Varevogn, forhåndsgodkendelse af ombygning

Varevogn, forhåndsgodkendelse af ombygning

forventningsprincip

Reference

RGAL § 5

Et autocenter klagede til Landsskatteretten over told- og skatteregionens afgørelse af 23. oktober 1998, hvorved regionen havde fundet, at en Lincoln Town Car limousine efter ombygning ikke kunne anses som værende utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport og dermed ikke omfattet af § 5 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Det var oplyst, at det klagende selskab ved brev af 18. februar 1998 rettede henvendelse til told- og skatteregionen med en anmodning om optagelse af Lincoln Town Car på varevognslisten, idet det blev oplyst, at bilen skulle ombygges fra Sedan udgave til Pick-up, således at bagerste lad skulle udgøre 120 cm i længden, hvoraf de 10 cm var under et udhæng fra taget. Videre var der et indvendigt varerum, hvor længden fra gitter til adskillelsen til ladet udgjorde 90 cm. Den totale længde på det kombinerede åbne og lukkede varerum udgjorde 160 cm. Længden fra underkant af forrude til adskillelsen af varerum udgjorde 160 cm. Alt udstyr af personvognslignende karakter, såsom vinduesoprul, dørhåndtag, askebægre m.m., skulle fjernes fra varerummet.

Det var videre oplyst, at regionen ved brev af 20. marts 1998 forelagde sagen for Told- og Skattestyrelsen, idet det i brevet bl.a. blev anført, at regionen mente, at det ansøgte ikke kunne bevilges, idet man var af den opfattelse, at Lincolnmodellen bibeholdt sin delvise limousineagtige karrosseriudformning, og at vognen som helhed ikke utvivlsomt var konstrueret til godstransport.

Ved brev af 3. april 1998 anmodede Told- og skattestyrelsen regionen om at foretage en 1. instans afgørelse, idet det yderligere blev udtalt, at der efter styrelsens opfattelse ikke var tale om en ombygning af en sportsvogn, som ifølge en nylig afgørelse fra Motornævnet ikke kunne godkendes som varebil, og der blev henvist til Motornævnets afgørelse fra januar 1996 vedrørende ombygning af Mercedes-Benz biler 550 SE til pick-up, idet styrelsen var af den opfattelse, at den ombyggede Lincoln kunne sidestilles hermed.

Ved brev af 17. april 1998 meddelte told- og skatteregionen selskabet følgende

"Selskabet har ønsket en forhåndsgodkendelse af en fabriksny Lincoln Town Car limousine, som selskabet ønsker at ombygge til kombineret åben- og lukket varevogn.

I denne anledning skal regionen meddele, at såfremt køretøjet ombygges som beskrevet i selskabets skrivelse af 18. februar 1998 og i øvrigt opfylder de gældende krav for indretning af last- og varebiler, vil vi kunne godkende køretøjet. Endvidere er det en forudsætning, at det ombyggede køretøj kan godkendes af Færdselsstyrelsen."

Selskabet hjemtog herefter et antal biler af det omhandlede mærke, der blev ombygget i overensstemmelse med det i brevet af 18. februar 1998 anførte.

I forbindelse med Færdselsstyrelsens behandling af selskabets ansøgning om godkendelse af de omhandlede biler som varevogne rettede Færdselsstyrelsen henvendelse til Told- og Skattestyrelsen bl.a. ved brev af 15. oktober 1998, hvorved medsendtes billeder af køretøjet, idet Færdselsstyrelsen anmodede om Told & Skats syn på den ombyggede bil, d.v.s. hvilke overvejelser, der lå til grund for holdningen til køretøjet, idet man udtrykte betænkelighed ved, at en personbil på denne måde kunne ændres til en varebil, uden at køretøjet skiftede udseende nævneværdigt.

Told- og skatteregionen meddelte herefter ved brev af 23. oktober 1998 selskabet, at forhåndsgodkendelsen blev trukket tilbage.

Ved brev af 11. december 1998 meddelte Færdselsstyrelsen selskabet afslag på ansøgningen om godkendelse, idet de af selskabet indsendte fabrikanterklæringer var falske. Det bemærkedes, at der ikke dermed var taget stilling til, om bilen ville kunne klassificeres som varebil i henhold til færdselslovgivningen. Der var efterfølgende indsendt fornyet ansøgning om godkendelse til Færdselsstyrelsen, som endnu ikke havde truffet afgørelse.

