Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Faglitteratur

- fagkonsulent på Den Store Danske Encyklopædi

- fradrag for anskaffelse af værket

A klagede for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for udgifter til anskaffelse af Den Store Danske Encyklopædi, 2.400 kr., der udgjorde et års rate af den samlede anskaffelsessum.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der var professor i teologi, siden 1992 havde været fagkonsulent på værket Den Store Danske Encyklopædi vedrørende fagområderne etik, religionsfilosofi og dogmatik. Klageren havde endvidere indtægtserhvervelse som anmelder af teologisk og filosofisk litteratur og som foredragsholder m.v.

Klageren havde i indkomståret 1995 haft B-indkomster på i alt 18.531 kr., heraf 1.490 kr. fra arbejdet med Encyklopædien.

Af fagkonsulentaftalen mellem klageren og forlaget fremgik, at arbejdet med Den Store Danske Encyklopædi faldt i to dele, dels det forberedende arbejde og dels det løbende arbejde i forbindelse med udgivelsen. Det forberedende arbejde havde bestået i udarbejdelse af en stikordsliste med forslag til strukturering af fagområdet og fordeling af det tildelte linietal på de enkelte stikord, for så vidt angik store artikler endvidere i udarbejdelse af en synopsis, samt fremlæggelse af forslag til forfattere. Afslutningstidspunktet for det forberedende arbejde var fastsat til senest 1. august 1992.

Det løbende arbejde i forbindelse med udgivelsen omfattede løbende gennemlæsning af de enkelte artikler efterhånden som disse var færdigskrevet, kontrol af alle faktuelle oplysninger i teksten, godkendelse af teksten sammen med fagredaktøren og deltagelse i eventuelle drøftelser med forfattere og fagredaktion.

Det fremgik desuden af aftalen, at arbejdet for udarbejdelse af stikordslisten betaltes med kr. 11.395,50, der blev udbetalt een gang for alle ved aflevering af den færdige stikordsliste. Som honorar for det løbende arbejde betaltes et beløb pr. spaltelinie bindvis een gang for alle. Beløbet betaltes i forbindelse med de enkelte binds udgivelse.

Det fremgik endvidere af sagens oplysninger, at klageren selv i nogle tilfælde havde været forfatter af artikler til værket, og at honorar herfor løbende udbetaltes i henhold til overenskomst mellem forlaget og medarbejderne ved Den Store Danske Encyklopædi. Honoraret afhang til dels af det solgte antal eksemplarer af det pågældende bind i det foregående kalenderår. Endvidere var fastsat bestemmelser om honorarer til forfatterne i forbindelse med udgivelse af nye udgaver af værket.

Klageren havde fremlagt en brochure, Den nødvendige bagage om Den Store Danske Encyklopædi, hvoraf fremgik, at værket bestod af 20 store bind med i alt 12.000 sider, der indeholdt lige så meget som 300-350 gedigne fagbøger og mere end dobbelt så megen tekst som det største nyere danske leksikonværk, samt at de ca. 180.000 artikler var skrevet og illustreret af omkring 3.500 danske specialister.

Klageren havde endvidere over for Landsskatteretten fremlagt en erklæring af 7. december 1998 fra fagredaktøren på encyklopædien, hvori var anført

" Jeg skal herved bekræfte, at det er nødvendigt for fagkonsulenten for dogmatik, etik og religionsfilosofi selv at besidde Den Store Danske Encyklopædi for at kunne sikre, at de enkelte artikler inden for fagkonsulentens område samt for de beslægtede områder religionshistorie, filosofi og kirkehistorie har et ensartet præg, såvel indholdsmæssigt som sprogligt, og at oplysninger og henvisninger i de enkelte artikler stemmer overens."

Klageren havde oplyst, at han havde haft adgang til at anskaffe eet eksemplar af Den Store Danske Encyklopædi til 30 % af bogladeprisen. I 1995 havde han i forbindelse hermed betalt 200 kr. pr. måned til forlaget, i alt 2.400 kr. Klageren modtog således ikke frieksemplar af værket.

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for de afholdte udgifter, 2.400 kr, til anskaffelse af encyklopædien. Som begrundelse herfor havde nævnet anført, at værket i væsentligt omfang behandlede emner uden for klagerens fagområde, og at der, uanset at der ikke var anledning til at betvivle værkets værdi som inspirationskilde i bred forstand for klageren, var tale om et populærvidenskabeligt værk af almen karakter. Nævnet havde herved henvist til oplysningerne i den af klageren fremlagte brochure om værket.

