Affaldsafgift/registreringspligtig

§ 1.

Samarbejdet ifølge nærværende kontrakt er indgået mellem de to parter som en direkte følge af den landspolitiske aftale om opførelse af decentrale kraftvarmeværker i perioden frem til 1995. Kontrakten regulerer, jævnfør afsnit III, forholdene omkring

1. affaldsleverancen

2. driften (og projektets etablering) og

3. restaffaldsbortskaffelsen.

Som nærmere beskrevet i § 22 er kontrakten fra hver af de to parters side indgået under nogle ligeværdige forudsætninger.

Parterne har - efter indgående forhandling - som et væsentligt grundprincip for samarbejdet fastlagt en risikofordeling inden for et aftalt toleranceområde (området fra 90 procent til 110 procent af den nedenfor anførte energimængde) samt forhandlings- eller voldgiftsløsning med et ligeværdigt udgangspunkt ved mængder udenfor toleranceområdet, jævnfør § 13.

§ 2.

Samarbejdsaftalen er indgået som et led i det under samvirket omkring C hørende formål, nemlig at medvirke til at løse de i affaldsfællesskabet deltagende kommuners forpligtelser med hensyn til slutbehandling af kommunernes affald på een for kommunerne økonomisk gunstig måde.

Kontraktens formål er således at løse denne forpligtelse, for så vidt angår den del af affaldet, som i henhold til nærværende kontrakt skal forbrændes. C har således en forpligtelse til ved nærmere aftale at indsamle og aflevere brændbart affald til kraftvarmeværket, ligesom kraftvarmeværket tilsvarende har en forpligtelse til at aftage dette, jævnfør nedenfor VI.

....

§ 3.

E Højspændingsværk forestår og bekoster kraftvarmeværkets etablering i alle dets faser til det nøglefærdige, ibrugtagningsklare anlæg, jævnfør afsnit III, samt driver anlægget, jævnfør afsnit V, medens C forestår affaldsleverancerne samt bortskaffelsen af restaffaldsprodukterne fra forbrændingen, nemlig slagger og flyveaske samt frasorteret affald, jævnfør afsnit IV.

Parterne har således hver sit økonomiske og driftsmæssigt adskilte område, og ingen af parterne hæfter for den andens forpligtelser.

§ 4.

E Højspændingsværk opfører anlægget, betegnet som et kraftvarmeværk baseret på affaldsforbrænding, men teknisk med mulighed for tilsætning af op til femogtyve procent halm samt eventuelt med mulighed for gasfyring som yderligere støttebrændsel og overhedning af dampen.

Anlægget skal således tilhøre E, der afholder samtlige omkostninger ved etableringen, herunder anskaffelse af grundareal, projektering, opførelse, byggestyring, finansiering m.v., alene med den nedenfor anførte undtagelse (knuseren). I det hele således, at anlægget fremstår i enhver henseende som et nøgle- og driftsfærdigt totalanlæg. Eventuelle udsving i anlægsudgifterne i forhold til den forudsatte beløbsramme er E's risiko. Såfremt der dog indtræder væsentlige udsving, som er begrundet i skærpede miljøkrav som følge af ændret lovgivning efter kontraktens oprettelse, skal de økonomiske konsekvenser heraf søges løst ved forhandling, alternativt ved voldgift, jævnfør § 23. Som udgangspunkt for forhandlinger/voldgift er parterne enige om, at

E afholder omkostninger, der skyldes myndighedernes skærpede krav til kraftvarmeværkets emissionsværdier under normale driftsforhold ved den nuværende affaldssammensætning, incl. tolerance herfor.

C afholder omkostninger, der skyldes ændret affaldssammensætning eller krav til håndtering af affaldet før levering i kraftvarmeværkets silo, og som bevirker en overskridelse af kraftvarmeværkets tilladte emissionsværdier under normale driftsforhold.

....

§ 10.

E er pligtig at aftage de anførte affaldskategorier og -mængder med den anførte maksimumtolerance som nærmere beskrevet i §§ 8 og 9 samt herudover forpligtet til at aftage de yderligere mængder, som værket skønnes at kunne behandle ved optimal drift.

