Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 114/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 114/1999

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over den måde, hvorpå Ekstra Bladet den 12. september 1999 har bragt et indlæg fra ham. Klageren har i den forbindelse anført, at god presseskik er tilsidesat.

Klagerens indlæg til bladet lød

"Diktaturet Danmark

Jeg, og ca. 80% af det danske folk har en stor bøn til Extrabladet kan I ikke lave en folkeafstemning om de fremmede det er da bare at trykke en kupon vi kan sende ind.

Det ville være flovt for folketinget, godt for demokratiet og redde vort land for total undergang.

I tørklædesagen meddeles det officielt at 75% af os er imod tørklæder ved kasserne jamen har flokken af studenterhuer, skæg, briller og ældre husmødre på Christiansborg da aldrig hørt ordet demokrati?? Man ved at over 80% af os er imod at disse enorme mængder af meget fremmede, slår sig ned her og automatisk bliver "danskere".

Hvilke uhyggelige og vanartede forbrydelser tror du at du i morgen kan læse at Ankers venner har begået jae det er spændende og det bliver værre.

Lad os stoppe den sindssyge uddeling af dansk statsborgerskab til meget fremmede der ikke er europæere (Tyrkiet er 80% orientalsk og ikke en del af Europa).

Da det er flertallet der bestemmer i et demokrati, skal de fremmede bare producere en utrolig masse børn (og det gør de faktisk) samtidig med at der siver tusinder ind ved familiesammenføringer.

Om få årtier er de fremmede flere end os, så nyd din jul og flæskesteg, og tag et billede af din kirke for dine børn og børnebørns skyld.

Det kan ikke blive kortere det er virkelig godt og koncentreret, så hvis I vil lade være med at koge det ned, så det mister sin kraft og mening (og jeg fremstår som en lallende idiot), vil I glæde mig."

Bladet bragte den 12. september 1999 i en ramme med overskriften "I ØVIGT MENER JEG" bl.a. følgende

"at Ekstra Bladet burde lave en folkeafstemning om danskernes holdning til de fremmede.

[K]

(Adresse)"

Klageren har anført, at han oprindelig indledte sit læserbrev med at spørge, om ikke B.T. og Ekstra Bladet kunne være venner bare én dag og lave en alternativ folkeafstemning. Han faxede det til Ekstra Bladet 6 gange over 3 uger. Da det imidlertid ikke blev bragt, spurgte han telefonisk, hvorfor det ikke var bragt. Brevkasseredaktøren svarede, at der ikke måtte stå B.T. Herefter sendte han det ovenfor gengivne læserbrev.

Klageren har videre anført, at læserbrevene er folkets sidste chance, når de bliver trådt på, og at det er urimeligt, som det bliver forvaltet.

Bladet har i en udtalelse anført, at bladet ikke kan bringe alle modtagne læserbreve - ikke en gang i uddrag. For at afspejle flest mulige meninger forkorter bladet i et vist omfang de modtagne breve, idet bladet anstrenger sig for at være loyal over for kernen i læserbrevets indhold.

Bladet har videre anført, at budskaber af begrænset originalitet bliver kogt ned til få linier i en særlig rubrik med overskriften "I øvrigt mener jeg". Dette var tilfældet med klagerens brev.

Bladet har herudover anført, at læserbrevssiderne hver dag rummer følgende forbehold: "Ekstra Bladet forbeholder sig ret til at forkorte indlæggene. Anonyme breve optages ikke." Klageren kan derfor ikke påberåbe sig nogen særskilt ret til at få bragt sit brev uforkortet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet finder, at bladet er berettiget til at forkorte indlæg, der sendes til læserbrevssiderne.

Uanset den omfattende forkortelse må klagerens holdning anses for i alt overvejende at være bibeholdt. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Afsagt den 13. oktober 1999.

Bladet havde på debatsiderne under klagerens navn bragt en enkelt sætning fra et læserbrev indsendt af klageren. Pressenævnet fandt, at klagerens holdning var bibeholdt trods den omfattende forkortelse, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for kritik.