Registreringsafgift, hyrevogn

Registreringsafgift, hyrevogn

frikørt med dieselmotor

videresolgt med original benzinmotor (forøgelse af motoreffekt)

Reference

RGAL § 6, stk. 3 og § 6, stk. 4

A klagede til Landsskatteretten over Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 20. januar 1998, hvorved told- og skatteregionens indsættelse af en klausul i en frigivelse efter § 6, stk. 4 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. af en hyrevogn var stadfæstet.

Det var oplyst, at det omhandlede køretøj var en Mercedes Benz 420 E, som klageren havde erhvervet som brugt i Tyskland og indført til Danmark. Klageren ejede og drev 34 hyrevogne, og ved den første indregistrering i Danmark af den omhandlede bil blev der betalt 20 % registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens (RGAL) § 6, stk. 1, nr. 1 om registreringsafgift af hyrevogne.

Det var videre oplyst, at bilen fik installeret en dieselmotor i forbindelse med, at den skulle anvendes til hyrevognskørsel, men at bilen ved indførslen var ilagt en benzinmotor, og at registreringsafgiften ved første indregistrering blev beregnet på grundlag af bilens værdi med benzinmotoren.

Det var endvidere oplyst, at bilen nu var frikørt som hyrevogn i henhold til betingelserne i RGAL § 6, stk. 4, og at klageren ønskede at installere den originale benzinmotor i bilen i forbindelse med et eventuelt videresalg.

Told- og Skattestyrelsen havde fundet, at bilen ved ilægning af benzinmotor blev omfattet af reglen i § 16 i bkg. nr. 1045 af 17.12.1997 om registreringsafgift af motorkøretøjer, hvorefter et køretøj mistede sin afgiftsmæssige identitet, når motoreffekten blev forøget med over 20 %, og at der derfor i givet fald skulle ske afgiftsberigtigelse ved et videresalg, hvis den frikørte hyrevogn blev forsynet med den originale benzinmotor, hvilket var i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens faste administrative praksis på området.

Det var til støtte for afgørelsen yderligere anført, at bestemmelsen i lovens § 6 om frikørsel af hyrevogne forudsatte, at bilen blev frikørt i den skikkelse, hvori den havde været anvendt til hyrekørsel. Bilen var frikørt med dieselmotoren, og det fremgik også af bilens registreringsattest, at der var tale om en dieselbil. Ved det første motorskift fra benzinmotor til dieselmotor var sket et nyt syn og udstedt en ny registreringsattest. At der ikke ved denne lejlighed blev betalt fornyet registreringsafgift i medfør af RGAL § 1, stk. 2, skyldtes fritagelsesbestemmelserne i den nævnte bekendtgørelse, der angav, at man var fritaget for pligten til at betale fornyet afgift, hvis der f.eks. skete nedsættelse af motoreffekten ved ombygning af bilen. Et nyt motorskift - fra diesel til benzin - skulle derfor ses i forhold til den motor, som bilen havde været forsynet med, medens den kørte som hyrevogn. Bekendtgørelsens regler havde efter fast administrativ praksis også været benyttet i tilfælde, hvor ombygning af en bil ikke havde været begrundet i tærings- og slitageskader. Der var hjemmel hertil i lovens § 3, stk. 3, hvorefter "Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfri reparation og ombygning af køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet". Der var videre henvist til vejledningen "Om bilreparation".

Told- og Skattestyrelsen fandt derfor, at det var med rette, at told- og skatteregionen i sin frigivelse af den omhandlede hyrevogn indsatte en klausul, hvorefter senere ilægning af benzinmotor ville medføre afgiftspligt, jf. RGAL § 6, stk. 3.

Klagerens advokat havde nedlagt påstand om ændring af Told- og Skattestyrelsens afgørelse, således at ansøgningen om videresalg uden betaling af yderligere registreringsafgift ved et salg af den omhandlede bil, hvis den blev forsynet med den originale benzinmotor, skulle imødekommes. Han havde til støtte herfor bl.a. anført, at det fulgte direkte af RGAL § 6, stk. 4, at der ikke skulle betales yderligere registreringsafgift, når køretøjet var frikørt som hyrevogn. Principalt var han af den opfattelse, at bestemmelsen i bkg. nr. 1045 af 17.12.1997 allerede efter sin ordlyd ikke fandt anvendelse på klagerens køretøj, da dette ikke var blevet genopbygget efter slitage, tæring m.m. Køretøjets afgiftsmæssige identitet måtte derfor anses for at være, hvad der fremgik af køretøjets første registrering, dvs. registreringen med benzinmotor, jf. RGAL § 1, stk. 1 og 2. Sagen vedrørte således ilæggelse af en motor med lavere effekt, hvilket kunne ske uden registreringsafgiftsmæssige konsekvenser.

