Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Hobbyvirksomhed

- folkeskolelærer/frikøb af arbejdstid gennem "Lej en lærer"

- salg af antikke quilts

- fradrag for underskud

A klagede for indkomstårene 1994, 1995 og 1996 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for underskud ved virksomheden B, hhv. 59.090 kr., 51.715 kr. og 20.601 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var uddannet Cand. Pæd., og havde haft fuldtidsarbejde som sådan indtil den 1. juni 1995. Endvidere påbegyndte hun med startdato den 1. januar 1991 virksomheden B, som hun drev fra bopælen. Virksomheden forhandlede antikke amerikanske quilts, opkøbt i U.S.A af venner til klageren. Klageren solgte tæpperne fra sit private hjem, samt ved udstillinger rundt om i Danmark.

Af klagerens regnskaber for 1994 og 1995 fremgik bl.a., at hun havde fratrukket henholdsvis 40.000 kr. og 40.205 kr. for betalingen af en "Lej en lærer" ordning. Klageren havde lejet sin egen arbejdskraft hos X Kommune for en udgift svarende til Kommunens lønudgift til klageren i lejetiden.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede ansættelse nægtet klageren fradrag for underskud ved virksomheden B i de omhandlede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som begrundelse herfor havde nævnet bl.a. anført, at virksomheden ikke kunne anses for værende anlagt og opretholdt med forsvarlig drift for øje med det ene formål at indvinde økonomisk udbytte. Der havde været underskud af betydelig størrelse, der primært skyldtes en beskeden omsætning set i forhold til de store kapacitetsomkostninger. Med hensyn til klagerens udgift til "Lej en lærer" i de omhandlede indkomstår havde nævnet anset udgiften som en driftsudgift i virksomheden, som indgik i beregningen af virksomhedens resultat.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der blev godkendt fradrag for underskud i virksomheden B. Til støtte herfor var bl.a. anført, at indtægtserhvervelse var virksomhedens primære formål, og at udsigten til rentabilitet var realistisk. De tidligere ejere af samlingen havde et lille overskud, som klageren håbede på at kunne bevare. Grundet stærkt stigende priser på antikke Quilts i U.S.A., var det danske marked ikke længere købedygtigt. Klageren havde henvist til kopier af nogle artikler og anmeldelser, og endvidere til hendes egen skrivelse til revisor af 18. januar 1998, hvor hun redegjorde for aktiviteterne i virksomheden.

Klageren havde gjort gældende, at udgiften til "Lej en lærer" ordningen var hovedårsagen til, at virksomheden gav underskud i de omhandlede år, og at underkendelse af hendes virksomhed som erhvervsmæssig ville medføre en helt urimelig dobbeltbeskatning, som krænkede hendes retsbevidsthed.

Klageren havde redegjort for baggrunden for ordningen "Lej en lejer" således

"..... vedrørende ordningen "Lej en Lærer", som folkeskolens lærere blev opfordret af Danmarks Lærerforening til at benytte sig af på grund af arbejdsløshed i lærerstanden. Denne ordning som jeg tiltrådte efter rådslagning med revisor og Y skole, går i grove træk ud på, at min virksomhed en dag om ugen lejede min arbejdskraft af X Kommune og som betaling herfor indbetalte til kommunen et beløb, der svarede til 1/5 af min løn. Jeg modtog således uændret min fulde løn fra X Kommune.

..Mine eneste fordele ved "Lej en lærer" ordning var, at min anciennitet ikke blev nedsat, samt at jeg havde krav på, at de 5 timer ugentlig, som det drejede sig om, blev placeret sammenhængende på en dag. Under forudsætning af, at min virksomhed kunne fratrække lejebetalingen til kommunen, ville lej-en-lærer ordningen stille mig skattemæssigt på samme måde som, hvis jeg havde valgt i stedet at gå på nedsat tid og dermed arbejde "uden løn" for virksomheden en dag om ugen. ..."

Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at klagerens frikøb af sin egen arbejdstid gennem ordningen "Lej en lærer", reelt skulle sidestilles med en nedsættelse af klagerens arbejdstid, og at klagerens betaling for leje af egen person derfor reelt udgjorde en lønreduktion, og kunne fradrages i den personlige indkomst.

Retten fandt ikke, at klagerens ansættelse af sin egen person i en af hende personligt ejet virksomhed kunne betragtes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter en samlet bedømmelse af virksomheden B, fandt retten, at virksomheden i 1994, 1995 og 1996 ikke var erhvervsmæssigt drevet. Retten henså herved til, at der i forhold til omsætningen var betydelige underskud i virksomheden før udgiften til "Lej en lærer" i de omhandlede år, og at virksomheden ikke var drevet med den fornødne intensitet. Der kunne ikke herefter indrømmes klageren fradrag for de ved virksomheden fremkomne underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

En lærer havde i forbindelse med en ikke erhvervsmæssig virksomhed frikøbt sin egen arbejdskraft gennem "Lej en lærer"-ordning. Forholdet fandtes reelt at skulle sidestilles med en nedsættelse af klagerens arbejdstid med deraf følgende lønreduktion.