Registreringsafgift, varebiler

Registreringsafgift, varebiler

styk- eller værdiafgift

LSR-kompetence

Reference

Lov om registreringsafgift § 5, stk. 2 og § 29 a.

A A/S's klage til Landsskatteretten vedrørte told- og skatteregionens afgørelse af 8. juli 1998 vedrørende opgørelsen af registreringsafgift for 3 varevogne i medfør af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. på følgende punkt

Registreringsafgift opgjort som

værdiafgift og ikke stykafgift

til i alt

135.926 kr.

Det var oplyst, at det klagende selskab fik leveret 2 varevogne 17.12.1997 og én den 22.12.1997. En af vognene leveret til selskabet den 17.12.1997 blev faktureret til selskabets kunde den 19.1.1998 og de to andre til vedkommende kunde den 13.1.1998. Alle tre biler blev anmeldt til indregistrering den 13.1.1998.

Det var videre oplyst, at told- og skatteregionen den 2.6.1997 udsendte et nyhedsbrev bl.a. til det klagende selskab vedrørende ændring af registreringsafgiftsloven - omlægning af fradraget for sikkerhedspuder og varebilbeskatningen. I nyhedsbrevet var bl.a. følgende anført

"Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelserne retter sig alene mod nye ikke tidligere afgiftsberigtigede køretøjer, som en forhandler/importør har forpligtet sig til at levere til en slutbruger ved en bindende forbrugerkontrakt indgået før den 6. maj 1997 med levering senest den 31. december 1997."

Det var af selskabet forklaret, at der fra selskabet i slutningen af december måned 1997 blev rettet telefonisk henvendelse til told- og skatteregionen, hvor man forespurgte om de omhandlede vogne kunne afgiftsberigtiges med den tidligere gældende stykafgift i henhold til overgangsbestemmelserne, når disse allerede var solgt og befandt sig på selskabets lager. Den pågældende medarbejder ved regionen udtalte, at det så hun ingen problemer i. Dette blev bekræftet ved en efterfølgende telefonsamtale den 13.1.1998 med samme medarbejder.

Told- og skatteregionen havde fundet, at registreringsafgiften af de omhandlede varevogne skulle beregnes som værdiafgift, idet der var henvist til § 3, stk. 3, i Lov nr. 363 af 2.6.1997 om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Ifølge denne bestemmelse var der mulighed for, på visse betingelser, at afgiftsberigtige vogne til den hidtil gældende stykafgift, dog kun til udgangen af 1997. Regionen havde i denne forbindelse videre henvist til det udsendte nyhedsbrev og oplyst, at regionen som en følge af lovændringen og nyhedsbrevet modtog utallige henvendelser vedrørende overgangsordningen, og at ingen af de besvarelser, der blev givet på disse henvendelser, havde givet anledning til midforståelser. Videre havde regionen ikke noteret, at der var modtaget henvendelser vedrørende de omhandlede varevogne tidligere end 13.1.1998, dvs. efter overgangsordningens ophør.

Selskabets advokat havde nedlagt påstand om, at der alene for de tre biler skulle betales en stykafgift på 19.000 kr. eller i alt 57.000 kr. Han havde til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at regionens medarbejder havde afgivet et bindende tilsagn om, at de pågældende biler kunne afgiftsberigtiges i overensstemmelse med den nedlagte påstand, og at hun i forbindelse med sit tilsagn havde haft alle tilgængelige oplysninger. Der var tale om en begunstigende forvaltningsakt, som den overordnede myndighed, som regionen måtte betragtes som, ikke kunne ændre til ugunst for klageren. Det var regionens risiko, hvorvidt reglerne var fortolket korrekt. Det var videre gjort gældende, at selskabet havde lidt et tab, som kunne have været undgået, såfremt regionens medarbejder senest ved den 2. henvendelse inden indregistreringen og inden fakturaudskrivningen, havde afgivet korrekte oplysninger.

