Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Hobbyvirksomhed

- travhest

- præmieindtægt

- fradrag for tidligere års underskud

A klagede for indkomståret 1994 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for tidligere års underskud 141.186 kr. ved opgørelse af nettoindtægt ved hobbyvirksomhed (travhest) i 1994, men havde godkendt skønsmæssigt 40.000 kr. i fradrag for udgifter, som var anset for medgået til opnåelse af præmieindtægten.

Det var oplyst, at præmieindtægten (inkl. følpenge) havde været på 811.500 kr. i 1994, og at der havde været driftsudgifter i dette år på 413.683 kr. ifølge opgørelse udarbejdet af klageren. Det var endvidere oplyst, at hesten var aflivet i 1996 på grund af sygdom.

Skatteankenævnet havde nægtet fradrag for opgjort underskud for indkomstårene 1991 - 1993 under henvisning til, at der efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 1, ikke var hjemmel til fremførsel af tidligere års underskud ved hobbyvirksomhed, idet der efter den nævnte bestemmelse alene kunne fremføres underskud i den skattepligtige indkomst. Da underskuddene ved hobbyvirksomheden ikke havde påvirket de skattepligtige indkomster i underskudsårene, var der ikke den fornødne hjemmel til fremførsel.

Skatteankenævnet havde som begrundelse for godkendelse af et skønsmæssigt fradrag henvist til Landsskatterettens kendelse af 18. januar 1989, gengivet i TfS 1989.244, hvorved Landsskatteretten indrømmede et skønsmæssigt fradrag for de fornødne omkostninger, som var medgået til frembringelse af overskud ved salg af hundehvalpe i 1985, uanset omkostningerne var afholdt i 1984.

Skatteankenævnet havde i mangel af specificeret regnskab over de nævnte underskud foretaget et skøn over de konkrete udgifter, der kunne henføres til overskuddet ved hesten i 1994.

Klagerens revisor havde påstået godkendt fradrag for de samlede underskud for årene 1991 - 1993 på 141.186 kr. i indtægten ved hobbyvirksomheden i 1994.

Revisor havde oplyst følgende

"A erhvervede i 1991 et få måneder gammelt føl. Hesten blev erhvervet med særligt henblik på deltagelse i det danske travderby i 1994, da hesten på dette tidspunkt kunne opfylde de særlige aldersmæssige krav vedrørende deltagelse i travderby. Det var således allerede på købstidspunktet i 1991 hensigten, at hesten skulle opdrættes og trænes med henblik på kvalifikation til travderbyet i 1994.

Siden 1991 har A ikke været indehaver af andre travheste. De indkørte præmiepenge og afholdte omkostninger vedrører således alene denne hest.

I årene 1991 - 1993 indkørte hesten ikke løbspræmier af væsentlig størrelse. De betydelige udgifter til træning hos professionelle travtrænere, løbsdeltagelse og pleje m.v. kunne således ikke dækkes af præmiebeløbene.

I 1994 opnår hesten kvalifikation til derbyet og efterfølgende lykkes det at vinde selve derbyet. Denne sejr indbragte en præmie på 575.000 kr. Præmieindtægten medførte naturligvis, at der kunne opgøres et betydeligt overskud i 1994..."

Til støtte for påstanden var bl.a. anført

"På baggrund af Landsskatterettens kendelse af 18. januar 1989 (TfS 1989 nr. 244) er det vor opfattelse, at der bør indrømmes fradrag for det samlede underskud for årene 1991 til 1993 på 141.186 kr. Da A ikke har ejet andre travheste i årene 1991 til 1994 ligger det fast, at de realiserede indtægter og udgifter alene vedrører hesten .... Der er således ikke behov for fastsættelse af et fremførselsberettiget underskud ved hjælp af et skøn.