Advokaten havde som et subsidiært anbringende bl.a. anført, at såfremt Landsskatteretten måtte finde, at bekendtgørelsens § 16 fandt anvendelse, måtte § 16's begreb "køretøjets originale motoreffekt" forstås som den effekt, køretøjet havde, da der sidst blev betalt registreringsafgift af det, hvilket for det omhandlede køretøj betød, at køretøjets identitet måtte bedømmes på baggrund af køretøjet med benzinmotor. Mere subsidiært havde advokaten anført, at den af skattemyndighederne fastsatte 20 % regel om motorens effektforøgelse ikke havde hjemmel i registreringsafgiftsloven og forarbejderne til denne, idet han henviste til de tidligere regler i Finansministeriets meddelelse af 4.1.1965. Det fremgik af denne meddelelse, at et køretøjs identitet ikke ansås for ændret i tilfælde, hvor der alene var sket udskiftning af køretøjets motor. Tidligere foretog myndighederne en konkret vurdering af, om et køretøj havde mistet sin afgiftsmæssige identitet, ikke en vurdering efter en fast procentregel.

Advokaten havde videre bl.a. anført, at der var betydelige reelle hensyn, der talte for, at klageren burde tillades at foretage udskiftning af sin hyrevognsmotor, uden at han blev pålagt at betale fuld registreringsafgift af en hyrevogn, der var frikørt. Det var væsentligt for klageren, der havde et betydeligt antal hyrevogne, at have et varieret udbud af brugte, frikørte hyrevogne. Efter klagerens erfaring var det særdeles vanskeligt at afsætte de frikørte hyrevogne, hvis samtlige udbudte vogne var af samme type, herunder f.eks. alle ilagt dieselmotor.

Landsskatteretten udtalte

Ifølge § 6, stk. 3 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. blev et køretøj, som var berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiget efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere var opfyldt, idet der blev ydet et nedslag. En undtagelse fra denne regel fremgik af § 6, stk. 4, hvorefter den i stk. 3 omhandlede afgift bortfaldt, for så vidt angik hyrevogne, som blev omregistreret efter at have kørt mindst 3 år og mindst 210.000 km eller mindst 2 år og mindst 250.000 km.

Efter administrativ praksis, som udtrykt bl.a. i § 16 i bkg. nr. 1045 af 17.12.1997 ansås et motorkøretøj at skifte identitet i afgiftsmæssig henseende, når motoreffekten blev forøget med over 20 %.

Det bemærkedes videre, at der ved den første udskiftning af bilens motor - fra benzinmotor til dieselmotor - blev foretaget et nyt syn af bilen og udstedt en ny registreringsattest med angivelse af, at bilen havde en dieselmotor. Retten fandt på denne baggrund, at bilen allerede ved dette motorskifte ændrede identitet i afgiftsmæssig henseende.

Retten fandt som følge heraf videre, at der ved en eventuel ny udskiftning af bilens motor - fra dieselmotor til den oprindelige benzinmotor - ville være tale om en i afgiftsmæssig henseende ny bil i forhold til den bil, der blev anvendt til kørsel som hyrevogn, og denne nye bil opfyldte derfor ikke betingelserne i RGAL § 6, stk. 4 om bortfald af afgift i henhold til § 6, stk. 3. Det var således med rette, at der var indsat en klausul om afgiftspligt ved senere ilæggelse af benzinmotor, jf. RGAL § 6, stk. 3, i frigivelsen af den omhandlede hyrevogn efter RGAL § 6, stk. 4, og den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

En vognmand havde erhvervet en Mercedes Benz med benzinmotor som brugt i Tyskland og indført den til Danmark, hvor der blev betalt registreringsafgift efter reglerne for hyrevogne. Bilens motor blev herefter udskiftet til en dieselmotor, og der blev foretaget nyt syn og udstedt ny registreringsattest. En efterfølgende udskiftning af motoren til benzinmotor med forøgelse af motoreffekten med over 20 pct. efter bilens frikørsel som hyrevogn ville medføre afgiftspligt.