Told- og Skattestyrelsen havde afgivet udtalelse i sagen, idet styrelsen bl.a. havde udtalt, at Landsskatteretten burde afvise sagen. Der var herved henvist til, at Landsskatterettens kompetence ifølge registreringsafgiftslovens § 29 a, stk. 1, nr. 3, omfattede spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6. Regionens konkrete afgørelse vedrørte imidlertid overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 363 af 2.6.1997 om ændringer af registreringsafgifteloven, som ikke efter styrelsens opfattelse kunne anses for omfattet af Landsskatterettens kompetence. Styrelsen havde til støtte for påstanden om afvisning videre henvist til, at klagen ikke drejede sig om, hvorvidt bilerne var omfattet af overgangsbestemmelsen eller ej, men om, hvorvidt en telefonisk forkert besvarelse af en mundtlig forespørgsel kunne anses som en begunstigende forvaltningsakt, som selskabet kunne støtte ret på. Det var styrelsens opfattelse, at klagen i realiteten vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt told- og skatteregionen ved den telefoniske vejledning havde pådraget sig et erstatningsretligt ansvar, der indebar, at selskabet kunne friholdes for at betale den højere afgift, som skulle betales efter loven.

Landsskatteretten udtalte

Ifølge § 29 a i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. kunne Landsskatteretten påkende klager over afgørelser af spørgsmål om bl.a. afgiftens beregning efter §§ 4-6. Nærværende sag drejede sig om beregning af afgift efter lovens § 5, stk. 2, hvilket bl.a. indebar en stillingtagen til hvilken formulering af denne bestemmelse, der skulle finde anvendelse ved beregningen af afgift for de omhandlede tre biler. Dette lå inden for Landsskatterettens kompetence efter § 29 a, stk. 1, ligesom det lå indenfor rettens kompetence at tage stilling til, om selskabet i forbindelse med sagens behandling havde opnået en for afgiftsmyndighederne bindende forventning om principperne for denne beregning.

Ved lov nr. 363 af 2.6.1997 blev bl.a. § 5, stk. 2, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. ændret, og det fremgik af § 3, stk. 3, i førstnævnte lov, at biler som omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, der efter registreringsafgiftslovens hidtil gældende regler blev afgiftsberigtiget med stykafgift og var købt af, eller hvorom der var indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den 6. maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 blev afgiftsberigtiget efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, kunne afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven.

Det var i nærværende sag ubestridt, at de tre omhandlede biler blev anmeldt til registrering i medfør af registreringsafgiftslovens § 15 den 13.1.1998. Retten fandt derfor, at de omhandlede biler ikke var omfattet af bestemmelsen i lov nr. 363 af 2.6.1997 § 3, stk. 3.

Retten fandt endvidere, at selskabet ikke havde opnået en for afgiftsmyndighederne bindende forventning om, at de tre biler skulle være omfattet af denne overgangsordning, idet der herved bl.a. var henset til, at selskabet havde modtaget skriftlig underretning om, hvornår overgangsordningen udløb ved told- og skatteregionens nyhedsbrev af 2.6.1997, at der alene var tale om en telefonisk henvendelse samt at det i øvrigt ikke kunne anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at den omhandlede telefoniske meddelelse var af en sådan klar og utvetydig karakter, at den var egnet til at bibringe selskabet en for afgiftsmyndighederne bindende forventning.

Det bemærkedes i denne forbindelse, at et eventuelt spørgsmål om, hvorvidt told- og skatteregionen måtte have handlet ansvarspådragende lå udenfor Landsskatterettens forretningsområde, jf. § 29 a i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer og § 23 og § 24 i skattestyrelsesloven.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Landsskatterettens kompetence til at træffe afgørelser efter registreringsafgiftsloven om spørgsmål om afgiftsberegning omfattede også spørgsmål vedrørende overgangsreglerne i en ændringslov til registreringsafgiftsloven. Det faldt derimod uden for rettens kompetence at tage stilling til, hvorvidt told- og skatteregionen havde handlet ansvarspådragende.