Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 120/1999

§ 1

Parterne har etableret et samarbejde med henblik på køb af 85,45% af aktiekapitalen i Kosan A/S (Selskabet), der er udbudt til salg gennem BHF Bank, New York.

§ 3

Ledelsen tilvejebringer et nystiftet aktieselskab med en aktiekapital på 300.000 kr. (Holdingselskabet), med henblik på, at dette selskab står som tilbudsgiver. Ledelsen etablerer direktion og bestyrelse i Holdingselskabet efter indbyrdes aftale.

""

Klageren har den 1. september 1999 anmodet bladet om at bringe følgende genmæle

"Med henvisning til Deres Ugeskrift For Retsvæsen 14. august 1999 side 1036 spalte 2 f.o. skriver De under Retspleje 261.3 og 28.1

"Med henblik på køb af moderselskabet i en større koncern stiftede pengeinstitut P og 4 direktører i koncernen et holdingselskab."

Det er ikke korrekt. Pengeinstituttet købte et 300.000 kroners aktieselskab, der i strid med en skriftlig indgået aftale af 21. marts 1989 købte koncernen."

Bladet har afvist at bringe genmælet og har henvist til, at højesteretsdommer Per Sørensen har oplyst, at resuméet er i overensstemmelse med Højesterets og landsrettens domme. Bladet har over for klageren videre anført, at det ikke ved et genmæle er muligt at give udtryk for en anden opfattelse af den juridiske problemstilling end den, Højesteret har lagt til grund for sin dom i sagen.

Klageren har anført, at han ønsker at få gengivet de faktiske forhold, og derfor har bedt om genmæle.

Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at bladet har til formål at publicere domme, som tjener til forståelse af retstilstanden. Dommene gengives alene med henblik på de juridiske problemstillinger, de vedrører, og har ikke til formål at rapportere om de involverede personers eller virksomheders forhold.

Bladet har videre anført, at bladets gengivelser er identiske med ordlyden af de af domstolene affattede domme, idet der dog kan være foretaget udeladelse af vidneforklaringer uden principiel juridisk interesse.

Bladet har herudover anført, at bladets gengivelser ikke inddrager nogen selvstændig journalistisk eller forlagsmæssig efterforskning, indsamling og bearbejdning af oplysninger om de sagsforhold, som de offentliggjorte domme vedrører.

Bladet har vedrørende de redaktionelt udarbejdede resuméer anført, at disse alene tjener til at give læseren mulighed for hurtigt at danne sig en opfattelse af en sags væsentligste juridiske problemstillinger, sådan som de efter en faglig vurdering uddrages af ordlyden af de af domstolene afsagte domme.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker, at Ugeskriftets "domshoveder", der indeholder resuméer af de afsagte domme, - i modsætning til selve dommen - er en del af bladets redaktionelle stof, og derfor efter medieansvarslovens sædvanlige regler kan give anledning til et genmæle. Formålet med "domshoveder" er alene at vejlede læseren ved at rubricere den for sagens afgørelse væsentlige problemstilling.

Pressenævnet bemærker videre, at nævnet ikke kan foretage bevisførelse, og at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om en given dom er korrekt.

Pressenævnet finder, at den omstændighed, at pengeinstituttet ikke stiftede et aktieselskab på kr. 300.000, men i stedet købte et sådant i den givne sammenhæng, er af uvæsentlig betydning og ikke berettiger til et genmæle.

Afsagt den 3. november 1999.

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 120/1999

Em mand [K] har klaget til Pressenævnet over, at Ugeskrift for Retsvæsen har afvist at bringe et genmæle over for domshovedet til en dom, gengivet i Ugeskriftet for 1999 side 1036, udgivet den 14. august 1999.

Indledningen til dommen og domshovedet lød bl.a.

"Voldgiftsklausul i aktionæroverenskomst omfattede de foreliggende tvister. Nyt anbringende ikke tilladt fremsat.

Retspleje 261.3 og 28.1.

Med henblik på køb af moderselskabet i en større koncern stiftede pengeinstituttet P og 4 direktører i datterselskaber i koncernen et holdingaktieselskab. Købet fandt sted i april 1989, og i juni 1989 indgik deltagerne i holdingaktieselskabet en aktionæroverenskomst, der indeholdt en voldgiftsklausul. I 1994 anlagde en af de 4 direktører A retssag mod P med påstand om, at denne var erstatningsansvarlig for forskellige dispositioner i forbindelse med overtagelsesprojektet. A anførte bl.a., at P havde fraveget en rammeaftale, som parterne havde indgået i marts 1989. Der fandtes ikke at være grundlag for at antage, at aktionæroverenskomsten først skulle træde i kraft, når institutionelle investorer som planlagt var indtrådt som aktionærer, og det fandtes ubetænkeligt at lægge til grund, at de foreliggende tvister var reguleret af aktionæroverenskomsten og således var omfattet af dennes voldgiftsklausul. P's påstand om sagens afvisning blev derfor taget til følge.

"

I dommen således som den er gengivet i bladet hed det bl.a.

"Østre Landsrets dom 18. januar 1996 (8. afd.)

Ved stævning af 30. marts 1994 har sagsøgeren, [K], påstået sagsøgte, Sparekassen SDS A/S, nu Unibank A/S, tilpligtet at anerkende at være erstatningsansvarlig over for sagsøgeren i forbindelse med overtagelsen af Kosan koncernen i 1989, subsidiært at sagsøgte skal tilpligtes at betale sagsøgeren 600.000 i erstatning.

I januar måned 1989 blev aktiemajoriteten i selskabet Kosan A/S udbudt til salg af de daværende ejere, medlemmerne af familien Tholstrup. Kosan A/S var moderselskab i Kosan koncernen, som ud over Kosan A/S bestod af i alt 15 danske og udenlandske datterselskaber.

Sagsøgte, Sparekassen SDS A/S (SDS), henvendte sig i marts 1989 til sagsøger, [K], direktør i datterselskabet Kosan Brunata A/S, med tilbud om at deltage i et samarbejde med henblik på overtagelse af aktiemajoriteten i Kosan A/S.

SDS havde opstillet en model for overtagelsen af Kosan koncernen i form af et såkaldt management buy-out, hvor fire af direktørerne for Kosans datterselskaber skulle deltage.

Henvendelsen førte til, at de fire direktører og SDS Investment Bank den 21. marts 1989 indgik følgende aftale, der benævnes "rammeaftalen". I aftalen betegnes de fire direktører som ledelsen.

"

Bladet nægtede at bringe et genmæle overfor et "domshoved". Da "domshoveder" er en del af bladets redaktionelle stof, kunne dette give anledning til et genmæle, men Pressenævnet fandt, at de oplysninger klageren anførte var af uvæsentlig betydning og ikke berettigede til et genmæle.