§ 11.

Der påhviler C leveringspligt til E i kontraktperioden. Af denne leveringspligt følger, at C ikke må levere de i § 9 beskrevne affaldskategorier til andre kraftvarmeværker/affaldsvarmeværker eller selv etablere kraftvarmeværk/affaldsvarmeværk til dette brug.

§ 12.

E er berettiget til selv at levere brændsel til værker, herunder i form af halm, gas eller affald, men leverancerne fra C og dennes underleverandør har altid forprioritet. E skal i forvejen orientere C om planer for egenleveringer.

....

§ 15.

Som anført forestår E driften af værket. C varetager dog udover de i § 9, sidste afsnit anførte opgaver følgende funktioner og stiller det fornødne personale til rådighed herfor.

1. hele vejefunktionen af tilført affald og bortkørt restaffald,

2. inspektionsfunktionen af affald og restaffald (omfattende lovpligtig registrering af affaldets sammensætning og herkomst).

Dette personale er ansat hos C og undergivet dennes fulde instruktionsbeføjelser, men skal dog samarbejde med værkets personale. C's personale skal have de fornødne instruktionsbeføjelser overfor renovatører og andre affaldsleverandører samt afhentere af restaffaldet på pladsen til udførelse af deres opgaver, men skal herved naturligvis respektere de mellem E og C indgåede aftaler og regulativer.

C's personale kan frit benytte E's mandskabsfaciliteter. I personalets pauser eller ved ekspeditioner uden for normal arbejdstid forestår E's personale vejefunktionen i overensstemmelse med de herfor gældende foreskrifter. C betaler dog ikke noget vederlag for denne service.

..

§ 17.

C betaler intet vederlag for levering og E intet vederlag for modtagelse af affaldsmængderne til værket. Ligeledes betaler E intet vederlag for levering og C intet vederlag for modtagelse af restaffaldet (forbrændings- og røgrensningsrester samt frasorteret affald). Alle afleveringsgebyrer/-afgifter vedr. det leverede affald tilgår C, der ligeledes betaler eventuelle afgifter i denne anledning til staten. Alle eventuelle udgifter i forbindelse med el- og varmeproduktion påhviler tilsvarende E.

A I/S havde hidtil været registreret for affaldsafgiften, selv om affaldet blev afbrændt på Kraftvarmeværk B, og A I/S havde tillige afregnet affaldsafgiften for den del af restproduktet, der blev deponeret på godkendte affaldsdepoter.

Told- og skatteregionen havde meddelt Kraftvarmeværk B, at varmeværket fra den 1. januar 1998 i stedet for A I/S var pligtig til at lade sig registrere efter affaldsafgiftslovens § 11 vedrørende afbrænding af affaldet. I det øjeblik affaldet blev vejet/nedkastet i forbrændingsskakten overgik affaldet til B. Regionen havde i relation til den interne aftale, hvor A I/S var forpligtet til at betale afgiften, anført at den pålagte ændring medførte, at A I/S skulle fremsende oplysninger for beregning af affaldsafgiften til ejeren af Kraftvarmeværket B, E Højspændingsværk, hvorefter højspændingsværket skulle videregive oplysningerne til Kraftvarmeværket, for at disse kunne meddele Told- og skatteregionen, på hvilket grundlag affaldsafgiften skulle beregnes. Regionen havde dog fundet, at A I/S fortsat kunne forestå betalingen af affaldsafgiften.

Told- og Skattestyrelsen havde ved den påklagede afgørelse stadfæstet regionens afgørelse. Styrelsen havde anført, at i henhold til affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, skulle der betales afgift af affald, som tilførtes en registreringspligtig virksomhed. Registreringspligt påhvilede virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding modtog affald, omfattet af kommunens anvisningspligt, jf. affaldsafgiftslovens § 11. I henhold til lovens § 23 hæftede den, der ejede, forpagtede eller lignende drev virksomheden for egen regning. Styrelsen havde fundet, at A I/S' indflydelse på den daglige drift begrænsede sig til ind- og udvejning af brændsel og restprodukter af afbrændingen, hvorfor den indgåede aftale mellem affaldsregion C og E Højspændingsværk medførte, at A I/S i tilstrækkelig grad havde overtaget driften af anlægget, til at A I/S kunne siges at modtage affaldet, jf. affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1. Styrelsen havde endvidere fundet, at det var E Højspændingsværk, som drev virksomheden for egen regning. Kraftvarmeværket B v/E Højspændingsværk skulle registreres i henhold til affaldsafgiftslovens § 11.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at Told- og Skattestyrelsens afgørelse blev ændret, idet A I/S var registreringspligtig i henhold til affaldsafgiftsloven.

