Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Leasingselskab

- fradrag for tab på leasingaktiver og driftsmidler

- tidspunkt for ophør

A A/S klagede for skatteåret 1995/96 over, at skatteankenævnet havde fundet, at skattemæssig saldo på leasingaktiver og driftsmidler skulle fratrækkes i det år, hvor aktiviteten ophørte (her i sagen i 1994).

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet havde drevet leasingvirksomhed i en årrække. Leasingkontrakterne udløb successivt, og i slutningen af 1994 udløb de sidste kontrakter. Ved udløb af kontrakterne overtog lejerne driftsmidlerne til scrapværdien. Ifølge selskabets årsberetning for 1994, var selskabets aktivitet i lighed med tidligere år administration og finansiering af en leasingportefølje samt at være moderselskab i en koncern. Det fremgik videre af årsberetningen, at koncernen var under afvikling, og at der var indgået en endelig aftale om afvikling af koncernens samlede bankgæld. Selskabet havde ingen ansatte og datterselskabet forventede man likvideret i 1995.

Selskabets indtægter bestod i 1994 af leasingindtægter på 335.908 kr. samt lejeindtægt fra solgt ejendom. I 1993 var leasingindtægten ca. 1,3 mio. kr.

Den regnskabsmæssige saldo på egne driftsmidler androg 1 kr. pr. 31. december 1994. Udleasede driftsmidler androg 0, idet hele anskaffelsesprisen primo på 6.691.227 kr. blev taget til afgang. Medregnet var endvidere 152.936 kr. som gevinst ved salg af udleasede aktiver. Den skattemæssige driftsmiddelsaldo udgjorde efter salget på 152.936 kr. i alt 4.397.919 kr. på udleasede driftsmidler og 90.108 kr. på egne driftsmidler. Debitortilgodehavende udgjorde 174.809 kr., hvoraf 140.000 kr. var hensat til tab. Under anden gæld var anført deposita leasing med 187.844 kr. Selskabets egenkapital var negativ med 8.679.180 kr. Det fremgik af oplysninger fra Told- og Skat, at selskabet havde salgsmoms i de første 3 kvartaler af 1994.

Af selskabets årsberetning for 1995 fremgik det, at selskabets aktivitet bestod i administration og finansiering af en leasingportefølje, samt at være moderselskab i en koncern. Det blev endvidere oplyst i årsberetningen, at når et bebudet erstatningskrav mod datterselskab i likvidation blev afgjort, ville der blive taget stilling til selskabets fremtidige virksomhed. Et søsterselskab havde erhvervet bankens fordring i selskabet, således at samtlige kreditorer i koncernen ville blive indfriet. Selskabets indtægt i 1995 udgjorde 9.169 kr. og vedrørte betaling fra debitor. Under anden gæld var opført 153.306 kr. vedrørende deposita leasing. Debitortilgodehavendet androg 55.661 kr., heraf var 50.000 kr. hensat til tab. Den regnskabsmæssige driftsmiddelsaldo udgjorde i regnskabsåret 1995 1 kr., og selskabets samlede anlægsaktiver udgjorde dermed ligeledes i alt 1 kr. Der blev ikke registreret salgsmoms i 1995.

Af selskabets årsberetning for 1996 fremgik det, at selskabet opnåede en akkord med en af hovedkreditorerne pr. 1. januar 1996. Ved overdragelsesdokument af 30. september 1996 og med overtagelsesdato pr. 1. april 1996 overtog selskabet aktiviteterne fra et søsterselskab. Aktiviteten var ingeniør- og handelsvirksomhed med salg af produkter, projekter og service til den danske industri. Mere konkret omfattede virksomheden hovedsageligt salg på agenturbasis af ventiler og pakninger, sliddele, entreprenørmateriel, løftegrej, transmissionsudstyr, poselukningssystemer m.m.

Jf. overdragelsesbalancen, blev der erhvervet driftsmidler for 1.891.215 kr., hvoraf 1.546.886 kr. var biler og 344.329 kr. vedrørte driftsmidler. Af overdragelsesaftalen pkt. 2.1 fremgik det, at dette tillige omfattede udlejningsmateriel, der befandt sig hos kunder.

Selskabets bruttoresultat i 1996 udgjorde 12.480.004 kr. og omsætningen var 36.443.929 kr. Der var en tilgang i driftsmidlerne på 2.499.789 kr. og selskabet havde i gennemsnit 41 fuldtidsansatte i regnskabsperioden.

Selskabets revisor havde under sagens behandling ved Landsskatteretten oplyst, at selskabets leasingindtægter i perioden 1996-1998 udgjorde følgende

Omsætning 1996 (9 måneder)

1.275.000 kr.

Omsætning 1997

3.009.000 kr.

Omsætning 1998

4.438.000 kr.

Skatteankenævnet havde med henvisning til afskrivningsloven § 6, til Ligningsvejledningen afsnit E.I.3.1.2 samt til afgørelserne skd.69.278 VLD, TfS 1987.2 H, LSR 1974.137, LSR 1972.100 og LSR 1984.74 fundet, at den af selskabet hidtil drevne leasingvirksomhed endeligt ophørte i 1994.

Skatteankenævnet havde som begrundelse herfor bl.a. henvist til, at det var oplyst at leasingkontrakterne udløb successivt, og at den sidste kontrakt udløb i 3. kvartal 1994. For indkomståret 1992 androg omsætningen ca. 3,9 mio. kr, i 1993 ca. 1,3 mio. kr. og i 1994 ca. 0,3 mio. kr. Før 1992 var selskabets omsætning væsentligt højere. I perioden fra januar 1992 til 1994 havde der kun været tilgang på udleasede driftsmidler med ca. 27.000 kr.