Told- og skatteregionen havde fundet, at køretøjets indretning opfyldte de formelle krav, der blev stillet i forbindelse med godkendelse af køretøjet i registreringsafgiftsmæssig henseende. Køretøjet var dog ikke utvivlsomt konstrueret til godstransport, hvilket også fremgik af, at køretøjet ikke fremtrådte med nogen større ændring af udseende efter ombygning fra personbil til varebil. Køretøjet havde fortsat præg af at være et limousinekøretøj, og det kunne derfor ikke anses for omfattet af reglerne i § 5 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL). Regionen havde videre anført, at brevet af 17. april 1998 ikke udgjorde en afgørelse, som selskabet kunne støtte ret på, idet der var henvist til, dels at godkendelsen var betinget af, at køretøjet opfyldte de gældende krav for indretning af last- og varebiler, dels at godkendelsen var betinget af Færdselsstyrelsens godkendelse.

Selskabets advokat havde nedlagt påstand om ændring af told- og skatteregionens afgørelse, idet han principalt havde gjort gældende, at køretøjet efter ombygningen måtte anses for omfattet af RGAL § 5. Subsidiært havde han gjort gældende, at selskabet kunne støtte ret på told- og skatteregionens forhåndsgodkendelse af 17. april 1998 for så vidt angik biler, hvorom selskabet havde indgået bindende leveringsaftale med leverandøren i perioden fra den 17. april 1998 til den 23. oktober 1998. Han havde herved bl.a. anført, at selskabet var en virksomhed, der gennemførte import af biler fra USA, Canada og Mexico og forestod videresalg af samme, såvel i Danmark som i øvrige lande i EU. Virksomheden importerede indtil udgangen af 1997 blandt andet en bil af mærket Chevrolet El Camaro, der af virksomheden blev ombygget til varebil og videresolgt som sådan. Ombygningen af bilen fulgte dagældende regler, idet bilen af Told & Skat var godkendt som varevogn og optaget på varevognsfortegnelsen. Da Motornævnet ultimo 1997 traf afgørelse om, "at bilen/biltypen efter en helhedsvurdering ikke opfylder kravet om utvivlsomt at være konstrueret til godstransport" ophørte virksomheden sin import af denne bilmodel. Advokaten havde henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 18. december 1997, hvorefter "ombyggede sportsvogne og sportsvognslignende køretøjer ikke længere kan afgiftsberigtiges som varevogne efter lovens § 5, heller ikke selv om de formelt opfylder betingelserne herfor." Som en konsekvens af praksisændringen, men uden stillingtagen til lovligheden af denne, rettede selskabet i februar måned 1998 henvendelse til told og skatteregionen med anmodning om en forhåndsgodkendelse af en ombygning til kombineret åben og lukket varevogn af en Lincoln Town Car. Selskabets anmodning var begrundet i et ønske om, at virksomhedens fremtidige virke ikke efterfølgende kunne kritiseres eller medføre nye praksisændringer, når hensås til de betydelige omkostninger, som virksomheden var blevet påført af førnævnte praksisændring i relation til en virksomhedsdrift, der hidtil havde fremstået som lovlig. Anmodningen havde samtidig baggrund i praksisændringen, der netop var formuleret således, at alene ombyggede sportsvogne og sportsvognslignende køretøjer ikke længere kunne afgiftsberigtiges som varevogne uanset, at lovgivningens formelle betingelser herfor var opfyldt i relation til selskabets kendskab til, at praksisændringen ikke havde medført ændringer i godkendelsesgrundlaget i relation til ombygning af andre ikke sportsvognslignende køretøjer, herunder Mercedes-typerne W 124, W 126 og W 140.

Selskabet modtog herefter ved skrivelse af 17. april 1998 en forhåndsgodkendelse, hvorefter den pågældende biltype af selskabet blev importeret til Danmark, og en ombygning til kombineret åben og lukket varevogn blev gennemført overensstemmende med selskabets brev og beskrivelse af 18. februar 1998. Den 7. oktober 1998 foreviste selskabet et eksemplar af den ombyggede bil for told- og skatteregionen, og det blev meddelt selskabet, at den ombyggede bil kunne godkendes overensstemmende med forhåndsgodkendelsen.

Advokaten havde herefter bl.a. gjort gældende, at der var meddelt en forhåndsgodkendelse af en ombygning til kombineret åben og lukket varevogn af en Lincoln Town Car. Selskabet havde disponeret og således gennemført ombygning overensstemmende med forhåndsgodkendelsens konditioner, hvorfor der var meddelt selskabet en positiv forvaltningsakt, hvorom intet sagligt grundlag forelå for en omgørelse. Han havde fremhævet, at Færdselsstyrelsens godkendelse ikke var medtaget som en særskilt betingelse i forhåndsgodkendelsen, idet en godkendelseserklæring fra Færdselsstyrelsen var et i øvrigt sædvanligt krav af teknisk karakter, der ikke havde relation til forhåndsgodkendelsens materielle indhold. Kvalificeringen af en varebil N1 for så vidt angår Færdselsstyrelsens godkendelse fremgik af detailforeskrifter for køretøjer 1998 punkt. 1.03024, efter hvilken bestemmelse en varebil N1 var defineret som en "bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg." Detailforeskrifternes definition var således videre end definitionen af en varebil i skatte- og afgiftsmæssig henseende.

