Hovedaktionær

Hovedaktionær

beskatning ved salg af aktier til datterselskab.

Reference

ABL § 4, stk. 1 og 2

LL § 16 A, stk. 1

LV 1998 S.F.1.2.3.6

A klagede for indkomståret 1993 over, at skatteankenævnet havde fundet, at hans salg af aktier til datterselskab var anset for maskeret udlodning.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren ejede hele aktiekapitalen i selskabet B A/S (herefter kaldet moderselskabet), hvis samlede aktiekapital udgjorde nominelt 300.000 kr. Moderselskabet ejede hele aktiekapitalen i selskabet C A/S (herefter kaldet datterselskabet).

Det fremgik videre af sagens oplysninger, at klageren den 18. maj 1993 solgte nominelt 30.000 kr. aktier i moderselskabet til datterselskabet svarende til 10 % af den samlede aktiekapital. Salget skete til kurs 5.615 svarende til en afståelsessum på 1.684.000 kr. Det fremgik af salgsaftalen, at salgssummen skulle betales kontant eller opføres som et anfordringstilgodehavende.

Ankenævnet havde bl.a. henset til, at salget af 10 % af aktierne i moderselskabet til datterselskabet ikke kunne anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, og at den modtagne afståelsessum derimod måtte anses for udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet klageren havde modtaget penge fra datterselskabet, mens han fortsat ejede hele koncernen.

Man havde videre bl.a. henset til, at gennemførelsen af "holdingreglerne" ikke udtømmende gjorde op med spørgsmålet om, hvornår en aktieafståelsessum kunne beskattes som maskeret udbytte, jf. herved bl.a. TfS 1984.231 LR, LV 1993, afsnit S.F.1.2.3.7., samt besvarelse af spørgsmål 7 til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslaget om holdingreglerne.

Der var ydermere henset til, at TfS 1988.404 ØLD ikke vedrørte en hovedaktionær med bestemmende indflydelse men en mindretalsaktionærs salg af aktier til søsterselskab, at TfS 1990.84 LSR vedrørte en mindretalsaktionær, at disse to afgørelser således ikke var direkte sammenlignelige med TfS 1984.231 LR, og at der i ligningsvejledningen var skelnet mellem hoved- og mindretalsaktionærsituationen.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den påklagede ansættelse skulle nedsættes til det selvangivne.

Til støtte herfor var det bl.a. anført, at ligningslovens § 16 A, stk. 1, ikke indeholdt hjemmel til beskatning af afståelsesvederlaget som udbytte, at ligningslovens § 16 B, stk. 1-5, indeholdt udtømmende regler om, hvornår der kunne ske beskatning efter udbyttereglerne ved salg af aktier bl.a. til et holdingselskab, hvis dette kom til at eje 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet, og at det klart var antaget i praksis, at der måtte sluttes modsætningsvist til ligningslovens § 16 B, stk. 1-5, således at aktiesalg, som ikke var omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1-5, ikke kunne beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, men skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der var herved bl.a. henvist til TfS 1988.404 Ø, TfS 1988.299 LSR, TfS 1990.84 LSR og TfS 1994.299 LR.

Det var videre bl.a. anført, at de stedlige skattemyndigheder og ankenævnet mente, at hjemmelskravet var opfyldt ved henvisning til følgende retskilder: TfS 84.231 LR, LV 1997 S.F.1.2.3.6, p.254 f, skatteministerens svar på spørgsmål 7 af 10/12-84, og Kirsten Høpner Petersens artikel i RR 1989, nr. 9, p. 56. Dette stod i skærende kontrast til de senere års mange højesteretsdomme, hvorefter beskatning krævede hjemmel i lov eller helt klare lovmotiver, jf. hertil skatteministerens redegørelse om legalitetskravet i TfS 98.137. Der var herved bl.a. henvist til TfS 98.199 H vedrørende rentefiksering, TfS 98.397 H vedrørende fortolkning af ordet "afståelse" i relation til ABL § 1, stk. 2, TfS 98.485 H vedrørende udøvelse af kunstnerisk virksomhed i selskabsform, og TfS 98.777 H vedrørende arveafgiftsfritagelse.