Til støtte herfor var det bl.a. gjort gældende, at A I/S modtog affald efter kommunalbestyrelsesanvisning, og at A I/S selv forestod indsamling af affald omfattet af den kommunale indsamlingsordning. Det var herefter A I/S, der modtog affald i affaldsafgiftslovens forstand - uanset at en eventuel forbrænding rent fysisk skete på Kraftvarmeværk B. Samvirket mellem A I/S og E Højspændingsværk omkring bortskaffelse af affald måtte betragtes som et samlet hele, uanset om hver part i samvirket havde påtaget sig en del af den samlede opgave. Fordeling af delopgaver var alene sket ud fra det rent praktiske, d.v.s. hvem der havde det saglige kendskab til at gennemføre den pågældende opgave ved henholdsvis indsamling og forbrænding. Kraftvarmeværk B var opført som led i dette samvirke, hvor E Højspændingsværk havde aftagerpligt, og A I/S havde leveringspligt, jf. endvidere den 20-årige uopsigelige kontrakt. Der forelå med andre ord ikke et uafhængigt kraftvarmeværk, der modtog leverancer fra forskellige leverandører, og hvor henholdsvis værket og leverandørerne var fritstillet med hensyn til levering og modtagelse. Af samarbejdsaftalen fremgik det, at A I/S var pligtig til at betale samtlige afleveringsgebyrer/-afgifter vedrørende det leverede affald, og da A I/S således i det interne forhold til E Højspændingsværk i sidste ende skulle afholde udgiften til betaling af affaldsafgiften, ville den af Told- og Skattestyrelsen pålagte registrering af E Højspændingsværk som den afgiftspligtige medføre store administrative problemer. Som følge af afgørelsen skulle A I/S fremsende oplysninger til beregning af affaldsafgiften til E Højspændingsværk, hvorefter højspændingsværket skulle videregive oplysninger til Kraftvarmeværk B, for at dette kunne meddele told- og skatteregionen om affaldsafgiftsgrundlaget, og endelig skulle selve opkrævningen af affaldsafgiften tilbagesendes og i stedet foretages hos A I/S i dettes egenskab af betaler. Det bemærkedes i tilknytning til de administrative følger af afgørelsen, at selve funktionen ved afvejning- og registrering var indrettet således, at der skete en elektronisk dataregistrering hos A I/S. A I/S var derfor i besiddelse af alle oplysninger til brug for beregning af affaldsafgiften.

Advokaten havde videre anført, at ejerkredsen i A I/S bestod af en række kommuner i X, hvorfor der ikke berettiget kunne anlægges nogen inddrivelseshensyn i relation til registrering af E Højspændingsværk som afgiftspligtig, idet der ikke var grund til at befrygte manglende betaling af affaldsafgiften. Der forelå ingen reelle grunde til at tilsidesætte den mellem parterne foreliggende aftale, og affaldsafgiftsloven indeholdt ingen udtrykkelig regulering af tilfælde som det foreliggende, ligesom loven ikke indeholdt noget forbud, der måtte hindre en registrering af A I/S. Endvidere havde advokaten henvist til, at den almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætning om proportionalitet i forbindelse med udstedelse af forvaltningsakter tilsigtede, at når der stod flere løsninger at anvende i en given situation, da skulle forvaltningen anvende den for borgerne mindst byrdefulde. Endelig havde advokaten anført, at A I/S siden opførelse af Kraftvarmeværket B havde forestået betalingen af den lovpligtige afgift efter affaldsafgiftslovens § 11.

