Nyt fra Ankestyrelsen - sportsskader - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen

Nyt fra Ankestyrelsen - sportsskader - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen

Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet en række sager om anerkendelse af sportsskader som ulykkestilfælde efter arbejdsskadeforsikringslovens § 9, nr. 1. Det blev herved præciseret, at anerkendelse må bero på en konkret vurdering af, om der er dokumenteret en udefra kommende indvirkning, forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til spillets almindelige afvikling. Der blev konkret taget stilling til anerkendelse af skader inden for skiløb, fodbold og ishockey. Afgørelserne er udsendt som SM U-6-99.

Baggrund

I 1997 havde Ankestyrelsen præciseret praksis omkring faldskader.1) Det blev herved fastslået, at beviskravet til den pludselige udefra kommende indvirkning lempes, således at det - når det er godtgjort, at der er tale om et fald - indfortolkes, at faldet er sket som følge af en udefra kommende indvirkning, når der ikke er oplyst omstændigheder, der sandsynliggør anden årsag.

I 1997 havde Ankestyrelsen imidlertid ikke haft lejlighed til at vurdere i hvilket omfang denne bevislempelse omfattede sportsskader, hvilket var baggrunden for at Ankestyrelsen i april 1999 holdt et principielt møde, hvor der blev behandlet 7 sager om anerkendelse af sportsskader som ulykkestilfælde.

Udgangspunktet for præciseringen

Inden for ulykkesforsikringen har sportsskader længe været behandlet ved Ankenævnet for Forsikring, i et vist omfang ved domstolene2) og overvejet i litteraturen. 3) Inden for arbejdsskadeforsikringsretten er der imidlertid tale om et relativt nyt område.

Ved præciseringen af praksis tog Ankestyrelsen udgangspunkt i en højesteretsdom fra 1993,4) hvor fortolkningen af ulykkesdefinitionen blev tiltrådt.5) Højesteret fandt, at en forløftning ikke var et ulykkestilfælde efter arbejdsskadeforsikringsloven, da løftet var begyndt og udført som ønsket, indtil sikredes ryg "brød sammen". Der var således ikke indtrådt nogen pludselig udefra kommende indvirkning på sikredes legeme. Efter højesteretsdommer Nørgaards kommentar var det derfor ikke noget udefra der "slog til", men sikrede selv, der ikke "slog til".

Udefra kommende indvirkning

For at dokumentere en pludselig udefra kommende indvirkning må der således kræves en usædvanlig afvigelse i forhold til det af sikrede igangsatte hændelsesforløb.6)

Kravet til bevis for den udefra kommende indvirkning er forskelligt, afhængig af typen af hændelsens type og skadens art.

Sagsoplysning

Ved sportsskader er det herefter væsentligt at være opmærksom på, at mange sportsgrene indebærer hurtige hændelsesforløb ofte med flere spillere involveret, hvilket kan gøre det svært for sikrede at vide nøjagtigt, hvad der skete, f.eks. ved en tackling bagfra. Konkret kan sagens oplysning således nødvendiggøre indhentelse af vidneforklaringer.

Inden der træffes afgørelse i sagen bør det stå klart, hvad der skete, herunder om sikrede havde fysisk kontakt med andre spillere, med banden, en målstolpe eller om sikrede blev ramt af bolden/pucken m.v. Særligt ved tacklinger bør det stå klart, hvad det var sikrede forsøgte at udføre, og hvad der eventuelt gik galt i den forbindelse, herunder om modspillerens kontakt med sikrede efter spillets regler må betegnes som ulovlig. Især det sidste taler for anerkendelse og kan f.eks. understøttes ved dokumentation for at dommeren gav en straf for forseelsen.

I de fleste af sagerne havde Ankestyrelsen fundet det nødvendigt at høre arbejdsgiver og at indhente udtalelser fra et eller flere vidner (medspillere, modspillere, trænere m.v.) for at afklare, hvad der skete. I flere af sagerne havde Ankestyrelsen desuden modtaget uddrag af reglerne for de forskellige sportsgrene, herunder retningslinier for under hvilke omstændigheder dommeren skal idømme en straf for overtrædelse af spilleregler.

