgørende arrangementer.

Der var til støtte herfor gjort gældende, at de via hovedorganisationen og møder afholdt med de øvrige speedwayklubber i Danmark havde erfaret, at der var minimum 2 klubber, der havde opnået momsfritagelse for afvikling af speedwayløb. Den ene klub var X speedwayklub, der havde fået momsfritagelse for alle deres løb i 1998 og det på trods af, at der var flere arrangementer i samme måned. Det var videre anført, at Y speedwayklub havde fået momsfritagelse for deres løb, og denne klub henhørte endda under samme told- og skatteregion som den klagende klub.

Det fremgik videre af sagen, at Z speedwayklub ved skrivelse af 18. september 1998 til regionen havde fremsendt et forslag til en mulig konstellation af arrangementer, hvorefter der ville kunne opnås momsfritagelse på løb. Forslaget gik ud på at udskille salg af entrebilletter og programmer i en særskilt klub, som så kun havde disse indtægter, der ville blive brugt til ungdomsarbejde i forbindelse med speedwaysporten i Z. Denne klub ville være økonomisk uafhængig af de øvrige klubber. Den eneste forbindelse ville være, at de lejede banen, samt at der blev arrangeret løb på banen i forbindelse med entreindtægten. Selve afviklingen af løbet ville dog ligge i Z speedwayklub.

Regionen havde i skrivelse af 1. oktober 1998 meddelt følgende

"Moms - Virksomhedskonstruktion

De har i Deres skrivelse af 18. september 1998 sendt forslag for omlægning af klubbens aktiviteter, så der muligvis kan opnås momsfritagelse for visse arrangementer, hvor overskuddet skal anvendes i forbindelse med ungdomsarbejdet i klubben.

Af forslaget fremgår det, at De mener, at salg af billetter og programmer i forbindelse med de af klubben arrangerede éntrepligtige løb overdrages til en separat billetsalgsklub, der kun har disse indtægter, som vil blive brugt i forbindelse med ungdomsarbejdet i speedwayklubben.

De har oplyst, at selve løbsafviklingen skal foregå i speedwayklubbens regi.

I momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, er det anført, at der kan gives afgiftsfritagelse for velgørende arrangementer, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er dog en betingelse, at arrangementet afholdes for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver (momsregistreret) virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser.

Bemærkningen "for arrangørens regning og risiko" må i sagens natur indebære, at der er tale om, at der for arrangøren vil være både indtægter og udgifter.

Det er derfor regionens opfattelse, at salg af billetter (og programmer) og afviklingen af løbene hænger så meget sammen, at der ikke kan ske en udskilning af det momspligtige billetsalg til en momsfri klub, hvorefter de momsbelagte udgifter bliver i hovedklubben, hvor den indgående afgift af disse udgifter fratrækkes i de udgående afgiftsbeløb, der vedrører sponsorindtægter og bandereklamer.

For regionen at se kan den skitserede konstruktion derfor ikke anvendes."

Klubben havde hertil anført, at den del af regionens afvisning, der vedrørte egen regning og risiko, ikke kunne accepteres, idet de på mødet blev orienteret om, at Y speedwayklub havde opnået momsfritagelse til deres løb, hvor der ligeledes var tale om både indtægter og udgifter. Det var hertil videre anført, at det kun var ved professionelle arrangementer, hvor der skete kørerbetaling, at der måtte tages entré i henhold til aftale med Danmarks Motor Union. Klubben havde videre anført, at man af X speedwayklubs ansøgning kunne se, at de inddrog både éntre og kiosksalg, idet de henviste til en liggende spiritusbevilling, der kun var nødvendig i forbindelse med salg af øl eller anden spiritus.

Klubben havde således over for Landsskatteretten gjort gældende, at på grund af regionens afvisning af deres ønske om at splitte entre og ungdomsarbejde ud af den eksisterende klub, havde de ikke gjort dette. Da de nu kunne fornemme, hvilken vej, afgørelsen ville falde ud, blev det anført, at der kunne ske en efterfølgende momsfritagelse for alle deres arrangementer, idet de ikke havde haft mulighed for opsplitning i flere klubber for de afholdte løb. Ungdomsarbejdet havde herefter lidt et tab.

Landsskatteretten udtalte

Varer og ydelser, der blev leveret i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer, kunne fritages for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Det var bl.a. en betingelse for momsfritagelsen, at arrangøren ikke i øvrigt drev virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser.

Retten fandt herefter henset til, at klubben var momsregistreret for bl.a. entreindtægter ved afholdelse af speedwayløb, at der ikke kunne ske momsfritagelse ved afholdelse af speedwayløb uanset, hvad overskuddet var anvendt til.

Det bemærkedes videre, at klubbens henvendelse af 18. september 1998 til den stedlige told- og skatteregion måtte anses som en forespørgsel om de momsmæssige virkninger af en påtænkt disposition.

Landsskatteretten fandt, at der hverken i momsloven eller anden lovgivning var hjemmel til, at told- og skatteregionen ved en egentlig afgørelse, der kunne påklages til Landsskatteretten, kunne tage stilling til de afgiftsmæssige virkninger af en påtænkt disposition. Det bemærkedes herved, at skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked hverken direkte eller analogt fandt anvendelse vedr. moms.

Told- og skatteregionens besvarelse af klubbens henvendelse måtte derfor anses som udslag af regionens vejledningspligt, men var ikke en afgørelse, der kunne påklages til Landsskatteretten.

Landsskatteretten måtte derfor afvise at behandle denne del af klagen.

Landsskatteretten fandt endelig, at klageren ikke på baggrund af de stedlige told- og skatteregioners momsfritagelser af andre speedwayklubber kunne støtte ret ud fra en lighedsgrundsætning.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

En speedwayklub, der var momsregistreret, kunne ikke opnå momsfritagelse vedrørende entreindtægt for enkeltstående arrangementer med henvisning til, at overskuddet herfra anvendtes til velgørende formål, da en sådan fritagelse var betinget af, at arrangøren ikke i øvrigt drev virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.