Landsskatteretten udtalte

I henhold til affaldsafgiftslovens § 9 skulle der betales afgift af affald, der tilførtes en registreringspligtig virksomhed.

Virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding modtog affald, der var omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skulle registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1.

I tilknytning til bestemmelsen om registreringspligt i affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, bemærkedes, at det afgørende kriterium i afgiftsmæssig henseende var de faktiske forhold omkring det modtagende anlægs håndtering af affaldet, og således ikke ordlyden af en eventuel kommunal anvisning.

Landsskatteretten fandt, at forbrændingsanlægget - Kraftvarmeværk B - blev tilført affaldet, hvorfor anlægget som sådant blev registreringspligtigt, jf. i det hele ordlyden af bestemmelsen.

Den foreliggende kontrakt af 28. december 1989 var efter sit indhold en samarbejdsaftale vedrørende opførelse og drift af Kraftvarmeværket B, jf. kontraktens § 1. Af kontraktens § 2 fremgik, at Affaldsregion C - og dermed A I/S - havde forpligtelsen til at indsamle og aflevere affald til kraftvarmeværket, og modstående havde kraftvarmeværket forpligtelse til at aftage affaldet til forbrænding.

I henhold til kontraktens § 4 tilhørte anlægget andelsselskabet E Højspændingsværk, hvorfor registreringspligten som fastslået af told- og skattemyndighederne påhvilede Kraftvarmeværk B v/andelsselskabet E Højspændingsværk. Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Affaldsafgift/registreringspligtig

flere samarbejdende virksomheder

Reference

Affaldsafgiftsloven § 9 og § 11, stk. 1.

A I/S's klage til Landsskatteretten skyldtes, at Told- og Skattestyrelsen havde anset Kraftvarmeværk B som registreringspligtig i henhold til affaldsafgiftslovens § 11. Uanset det foreliggende samvirke omkring Kraftvarmeværk B, var det klagende selskab ikke anset som registreringspligtig vedrørende affald, der blev tilført kraftvarmeværket.

Det fremgik af sagen, at A I/S var et interessentskab, bestående af interessenterne Affaldsregion C, Affaldsregion D og X kommune. Affaldsregionerne C og D var ejet af kommunerne i Y Amt. Affaldsregion C havde den overvejende andel i interessentskabet.

Den 28. december 1989 blev indgået en aftale mellem på den ene side andelsselskabet E Højspændingsværk, der var et elektricitetsandelsselskab beliggende i Y, og på den anden side Affaldsregion C. Aftalen vedrørte opførsel og drift af Kraftvarmeværk B. Andelsselskabet E Højspændingsværk var registreret for el-afgift og som arbejdsgiver i forhold til medarbejderne på stedet.

A I/S indsamlede alt affald, dagrenovation mv., i X amt og afleverede dette til forbrænding på Kraftvarmeværk B.

Ved forbrændingen på Kraftvarmeværk B opstod et restprodukt bestående af slagger, flyveaske og frasorteret affald. Slaggemængden udgjorde ca. 20-25% af den afleverede mængde affald. Restproduktet blev sorteret på Kraftvarmeværk B i virksomhedens hal, og det materiale som kunne genbruges, dvs. slagger mv., blev hovedsagelig afhentet af en vognmandssammenslutning. Resten afhentes i henhold til kontraktens forpligtelser af A I/S og blev lagt enten i mellemdeponi eller blev anvendt som fyldprodukter til vejanlæg, byggeprojekter mv.

Kraftvarmeværk B aftog og forbrændte affaldet vederlagsfrit mod, at A I/S afregnede affaldsafgiften og bortskaffede restproduktionen.

Samarbejdsaftalen af 28. december 1989 om kraftvarmeværket havde bl.a. følgende indhold

" II. Samarbejdets formål

Et kraftvarmeværk B, der fik tilført affald til forbrænding, var registreringspligtig efter affaldsafgiftslovens §§ 9 og 11. I/S A, der havde en samarbejdsaftale med B om opførelse og drift af B, herunder indsamling og aflevering af affald til B, kunne ikke anses for registreringspligtig efter nævnte lov.