Moms

Moms

fradrag i momsgrundlag

tab på uerholdelig fordring

Reference

Momsloven § 27, stk. 6

A I/S klagede over, at told- og skatteregionen ikke havde godkendt fradrag i momsgrundlag på 246.967 kr. af konstateret tab på uerholdelig fordring på B efter momslovens § 27, stk. 6.

Det var oplyst, at interessentskabet, der havde bestået af 4 brødre, havde drevet detail-købmandsbutik, engroshandel med importeret frugt og grøntsager samt landbrug. Virksomheden havde i 1996 2 ansatte. Den samlede omsætning udgjorde i 1996 9.252.370 kr.

Interessenten C døde i 1997. Det var C der forestod EDB-bogholderiet og udsendelse af kontoudtog til debitorer samt rykning for penge sammen med bogholderen.

I interessentskabets momsangivelse for oktober kvartal 1997 var moms på tab på debitoren B fradraget med 246.967 kr. Ifølge skrivelse af 9. januar 1998 fra en advokat til A I/S havde B afgivet insolvenserklæring i fogedretten, senest den 3. november 1997. Det fremgik videre, at skifteretten behandlede gældssaneringsansøgning fra B. Advokaten havde således anset interessentskabets krav for at være tabt.

Saldoen på B's debitorkonto havde udgjort følgende

pr.

1.2.1994

53.964 kr.

pr.

31.12.1994

326.793 kr.

pr.

31.12.1995

714.004 kr.

pr.

31.12.1996

1.106.459 kr.

pr.

30.4.1997

1.230.720 kr.

B drev virksomhed med torvehandel med blomster, frugt og grøntsager fra forskellige stadepladser.

Det fremgik af kontoudtog for B, at der var modtaget varer flere gange ugentligt, men der var kun betalt en del af regningerne. I perioden april til september 1997 var der alene leveret varer mod kontant betaling.

Told- og skatteregionen havde ved den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for moms på tab på debitoren B efter momslovens § 27, stk. 6, idet regionen havde anset tabet for at være opstået som følge af ydet kredit ud over, hvad der var sædvanligt indenfor branchen. Interessentskabet havde fortsat vareleveringen til debitor gennem længere tid, selv om man burde have indset, at debitor ikke ville være i stand til at betale. Regionen havde derfor ikke anset tabet for at være opstået som følge af momspligtig leverance, men ved långivning, hvorefter der ikke kunne ske fradrag i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Interessentskabets revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det selvangivne fradrag for moms på tab på debitoren B blev godkendt.

Der var til støtte herfor gjort gældende, at der hyppigt var rykket for penge, ligesom der ofte var fremsendt kontoudtog til B, hvilket var bekræftet af indehavere og bogholder. Det var videre anført, at der ikke var opstået tab på grund af långivning, idet interessentskabet ikke ydede långivning. Der var ikke tilskrevet renter, ligesom der helt klart havde været tale om erhvervsmæssige leverancer til B. Videre var det anført, at der ingen familiemæssige forbindelser var mellem debitor og kreditor. Det var tillige gjort gældende, at momsmyndighederne ikke havde lidt noget tab som sådan, idet B aldrig havde været momsregistreret, hvorfor der ikke var trukket en krone fra som indgående moms. A I/S havde i årene 1994-1997 indbetalt moms på grund af leverede varer til B.

Det var videre gjort gældende, at A I/S altid havde været meget pligtopfyldende og aldrig havde haft til hensigt at snyde det offentlige for en eneste krone, hvorfor de heller aldrig havde forsøgt at fratrække moms af tab på debitorer, inden det tidsmæssigt var konstateret. Det var hertil anført, at det føltes lidt som om små flittige købmænd blev straffet.

Det var endelig gjort gældende, at tabet måtte anses at være konstateret, idet B havde ansøgt om betalingsstandsning, ligesom der den 3. november 1997 var afgivet insolvenserklæring overfor Fogedretten.

Told- og skattestyrelsen havde indstillet afgørelsen stadfæstet. Der var herved bl.a. henvist til, at en liste over A I/S' udeståender pr. 30. september 1997 viste, at der var i alt 129 debitorer, der i alt skyldte virksomheden 1.790.860,86 kr. B's gæld på 987.871,82 kr. svarede således til 55 pct. af de samlede udeståender. Det var videre anført, at det ikke var sædvanligt, at der indenfor den pågældende branche blev ydet kreditter af den størrelsesorden. Den af virksomheden ydede kredit til B svarede til godt 10 pct. af virksomhedens samlede omsætning i 1996. Styrelsen havde således anset tabet på B for opstået i forbindelse med långivning, idet det var anset at være uden betydning, hvorvidt der betaltes renter af beløbet eller ej.

Revisoren havde hertil bl.a. anført, at B's andel af udestående fordringer max. udgjorde 30 pct. og ikke som anført af regionen 55 pct. Det var videre anført, at A I/S havde dokumenteret, at rykning havde fundet sted overfor debitorerne. Det var endelig anført, at A I/S i bagklogskabens klarsyn burde have stoppet leveringerne, men A I/S var tilfredse med den store omsætning og vurderede til det sidste, at de kunne redde deres tilgodehavende eller i hvert fald en stor del heraf hjem ved at holde B i gang.

Landsskatteretten udtalte

Momslovens § 27, stk. 6 havde følgende ordlyd

"I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96."

I bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i dagældende momslovs § 13, stk. 6 var der, jf. Folketingstidende 66/67, Tillæg A, spalte 330, anført, at paragraffen

"giver adgang til at foretage fradrag for konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende afgiftspligtige leverancer. Denne bestemmelse medfører, at virksomheder, der har valgt faktureringsmetoden, ligestilles med virksomheder, der har valgt betalingsmetoden. Efter sidstnævnte metode erlægges ingen afgift, når sælgeren ikke modtager betalingen fra køberen."

I bemærkningerne til bestemmelsen i momslovens § 27, stk. 6 var følgende anført

"Bestemmelserne i stk. 5 og 6 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 13, stk. 5 og 6."

Det lagdes til grund, at der ikke kunne antages at have været interessefællesskab mellem kreditor og debitor.

Landsskatteretten fandt efter det oplyste, at kravet på B på i alt 1.230.720 kr. var konstateret tabt. Der var herved henset til det oplyste om, at B den 3. november 1997 havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten, ligesom der var søgt om gældssanering.

Landsskatteretten fandt videre, at tabet på B kunne anses at vedrøre leverede varer. Retten havde herved henset til, at der hverken i motiver til bestemmelsen i momslovens § 27, stk. 6 og tidligere momslovs § 13, stk. 6, eller i praksis var holdepunkter for ikke at godkende fradrag i momsgrundlaget i en situation som den foreliggende. Retten fandt derfor, at der kunne godkendes fradrag i momsgrundlaget for 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelig fordring, jf. momslovens § 27, stk. 6, hvorfor den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Der blev godkendt fradrag i momsgrundlaget på 246.967 kr. af konstateret tab på en uerholdelig fordring, jf. momslovens § 27, stk. 6.