Docent Ole Bjørn har i lærebog om indkomstskat fra 1994 på side 302 kommenteret ovennævnte landsskatteretskendelse. Ole Bjørn konkluderer, at "..., men etablerer den retstilstand, at avancen opgøres netto uanset, hvornår udgiften er afholdt". I relation til nærværende sag må det fastslås, at det tager 4 år at opbygge en derby-deltager samt at omkostningerne herved ofte er ganske betydelige. Hvorvidt de afholdte omkostninger vil bære frugt kan først konstateres i det fjerde år.

På grund af den nøje sammenhæng mellem de realiserede underskud for årene 1991-1993 og overskuddet for 1994 er det vor opfattelse, at det samlede underskud bør fremføres til modregning i 1994, jvfr. ordlyden i ovennævnte kendelse."

Skatteankenævnet havde til den af klageren angivne fortolkning af Landsskatterettens afgørelse, gengivet i TfS 1989.244 bemærket

"...at nævnet ikke finder, at der ved den nævnte landsskatteretsafgørelse er etableret en retstilstand, hvorefter underskuddene fra 1991 - 1993 kan fremføres.

Der er således henset til, at Landsskatteretten ved afgørelsen har indrømmet klageren et skønsmæssigt fradrag for de fornødne omkostninger, som var medgået til frembringelsen af overskuddet i 1985, uanset disse var afholdt i 1984."

For 1991 til 1993 var underskuddene af revisor over for Landsskatteretten specificeret således

1991

1992

1993

"Indtægter

Præmiebeløb

0

15.863

18.094

Udgifter

Transport- og rejseomkostninger

0

0

3.500

Træningsudgifter

15.746

11.158

2.669

Væddeløbsudgifter

1.162

10.452

30.571

Foder

790

3.200

19.864

Opstaldning

14.392

3.200

19.864

Hestepleje

4.935

6.546

19.465

Forsikring

0

0

3.062

Udstyr

0

1.159

7.474

Andre omkostninger

0

18

4.905

Køb af hest

5.280

0

0

42.305

32.758

100.080

Underskud

42.305

16.895

81.986"

Endvidere var det oplyst, at overskuddet for indkomståret 1995 kunne opgøres til 69.421 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at ifølge statsskatteloven § 4, litra f, blev som skattepligtig indkomst betragtet indtægter ved lotterispil samt andet spil og væddemål.

Endvidere bemærkedes, at det alene var nettoindkomsten, der var skattepligtig, jf. LSRM 1952.18, hvor Landsskatteretten statuerede, "... at der i de opnåede præmiebeløb kunne fratrækkes sådanne i årets løb afholdte udgifter, som havde været nødvendige for at opnå præmierne, såsom udgifter til foder, dyrlæge, træner etc."

Landsskatteretten bemærkede, at der ved de af klageren opgjorte underskud bl.a. var fratrukket udgift til erhvervelse af føllet i 1991, hvilken udgift ikke kunne karakteriseres som en driftsomkostning, men en udgift til anskaffelse af et aktiv, henhørende under den private formuesfære.

Endvidere bemærkedes, at udgifter til forsikring af hesten i de forudgående år, samt foder, opstaldning og hestepleje, kunne henføres til opretholdelsen af selve aktivet de forudgående år og dermed fradragsberettiget i disse års indtægter.

Landsskatteretten fandt herefter, at opgørelsen af overskud måtte baseres på de i årets løb opnåede indtægter og afholdte udgifter, jf. princippet i statsskattelovens § 4. Det bemærkedes herved, at der ikke i hobbyindtægt kunne ske fremførsel af underskud efter personskattelovens § 13 eller ligningslovens § 15. Retten udlod dog efter omstændighederne at foretage forhøjelse med det yderligere indrømmede fradrag på 40.000 kr., og stadfæstede den påklagede ansættelse.

Overskud ved travhestehold (hobby) skulle opgøres på grundlag af nettoindtægten i det enkelte indkomstår. Tidligere års underskud kunne i princippet ikke indgå i beregningen.