Landsskatteretten udtalte

Registreringsafgift for nye køretøjer skulle beregnes som udgangspunkt efter reglerne i RGAL § 4, hvorefter afgiften for personvogne iflg. § 4, stk. 1 udgjorde 105 % af 48.800 kr. og 180 % af resten, jf. dog stk. 2 og §§ 5, 5 a og 6.

RGAL § 5 vedrørte beregningen af registreringsafgift for biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, som utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport. Disse biler måtte ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet.

Det omhandlede køretøj var oprindeligt konstrueret og indrettet som en personvogn af sedan-typen, og Landsskatteretten fandt ikke, at køretøjet ved den omhandlede ombygning havde ændret karakter i en sådan grad, at køretøjet kunne anses at have ændret identitet i afgiftsmæssig henseende, hvorfor retten fandt, at køretøjet ikke kunne anses for utvivlsomt indrettet og konstrueret til godstransport. Der var herved bl.a. henset til, at køretøjets fremtoning og karrosseri alene var ændret i begrænset omfang, idet førerhuset fremtrådte udadtil intakt, samt at køretøjets bagende efter ombygningen til åbent lad ligeledes kun havde været undergivet en begrænset ændring i forhold til den oprindelige konstruktion.

Vedrørende den subsidiære påstand fandt Landsskatteretten indledningsvis, at told- og skatteregionens brev af 17. april 1998 efter sin formulering fremtræder som en forhåndsgodkendelse udstedt af den kompetente myndighed, idet det bemærkedes, at de indsatte forbehold drejede sig om den rent tekniske indretning af bilen, men at hovedindholdet af skrivelsen var en forhåndsgodkendelse for så vidt angik det afgiftsmæssige spørgsmål. Det bemærkes videre, at forhåndsgodkendelsen ikke kunne anses for åbenbart i modstrid med loven. Retten lagde videre efter det oplyste til grund, at selskabet disponerede i tillid til den meddelte forhåndsgodkendelse, idet der blev indgået bindende leveringsaftaler om et antal biler i perioden fra den 17. april til den 23. oktober 1998.

Retten fandt således, at selskabet havde en berettiget forventning om, at registreringsafgiften for det omhandlede køretøj skulle beregnes efter reglerne i RGAL § 5 efter ombygningen, der ubestridt skete som beskrevet i selskabets oprindelige henvendelse til regionen.

Da der ved tilbagekaldelsen den 23. oktober 1998 ikke havde foreligget faktiske oplysninger, som ikke havde foreligget for regionen, da brevet af 17. april 1998 blev afsendt, fandt retten efter en konkret helhedsvurdering, at det tilsagn, der blev givet ved brevet af 17. april 1998, ikke uden videre kunne tilbagekaldes. Det bemærkedes i denne forbindelse, at de erklæringer, der efter det oplyste måtte anses for falske, og som var fremlagt over for Færdselsstyrelsen, ikke vedrørte de afgiftsmæssige spørgsmål og ikke var fremlagt over for regionen.

Retten fandt således, at der skulle gives medhold i den subsidiære påstand, således at registreringsafgiften for de køretøjer, hvorom der var indgået bindende leveringsaftale i perioden fra den 17. april 1998 til den 23. oktober 1998, skulle beregnes efter reglerne i RGAL § 5 i det omfang køretøjerne var ombygget i overensstemmelse med oplysningerne i brevet af 18. februar 1998 og told- og skatteregionens brev af 17. april 1998, og i det omfang de omhandlede køretøjer lovligt kunne indregistreres i Danmark efter godkendelse af Færdselsstyrelsen.

Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Et autocenter foretog import og ombygning af et antal personbiler af mærket Lincoln Town Car Limousine, efter at en told- og skatteregion havde forhåndsgodkendt, at bilerne i ombygget stand kunne indregistreres som varebiler efter RGAL § 5. Myndighederne trak efterfølgende godkendelsen tilbage. Landsskatteretten fandt, at firmaet havde disponeret i tillid til afgørelsen, og at der derfor for de allerede importerede og ombyggede biler skulle ske registrering efter RGAL § 5. Retten fandt i øvrigt ikke anledning til at ændre myndighedernes senere afgørelse om, at bilerne ikke kunne anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.