Præcisering af praksis

Ankestyrelsen fandt grundlag for at fastslå, at der ikke inden for sportsskader er grundlag for en generel lempelse af beviskravet til den udefra kommende indvirkning, som det er sket ved faldskader uden for sport ved SM U-11-97. Sikrede har således en stor indflydelse på forløbet af idrætsudøvelsen, hvor det ofte er sædvanligt, at der søges situationer, hvor fald er en forventelig følge, eller eventuelt at kontakt med jorden ligefrem er en del af det taktiske spil.

Det blev herefter fastslået, at det må bero på en konkret vurdering om der er dokumenteret en pludselig udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til spillets almindelige afvikling. Det må i den forbindelse tages med i betragtning, hvad der er sædvanligt og hvad der er reglementeret/lovligt inden for den konkrete sportsgren, herunder om personkontakt indgår som en sædvanlig del af sportsudøvelsen.

Skiløb

Generelt fastslog Ankestyrelsen, at fald som følge af påkørsel af forhindringer og andre personer på ski normalt må kunne anerkendes efter en konkret vurdering. Omvendt må der ske afvisning, hvis kontakten med sneen var ønsket eller at sikrede har haft en stor indflydelse og kontrol over hændelsen, som kun i beskedent omfang har afveget fra det sædvanlige. Som eksempel kan nævnes en forvridning som følge af uheldige bevægelser, uden at der har været tale om et fald.

Ved det principielle møde anerkendte Ankestyrelsen 2 sager om fald ved skiløb.

Skiene krydsede og sikrede faldt

I den ene skisag (109372-97) lagde Ankestyrelsen til grund, at sikrede som ansat skiguide i forbindelse med forberedelse af en picnic for gæsterne på et skisportssted kørte langsomt på ski ned ad en almindelig blå piste i god sigtbarhed. Da den venstre ski ramte en sne- eller isklump og krydsede den højre ski faldt sikrede, og i forbindelse hermed forvred han venstre knæ.

Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt, men selskabet ankede og henviste til, at det ikke kunne betegnes som usædvanligt, at der var ispletter på en isløjpe. Det måtte forventes at en skiguide/lærer ikke bevægede sig ud på en løjpe, hvis der var for meget is og den dermed var farlig.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af hændelsen som ulykkestilfælde, da hændelsen måtte anses for at gå ud over, hvad sikrede måtte være forberedt på i forbindelse med den omhandlede arbejdssituation.

Undvigemanøvre på ski og sikrede faldt

I den anden skisag (108893-98) lagde Ankestyrelsen til grund, at sikrede i forbindelse med skiløb faldt, da hans ski i en undvigemanøvre ramte en skiløber, der faldt foran sikrede, hvorefter han rullede ned ad en ca. 6 meter stejl skrænt. Skiene blev ikke udløst i forbindelse med faldet og sikrede beskadigede de forreste korsbånd og menisker i begge knæ. Han var kortvarigt bevidstløs i forbindelse med faldet. Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende og begrundet det med, at man under skiløb må forvente at falde. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen til anerkendelse, da hændelsen blev anset for at gå ud over, hvad sikrede måtte være forberedt på i forbindelse med den omhandlede arbejdssituation.

Fodbold

Inden for fodboldsport fastslog Ankestyrelsen generelt, at spillerne forudsættes at være forberedt på lovlige tacklinger, der er udført inden for rammerne af fodboldspillet. Konkret kan omstændighederne omkring en tackling, herunder at den var ureglementeret, eller at tacklingens udførelse afveg væsentligt fra den ønskede udførelse dog tale for anerkendelse. Andre hændelser, f.eks. sammenstød under luftduel, at sikrede fik bolden i hovedet eller ramte en målstolpe med kroppen, kan efter en konkret vurdering anerkendes uden at spillets regler kan anses for at være overtrådt.

Tacklingsøvelse

I den ene fodboldsag (107174-97) tiltrådte Ankestyrelsen at sagen var blevet afvist i Arbejdsskadestyrelsen. Det blev lagt til grund, at sikrede som kursusleder skulle demonstrere en øvelse sammen med en kursist, hvor der skulle vises en korrekt udført tackling med bold imellem. Da sikrede kom for sent til bolden fik modspilleren sparket først. Da sikredes ben derefter ramte bolden i tacklingen fik han et vrid i ankel og knæ.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var dokumenteret en udefra kommende påvirkning, der gik ud over, hvad der må anses for sædvanligt forekommende i en tacklingssituation som den beskrevne inden for fodboldspil. Der blev endvidere lagt vægt på, at selvom tacklingen forløb lidt anderledes end planlagt, så var den reglementeret udført med bold imellem. Der var således ikke direkte kontakt mellem modspillerens støvle og sikredes ben.