Selskabet fik således ikke tilført nye kontrakter, efterhånden som de tidligere kontrakter udløb. Ultimo 1994 var der ikke flere leasingaktiver i behold, og ej heller nogen leasingaktivitet.

Skatteankenævnet havde anset det indtægtsgivende produktionsapparat ved leasingvirksomhed for at være det materiel der blev leaset. Dette materiel dannede grundlaget for, at der kunne indgås en kontrakt, og selskabet havde hverken leasingaktiver eller kontraktgrundlag ultimo 1994. Det EDB-program til styring af leasingaktiviteterne som selskabet fortsat havde i behold efter udgangen af 1994, havde skatteankenævnet anset for være et administrationsredskab.

Det forhold, at der i 1995 og 1996 var foretaget debitorinddrivelse og tilbagebetaling af deposita, havde skatteankenævnet ikke anset for at kunne bevirke, at aktiviteten ikke var ophørt. Disse finansielle transaktioner vedrørte aktiviteten for tidligere år.

Selskabet havde oplyst, at der fra 1994 blev foretaget overvejelser omkring selskabets fremtid og dette resulterede i, at der i 1996 blev tilført selskabet en aktivitet, der tillige indebar leasing.

Skatteankenævnet havde hertil bemærket, at hovedaktiviteten i denne virksomhed var handelsvirksomhed. Det anførtes i årsberetningen for 1996, at der var tale om ingeniør- og handelsvirksomhed med salg af produkter, projekter og service. Det var endvidere oplyst, at ud af omsætningen på ca. 36 mio. kr. vedrørte ca. 2 mio. kr. lejeindtægt. Dette var ikke dokumenteret og skatteankenævnet havde anført, at der ikke sås at være en sammenhæng mellem de oplyste lejeindtægter og driftsmiddeltilgangen i 1996. Selv om den nye aktivitet indeholdt et element af udlejning af materiel, var det i forhold til hovedaktiviteten af begrænset omfang, og det sås ikke at kunne sidestilles med den hidtil foretagne leasingaktivitet. Skatteankenævnet havde dermed ikke anset det for godtgjort, at leasingaktiviteten var fortsat fra 1994 til 1996.

Skatteankenævnet havde således vurderet, at den hidtil drevne leasingaktivitet ophørte i 1994, hvor de sidste leasingkontrakter udløb og hvor aktiverne blev overdraget. Selskabets indkomst var derfor nedsat med den skattemæssige saldo.

Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ansættelsen blev forhøjet med den foretagne nedsættelse, hvor skatteankenævnet havde nedsat den skattepligtige indkomst fra 614.793 kr. til -3.873.234 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand havde repræsentanten anført, at der ikke forelå virksomhedsophør som anført af de stedlige skattemyndigheder. Det havde således aldrig været tanken at opgive leasingaktiviteterne. Selskabet havde bl.a. fået udviklet et specielt EDB-program til styring af leasingaktiviteterne. Det havde kostet selskabet ca. 700.000 kr. at udvikle dette program, og det var stadig i behold ved udgangen af det omhandlede indkomstår.

Repræsentanten var enig i, at aktiviteterne i selskabet ikke har været så omfattende i en periode, men dette skulle ikke føre til, at virksomheden skulle anses for afviklet jf. LSR 1974.137. I et tilfælde, hvor der ikke foregik aktivitet i en periode, havde Højesteret i TfS 1987.2 statueret, at der ikke forelå virksomhedsophør. Sagen vedrørte en gårdejer, der i maj måned 1979 solgte sin fiskekutter, og i september måned 1980 købte en ny fiskekutter til levering den 23. december 1980.

Afslutningsvis havde repræsentanten henvist til TfS 1999.45 V samt til TfS 1999.49 LSR, som han fandt sammenlignelige med nærværende sag. Landsskatteretten fandt således i TfS 1999.49, at der ikke var sket ophør af virksomheden i relation til afskrivningsloven § 6, da der kun var sket delvis afhændelse af virksomhedens driftsmidler.

Landsskatteretten udtalte

Det fremgik af bestemmelsen i afskrivningsloven § 6, stk. 1, at blev en virksomhed afhændet, afstået eller opgivet, kunne der ikke for det indkomstår hvori afhændelse, afståelse eller ophør fandt sted (ophørsåret) afskrives på driftsmidler i den i dette afsnit nævnte art. Bestemmelsen indeholdt ikke retningslinier for, hvad der skulle forstås ved virksomhedsophør, og dette spørgsmål måtte derfor afgøres på grundlag af praksis.

Det bemærkedes, at det omhandlede EDB-anlæg var opført i regnskaberne som et selvstændigt driftsmiddel.

Henset til Vestre Landsrets dom af 20. november 1998 (TfS 1999.45) samt til skd. 63.372 VLD, fandt Landsskatteretten, at tabet på den negative driftsmiddelsaldo først skulle fratrækkes ved salg af det sidst tilbageværende driftsmiddel. Da det sidste driftsmiddel ikke var solgt i 1994, fandt retten, at det var med rette, at selskabet ikke havde fratrukket den skattemæssige saldo i 1994, uanset at aktiviteten i øvrigt ophørte i 1994.

Den påklagede ansættelse skulle reguleres i overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagte påstand.

Et leasingselskab ophørte med at drive virksomhed. Et tab på den negative driftsmiddelkonto skulle først fratrækkes ved salg af det sidst tilbageværende driftsmiddel.