Nævnet havde endvidere anført, at klageren ikke havde godtgjort, at der havde været en så nær forbindelse mellem indkøbet og indkomsterhvervelsen, at udgiften havde været nødvendig for varetagelsen af klagerens indkomstskabende aktiviteter, hvorved udgiften ikke kunne anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst, men måtte anses for en privat ikke fradragsberettiget formueudgift. Nævnet havde henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af det omhandlede fradrag. Til støtte for påstanden havde han anført, at anskaffelsen af encyklopædien havde været nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde hans løbende indkomst som fagkonsulent og forfatter på samme værk. For at kunne varetage sine forpligtelser dels i forhold til universitetsloven, dels og specielt som fagkonsulent ved værket og endelig vedrørende hans B-indkomst, var besiddelse af encyklopædien nødvendig. I forbindelse med arbejdet som fagkonsulent var opslag i encyklopædien nødvendig for at han kunne sammenligne og vurdere de enkelte artikler inden for sit område med andre beslægtede områder i forhold til omfang, niveau m.v.

Klageren havde anført flere eksempler på hans anvendelse af encyklopædien i forbindelse med arbejdet som fagkonsulent. For at kunne skrive eller redigere en bestemt artikel var det nødvendigt for ham at slå op i foregående bind for at sikre, at der ikke i den pågældende artikel blev givet oplysninger eller udtryk for meninger, som var i strid med øvrige dele af værket, og for at sikre at der ikke foretoges henvisninger til oplysninger, som ikke fandtes i værket. Formålet med anvendelse af encyklopædien var således ikke at opnå en generel orientering om forskellige begreber, personer m.v., men om at sikre artiklernes overensstemmelse med det øvrige værk.

Klageren havde desuden anført, at det var en del af hans forpligtelse som universitetslærer at formidle forskning, hvilket han netop havde gjort ved påtagelse af arbejdet med encyklopædien.

Vedrørende skatteankenævnets begrundelse havde klageren anført, at det fremgik af den i sagsfremstillingen omtalte praksis, at en regnskabsassistent havde fået godkendt fradrag for en række publikationer, som måtte formodes at indeholde adskilligt mere end det, der vedrørte den pågældendes arbejdsområde, regnskabsopgørelse for landmænd, ligesom en professor i teologi havde fået godkendt fradrag for "Sources Chrétiennes", selv om dette værk utvivlsomt stod på vedkommendes institut.

Klageren havde endelig anført, at han var enig i, at encyklopædien var et populærvidenskabeligt værk, men at dette ikke burde være afgørende, idet der burde henses til, at det ikke ville være muligt for ham at fungere som fagkonsulent, hvis han alene var henvist til at foretage de nødvendige opslag inden for normal arbejdstid på fakultetet eller på andre biblioteker.

Landsskatteretten bemærkede, at fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde var reguleret af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6 a. Det fremgik heraf, at lønmodtagere kunne fradrage udgifter, som var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, i det omfang udgifterne oversteg et reguleret grundbeløb på 3.000 kr.

Dokumenterede udgifter til anskaffelse af egentlig faglitteratur var efter praksis fradragsberettigede. Udgifter til anskaffelse af faglitteratur kunne dog ikke fradrages, når anskaffelsen var sket med henblik på videreuddannelse, eller såfremt anskaffelsen havde et sådant omfang, at det havde karakter af anlæg af bibliotek. Endvidere var det en betingelse, at der var anskaffet egentlig faglitteratur og ikke populærvidenskabelige værker.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden fandt, at klageren ikke var berettiget til fradrag for den omhandlede udgift til anskaffelse af Den Store Danske Encyklopædi, idet udgiften, der var en del af den samlede udgift til anskaffelse af hele værket, der måtte karakteriseres som populærvidenskabeligt, efter det oplyste ikke havde den for fradrag nødvendige og direkte sammenhæng med den pågældende indkomsterhvervelse i indkomståret, 1.490 kr. Der var herved bl. a. henset til, at arbejdet som forfatter og fagkonsulent havde bestået i gennemlæsning og koordinering og i et vist omfang udarbejdelse af artikler samt bidrag til en stikordsliste inden for klagerens fagområde, og til at klageren og forlaget måtte antages at have haft mulighed for på anden måde, f. eks. ved kopier af relevante afsnit, at koordinere arbejdet med de forskellige artikler mellem de enkelte medarbejdere. Det måtte endvidere antages, at klageren også havde haft adgang til de med arbejdet fornødne opslag i forbindelse med hovedstillingen som professor.

Et retsmedlem fandt, at klageren havde godtgjort, at han havde afholdt de omhandlede udgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse, idet klagerens oplysninger om, at hyppige opslag i de foregående bind af encyklopædien havde været påkrævet for at kunne udføre den med arbejdet som fagkonsulent forbundne koordinering, herved ville kunne lægges til grund. Der var endvidere henset til, at de omhandlede udgifter var afholdt til anskaffelse af de foregående bind af selve det materiale, hvorpå der blev arbejdet, hvorved det ikke var afgørende, at værket var af populærvidenskabelig art. De omhandlede udgifter var dermed anset for fradragsberettigede.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

En ekstern medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi, der udarbejdede artikler og stikord som fagkonsulent inden for sit fagområde, havde afholdt udgift til erhvervelse af hele værket med medarbejderrabat. Der kunne ikke indrømmes fradragsret for anskaffelsesudgiften.