Ramt af fodbold og faldt

I den anden sag om fodbold (100204-99) ændrede Ankestyrelsen til anerkendelse. Det blev lagt til grund, at sikrede efter endt fodboldtræning skulle samle bolde ind, og i den forbindelse skulle han til at sparke til en fodbold, da han blev ramt på støttebenet af en fodbold, og derved kom ud af balance og gled på den regnvåde græsplæne. I faldet tog sikrede fra med højre hånd, som han landede på med sin fulde vægt, hvorved håndleddet brækkede.

Efter Ankestyrelsens vurdering var der således dokumenteret en pludselig og udefra kommende indvirkning i form af en usædvanlig afvigelse, der gik ud over, hvad sikrede måtte være forberedt på i forbindelse med den beskrevne situation. Sikrede havde således ingen mulighed for at forberede eller kontrollere hændelsens forløb, da han uvidende fik sparket en bold ind på "støttebenet", mens han selv var ved at forberede et spark til en anden fodbold, og som følge heraf brækkede han håndleddet.

Ishockey

Generelt fastslog Ankestyrelsen, at ved vurderingen af, om der ved en hændelse i forbindelse med ishockey er sandsynliggjort en udefra kommende indvirkning, forstået som en usædvanlig afvigelse, bl.a. må lægges vægt på, om sikrede har været udsat for en tackling, der gik ud over spillets regler. Hændelser, der ikke ligger ud over spillets regler kan dog anerkendes, såfremt der kan påvises et voldsomt og usædvanligt forløb i forhold til spillets normale udførelse.

Ramt af glidende tackling og faldt

I den ene sag (102747-98) ændrede Ankestyrelsen afgørelsen til anerkendelse. Det blev lagt til grund, at sikrede under en ishockey-træningskamp blev tacklet i forbindelse med en dribling. En modstander smed sig ned og ramte sikrede på stav og ankel, hvorved han faldt og med stor fart gled ind i banden og forvred venstre fod. Ved røntgenundersøgelser blev der efterfølgende påvist et brud i anklen.

Efter Ankestyrelsens vurdering havde sikrede været udsat for en pludselig udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse i form af en ulovlig og voldsom tackling, hvorved sikrede faldt og ramte banden med foden, således at han pådrog sig et knoglebrud.

Skub med stav mod skulder førte til fald

I den anden sag (102140-98) fandt Ankestyrelsen, at den beskrevne hændelse opfyldt kravene til anerkendelse som ulykkestilfælde. Det blev lagt til grund, at sikrede under en ishockey-træningskamp blev tacklet af en modstander, der bagfra trykkede sin stav mod den højre skulder, hvorved sikrede faldt og med stor fart gled ind i banden med højre skulder først. Sikrede havde efterfølgende fået stillet diagnosen traumatisk rotator cuff læsion i højre skulder.

Ishockeyklubben havde oplyst, at modspilleren ikke havde fået en straf for forseelsen, men at tacklingen alligevel måtte anses for at være ulovlig. Klubben havde i den forbindelse fremsendt uddrag af spillets regler.

Efter Ankestyrelsens vurdering havde sikrede været udsat for en pludselig udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse i form af en ureglementeret og voldsom tackling bagfra, hvorved han faldt og ramte banden med en skulderskade til følge.

Akillessenebristning

I en sag om en volleyballspiller (108415-97) lagde Ankestyrelsen til grund, at sikrede som lærer deltog i en volleyballkamp, hvor medspilleren, der stod foran ham ved en servmodtagelse, sagde: "Jeg har." Imidlertid dukkede medspilleren sig i sidste øjeblik, hvorfor sikrede forsøgte at gå efter bolden. Sikrede bevægede sig hurtigt fremad, men i det samme bristede den venstre akillessene. Det var muligt, at sikrede var gledet lidt i svedaflejringer på gulvet.

