Registreringsafgift

Registreringsafgift

kost- og dagskole

Reference

RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a.

Kost- og dagskolen A's klage til Landsskatteretten vedrørte told- og skatteregionens afgørelse af 19. juni 1998, hvorved der var meddelt afslag på en ansøgning om afgiftsfritagelse ved køb af en bus, jf. registreringsafgiftslovens (RGAL) § 2, stk. 1, nr. 6 a.

Det var oplyst, at A var en selvejende institution, der blev drevet i henhold til lov om frie grundskoler, og at der bl.a. var ansat en psykolog, en speciallærer og terapeut, en socialrådgiver og 15 pædagoger/lærere. Derudover samarbejdede skolen fast med 3 privatpraktiserende psykologer og havde et ad hoc samarbejde med en overlæge på børnepsykiatrisk afdeling.

Skolen bestod dels af en dagskole for elever til og med 10. klasse normeret til 16 elever og dels af en kostskole for elever fra 6. - 10. klasse normeret til 36 elever. Alle kostelever og de fleste dagelever var henvist fra kommunale socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger, børnerådgivninger og behandlingshjem. Anbringelser var sket efter bistandslovens § 33 med kommunalt tilsyn af børnene efter §§ 66 b, 66 c og 66 f.

Det var yderligere oplyst, at der i tæt tilknytning blev drevet den selvejende institution B, hvor der var plads til 6 børn i alderen 7 - 13 år, som alle var elever på A. Opholdsstedet blev drevet med kommunens godkendelse som en § 66 institution for omsorgssvigtede børn, der havde varigt ophold. Der var p.t. ansat 4 pædagoger, og opholdsstedet havde mulighed for at anvende skolens kliniske psykolog, socialrådgiver og tilknyttede privatpraktiserende psykologer.

Skolen havde ansøgt om afgiftsfritagelse i forbindelse med et planlagt indkøb af en bus med 15 sæder. Der var samtidig blevet anmodet om tilladelse til transport af børn anbragt på den selvejende institution B i skolens bus.

Told- og skatteregionen havde ikke imødekommet ansøgningen, idet regionen havde fundet, at skolen ikke kunne sidestilles med plejehjem eller lignende institutioner, selvom der foregik en psykologisk behandling. En skole, hvor hovedformålet var undervisning, kunne ikke sidestilles med plejehjem eller lignende institutioner, og skolens elever kunne ikke anses at have en sådan patientrelation til institutionen, som var forudsat i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, idet det ifølge skolens vedtægter fremgik, at formålet var at drive en friskole, skolefritidsordning samt børnehaveklasse.

Skolens repræsentant havde nedlagt påstand om, at ansøgningen blev imødekommet. Han havde til støtte herfor bl.a. anført, at skolen skulle sidestilles med "lignende institutioner", fordi børnene modtog pleje og behandling af permanent tilknyttet personale med relevant faglig uddannelse. Samtlige børn og unge var visiteret gennem offentlige forvaltninger og institutioner, og hovedparten havde fysiske eller psykiske problemer. De var omsorgs-, pleje- eller behandlingskrævende og kunne ofte ikke færdes på egen hånd. Den daglige omsorg, pleje og behandling blev foretaget af socialpædagoger, lærere, psykologer, terapeut, socialrådgiver m.v. De skulle transporteres til læge, speciallæge, tandlæge, børnepsykiatriske afdelinger, børnerådgivninger, psykologbehandling, socialforvaltning, forældremøder m.m. De var anbragt uden for hjemmet og havde permanent varigt ophold på skolen. Skolens virksomhed basserede sig på undervisning, socialpædagogik, omsorg, terapi og anden behandling. Det ene kunne ikke eksistere uden det andet. Skolens fastansatte kliniske psykolog fulgte løbende børnenes ophold og behandling på skolen via samtaler, tests, observationer og gruppeforløb med eleverne. Ca. 2/3 af alle skolens børn gik i løbet af deres ophold på skolen i et længerevarende terapiforløb, der blev betalt særskilt af de anbringende kommuner. Skolens psykolog havde en del af børnene i terapi, og resten gik i terapi hos en af de 3 psykologer, som skolen samarbejdede med. Herudover superviserede psykologen det pædagogiske personale, idet der løbende var brug for dialog og vejledning omkring den daglige pædagogik og behandling af børnenes problemer.

Det var vedrørende anmodningen om tilladelse til transport af børn anbragt på B bl.a. forklaret, at institutionen var relativt nyoprettet, idet der var taget hensyn til en lovændring, hvorefter det ikke var tilladt for en skole som A at have kostelever under en vis alder. Man havde derfor været nødt til at stifte en selvstændig institution, som kunne tilbyde ophold for de yngre elever. B havde en af de i alt 4 bygninger, der befandt sig på grunden, og der var ansat særskilt personale, men i det daglige var der et vidtgående samarbejde mellem de to institutioner.

Landsskatteretten udtalte, at ifølge RGAL § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, var køretøjer, som omhandlet i lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2, fritaget for afgift, hvis de tilhørte plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner og anvendtes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der var visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at den klagende institution måtte anses for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a., idet der var lagt afgørende vægt på den faktiske aktivitet, der blev udøvet på institutionen. Der var ikke alene tale om en skole, hvor eleverne modtog undervisning, men tillige om et hjem, der ud over undervisning varetog elevernes plejebehov. Det var herved bemærket, at der efter det oplyste var tale om egentlig pleje af eleverne, hvilket var understøttet af, at der var ansat en psykolog på skolen samt etableret fast samarbejde dels med privatpraktiserende psykologer, dels med en børnepsykiatrisk afdeling, sammenholdt med personalets sammensætning i øvrigt. Denne pleje af børnene kunne sidestilles med den pleje, der foregik på de plejehjem og ældrecentre, der var omtalt i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, således at der var tale om en lignende institution. Det blev i denne forbindelse bemærket, at det ikke kunne anses for afgørende, at børnenes problemer og plejebehov efter det oplyste i overvejende grad var af psykisk art.

Disse retsmedlemmer fandt videre, at der ikke var noget til hinder for, at det omhandlede køretøj anvendtes til transport af børn anbragt på den selvejende institution B, idet der herved var henset til det foreliggende om den nære forbindelse mellem de to institutioner, samt til, at B efter det oplyste ligeledes måtte anses for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a. Retsmedlemmerne voterede derfor for at ændre den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.

Et retsmedlem fandt ikke, at der i den nævnte undtagelsesbestemmelse var fornøden hjemmel til at fritage en dag- og kostskole som den foreliggende, der primært havde til formål at skabe betryggende undervisningsrammer for børn, der havde været udsat for omsorgssvigt. Den omstændighed, at børnene var henvist til skolen i medfør af bistandslovens § 33, nu lov om social service § 40, og at der på skolen foregik psykologisk behandling m.v. kunne ikke føre til andet resultat. Dette medlem voterede derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse blev ændret således, at institutionen ansås for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, således at institutionens anskaffelse af et køretøj som omfattet af § 5 a, stk. 1, nr. 2, var fritaget for afgift, idet der samtidig blev meddelt tilladelse til, at den omhandlede bus anvendtes til transport af børn anbragt på den selvejende institution B.

En kost- og dagskole for psykisk handicappede børn og unge anset for omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a (lignende institution), således at der var afgiftsfritagelse for institutionens bus.