Vedrørende skattemyndighedernes henvisning til et skatteministersvar på et spørgsmål fra folketingets skatte- og afgiftsudvalg var det bl.a. anført, at skatteministerens svar den 10/12 1984 på spørgsmål 7 under Folketingets behandling af lovforslaget om gennemførelsen af LL § 16 B, stk. 2-5, ikke havde nogen nævneværdig retskildeværdi, og at svaret klart viste, at værnsreglen tog sigte på de tilfælde, hvor reglerne om skattefrit datterselskabsudbytte kunne udnyttes, hvilket ikke var tilfældet i nærværende sag.

Vedrørende TfS 1984.231 LR og ligningsvejledningen, som skattemyndighederne henviste til, var det bl.a. videre anført, at denne afgørelse ikke var et præjudikat, bl.a. henset til nedennævnte senere dom og afgørelser, og at synspunktet bag ved TfS 84.231 LR ganske enkelt var blevet afvist bl.a. af Landsskatteretten i TfS 90.84 LSR og TfS 90.341 LSR, jf. RR 1990.SM.39ff.

I relation til myndighedernes henvisning til, at TfS 1988.404 Ø og TfS 1990.84 LSR ikke vedrørte hovedaktionærer, var det bl.a. anført, at hovedaktionærstatus ikke var en betingelse for at statuere maskeret udbytte, men at der derimod skulle foreligge interessefællesskab mellem selskabet og aktionærerne, hvilket netop var tilfældet i TfS 1988.404 Ø og TfS 1990.84 LSR. Der var i den forbindelse bl.a. henvist til TfS 1993.236 Ø og LV 1997, afsnit E.I.4.1.3.

Det var videre bl.a. anført, at afgørelserne refereret i TfS 88.299 LSR og TfS 94.299 LR begge vedrørte hovedaktionærer, og at både Landsskatteretten og Ligningsrådet her fandt, at de omhandlede afståelsessummer var omfattet af ABL, og at især Landsskatteretten klart gav udtryk for, at der ikke var plads til udbyttebeskatning ved salg af aktier til andre selskaber, som sælgeren havde en dominerende indflydelse i, ud over i de tilfælde, hvor beskatningen var hjemlet i LL § 16 B, stk. 1-5.

Det var ydermere bl.a. anført, at TfS 1988.404 Ø ikke alene tog stilling til de tilfælde, hvor der efter de dagældende regler helt skattefrit blev solgt 1 % af aktiekapitalen, at dommens præmisser var helt generelle, og at henvisningen til manglende hjemmel til udbyttebeskatning bl.a. også måtte omfatte LL § 16 A, stk. 1. Se hertil bl.a. RR 1988.SM.191, hvor Ole Bjørn bl.a. anførte, at dommen helt generelt tog afstand fra en udvidelse af udbyttebeskatning til at omfatte andre salgstilfælde end de tilfælde der var omfattet LL § 16 B.

Landsskatteretten udtalte

Retten bemærkede, at klageren overdrog 10 % af aktiekapitalen i moderselskabet til datterselskabet, og at datterselskabet herved ikke kom i besiddelse af 25 % af aktiekapitalen i moderselskabet. Bl.a. under hensyn til det oplyste om formålet med bestemmelsen i den dagældende ligningslov § 16 B, stk. 2, og til Østre Landsrets dom af 1. juli 1988, refereret i TfS 1988.404, fandt retten herefter, at der ikke i det foreliggende tilfælde var grundlag for at statuere maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og at det omhandlede aktiesalg således var omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser.

Tilbageførsel af selvangiven avance, -775.750 kr., blev således tilbageført med 775.750 kr. til det selvangivne, mens forhøjelse af aktieindkomst, 1.681.500 kr., blev nedsat til 0.

En hovedaktionær overdrog 10 pct. af aktiekapitalen i et moderselskab til et datterselskab, og datterselskabets aktiepost oversteg herefter ikke 25 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet. Der skulle ikke ske beskatning efter ligningslovens § 16 A som maskeret udbytte, men aktiesalget måtte anses omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.