Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Emballageafgift

- trykflasker

A A/S klagede over, at told-og skatteregionen havde anset selskabet for afgiftspligtige af trykflasker efter §§ 1 og 2 i emballageafgiftsloven, der var ændret ved lov nr. 422 af 26. juni 1998.

Det var oplyst, at selskabets aktiviteter bestod i at samle det færdige produkt bestående af følgende 4 komponenter

- trykflaske

- væske (drivmiddel, råvare)

- ventil

- dyse

Det var oplyst, at drivmidlet kunne være CO2, og at råvaren i beholderen kunne være brandslukningsmiddel, maling eller skæreolie til industrien.

Der var vedlagt billeder af 2 af selskabets produkter.

Følgende fremgik af brugsanvisningen til det ene produkt

"Anvendelse

Til slukning af mindre brande - uanset årsag. Specielt velegnet til bekæmpelse af olie- og kemikaliebrande.

Brugsanvisning

Indholdet sprøjtes direkte nederst på flammerne. Arbejd langsomt fremad efterhånden som ilden slukkes. Såfremt branden ikke slukkes omgående - bør brandvæsenet tilkaldes straks.

Nettoindhold: 400 ml 650 e

Advarsel

Beholder under tryk.

Skal beskyttes mod sollys og må ikke udsættes for temperaturer over 50 C. Må ikke punkteres eller brændes, heller ikke når den er tømt."

Selskabet havde i skrivelse af 12. oktober 1998 til regionen ansøgt om fritagelse for emballageafgift for beholdere under tryk.

Regionen havde ved den påklagede afgørelse anset selskabet for at være afgiftspligtige efter emballageafgiftsloven fra 1. januar 1999 af omhandlede trykbeholdere. Regionen fandt, at selve beholderen, trykflasken, var en salgsemballage, der fungerede som emballage for indholdet i form af væske og lign., som kom i flasken. Det forhold, at indholdet var under tryk og skulle sprayes ud i stedet for at hældes ud, fandt regionen ikke ændrede ved dette forhold. Afgørelsen indebar, at selskabet med virkning fra 1. januar 1999 skulle opkræve afgift ved salg af beholderen, trykflasken, såfremt den indeholdt en vare (væske) af en art, der var nævnt i lovens § 1, pkt. 1-17. Selskabet skulle derfor registreres som oplagshaver efter loven med virkning fra den 1. januar 1999, jf. lovens § 3, stk. 4. Regionen havde videre anført, at de eksempler, som selskabet havde nævnt på væske i beholderen gjorde, at der var afgift, idet maling var omfattet af lovens § 1, pkt. 10, skæreolie hørte under § 1, nr. 8 og brandslukningsvæsken hørte formentlig under § 1, nr. 13, om kemiske stoffer og produkter.

Selskabet havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der ikke var emballageafgift på trykflaskerne.

Der var til støtte herfor gjort gældende, at en trykbeholder ikke kunne være salgsemballage, idet beholderen var en del af produktet, der ikke kunne fjernes. Alle komponenter bestående af trykflaske, væske, ventil og dyse udgjorde således en enhed og skulle betragtes som selve varen.

Der var videre henvist til, at et andet firma havde oplyst, at deres trykflasker til brandslukning ikke var omfattet af den nye emballageafgiftslov.

Regionen havde hertil oplyst, at told- og skatteregion X ifølge deres oplysninger ikke havde truffet afgørelse vedr. dette firmas produkter.

Landsskatteretten udtalte

I henhold til Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir og plast mv. § 1, stk. 1, skal der svares afgift til staten af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til nærmere opregnede varer.

Selskabet havde ikke bestridt, at råvaren i beholderen kunne henføres til de i bestemmelsen opregnede varer.

Landsskatteretten fandt, at trykbeholdere var salgsemballage, uanset at indholdet af beholderne og selve beholderne ikke kunne udskilles i separate enheder. A A/S var derfor afgiftspligtige efter emballageafgiftslovens § 2 af trykbeholdere, der indeholdt varer omfattet af lovens § 1, stk. 1.

Trykflasker blev anset som salgsemballage uanset at indholdet af sleve beholderen ikke kunne udskilles i separate enheder.