Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - dagpenge til forældre med alvorligt syge børn - af fuldmægtig Ellen Tofte Larsen

Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - dagpenge til forældre med alvorligt syge børn - af fuldmægtig Ellen Tofte Larsen

Med virkning fra den 1. juli 1998 blev der indsat en ny bestemmelse i dagpengelovens barselskapitel - § 19 a, hvorefter forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Reglen som sådan er ikke ny. Den har været gældende fra 1990, men stod tidligere i bistandsloven som § 48 a. Det har ikke med overflytningen til dagpengeloven været hensigten at ændre på modtagerkredsen eller på betingelserne for at kunne modtage ydelsen.

Problemet er bare, at der ikke rigtig er nogen, der har et overblik over, hvordan bestemmelsen har været brugt i praksis, fordi afgørelser efter bistandslovens § 48 a ikke kunne ankes.

Efter overflytningen til dagpengeloven kan også afgørelser efter dagpengelovens § 19 a ankes efter de almindelige regler. Ankestyrelsen kan altså behandle sager af principiel eller generel betydning. Vi har dog endnu ikke fået nogen ankesager om bestemmelsen.

Man kan læse nærmere om § 19 a i Ankestyrelsens vejledning af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge, pkt 104-113.

Ankestyrelsen har imidlertid besvaret en række telefoniske forespørgsler om forståelsen af § 19 a, og vi vil gerne hermed orientere en bredere kreds om nogle af vores vejledende udtalelser

Om personkredsen

Det er ingen hindring for at få dagpenge efter § 19 a, at den anden forælder får almindelige barselsdagpenge, og det er uden betydning om modtageren er privat eller offentligt ansat.

Om kravet til sygdom

Det er det, der har været flest spørgsmål om.

Et par spørgsmål har drejet sig om for tidligt fødte børn efter udskrivelsen fra hospitalet. Disse børn vil ofte være særligt sarte og særligt modtagelige for infektioner, som netop de vil have svært ved at klare. De vil derfor ikke som andre børn kunne bruge de almindelige pasningstilbud. Der kan derfor opstå et behov for, at en af forældrene passer barnet i hjemmet. Her har vi vejledende udtalt, at øget risiko for sygdom næppe kan sidestilles med egentlig sygdom.

I samme genre har vi haft en forespørgsel, der drejede sig om et barn med risiko for pludselig åndedrætsstandsning. Barnet skulle derfor overvåges af en monitor. Moderen ville gerne have forlænget sin barselsorlov i 3 måneder, hvilket blev lægeligt anbefalet. Vi svarede, at den første forudsætning for at overveje en § 19 a - ydelse må være, at der er tale om sygdom hos barnet. Dette må en læge tage stilling til.

Et andet spørgsmål drejede sig om et barn, der var født med klumpfod. Der skulle foretages øvelser med barnet i hjemmet 2 x 1/2 time om dagen. Barnet skulle til kontrol på hospitalet hver 3. uge. Her udtalte vi, at sygdommens art ikke i sig selv er afgørende, men at der må være tale om behandling eller pleje, der kan sidestilles med 25 dages ophold på hospital. Der ville derfor i dette tilfælde næppe kunne udbetales dagpenge efter § 19 a. Iøvrigt måtte det vel iøvrigt også anses for tvivlsomt, om der var tilstrækkeligt behov for opgivelse af et arbejde for at træne med barnet i dette ret beskedne omfang.

Der har været flere spørgsmål om, hvad der er alvorlig sygdom, når der er tale om enlige forsørgere, fx, hvis der er tale om et barn, der skal have fjernet mandler. Til det har vi svaret, at det er tilstrækkeligt, hvis barnet skal indlægges på hospital.

Det sidste eksempel der skal nævnes her, drejede sig om et barn med brud på rygsøjlen og ryggen i gips. Barnet passede sin skole efter bedste evne. Også her udtalte vi vejledende, at der formentlig skulle være tale om indlæggelse på hospital, for at der kunne udbetales dagpenge efter § 19 a.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.