Ankestyrelsen afviste at anerkende hændelsen og henviste til, at efter praksis kræver anerkendelse af en akillesseneruptur særligt, at der sandsynliggøres en belastning, som er egnet til at medføre en senebristning, f.eks. et slag eller spark direkte på akillessenen. Efter lægefaglig erfaring kan bristning af en akillessene således opstå uden påviselig ydre vold hos normale utrænede eller overtrænede personer under pludselige afsæt. At man i forbindelse med hændelsen eventuelt glider kan normalt ikke medføre en tilstrækkeligt voldsom belastning til at forårsage bristning af en sund akillessene.

Da lægefaglige erfaringer netop ved akillessenebristninger er så specifikke i erkendelsen af at denne type skade kun kan opstå ved en særlig belastning øges beviskravet til en pludselig udefra kommende indvirkning betydeligt, således at kun voldsomme direkte belastninger af senen kan anerkendes som ulykkestilfælde.

Ankestyrelsen vurderede herefter, at der ikke var dokumenteret en udefra kommende belastning, der gik ud over, hvad der måtte anses for sædvanligt forekommende i den beskrevne spillesituation, hvor sikrede satte af for at modtage en bold under en volleyballkamp.

At sikrede i forbindelse med hændelsen pådrog sig en akillesseneruptur i forbindelse med et afsæt, var således ikke tilstrækkeligt til anerkendelse som ulykkestilfælde efter loven. At han eventuelt gled lidt i noget sved på banen kunne ikke ændre dette. Der var således ikke sandsynliggjort en udefra kommende belastning, der kunne antages at medføre en bristning af en sund akillessene.

Sikredes advokat havde henvist til en landsretsdom om en fingerskade under vandpolospil (refereret i note 2), og anført, at dette var udtryk for retspraksis. Ankestyrelsen henviste i den forbindelse til højesteretsdommen trykt i UfR 1979, side 70 om en akillessenebristning (også refereret i note 2).

1) Der henvises til Artiklen "Faldskader" af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen side 11f i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/1997 og til SM U-11-97.

2) Der kan særligt henvises til to domme inden for ulykkesforsikringsretten, der har givet anledning til en del debat

a) Ugeskrift for Retsvæsen 1979, side 70ff. En badmintonspiller bristede akillessenen under forsøg på at nå en vanskeligt placeret fjerbold. Retslægerådet havde udtalt, at bristning af akillessenen uden påviselig vold kan indtræde hos normale utrænede eller overtrænede personer under pludselige afsæt. Der var ikke i sagen oplyst udefra kommende, specielle årsager til senebristningen. At sikrede eventuelt gled lidt på gulvet ændrede ikke på denne vurdering. Landsretten afviste at anerkende, da senebristningen måtte anses for at være forårsaget af en overanstrengelse hos sikrede, der gennem et længere tidsrum ikke havde spillet badminton. Højesteret tiltrådte med Landsrettens grunde.

b) Østre Landsrets dom af 15. januar 1998 om en fingerskade under en vandpolokamp. Ved en 2-1 afgørelse anerkendte Landsretten hændelsen som et ulykkestilfælde, da beskadigelsen af forsikredes finger, der var sket ved, at bolden ramte hans finger uheldigt, fandtes at ligge udenfor, hvad han måtte påregne kunne blive en følge af hans forsøg på at gribe bolden.

Efter Ankestyrelsens vurdering er det dog tvivlsomt om de to domme kan bidrage væsentligt til fastlæggelsen af anerkendelsespraksis om sportsskader. Højesteretssagen vedrører en akillesseneruptur, hvorfor beviskravet til en udefra kommende årsag konkret blev øget, og landsretssagen blev ikke anket på trods af dissens.

3) Der kan bl.a. henvises til følgende litteratur

Ivan Sørensen: Artikel "Irregulære skadestilfælde i den private ulykkesforsikring" i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, afdeling B, side 380ff., særligt side 382 og 387 samt bogen Forsikringsret, 2. udgave, 1997, side 371.

Carsten Sennels: Artikel "Den traditionelle ulykkesdefinition" i Juristen nr. 3, 1996, side 108ff.

Jens Evald et al: Idræt og Jura, side 66ff.

4) Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1993 side 226ff. og kommenteret af højesteretsdommer Nørgaard i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, afdeling B, side 220ff. Dommen og kommentaren er refereret i SM U-1-93.

5) Det traditionelle ulykkesbegreb er normalt formuleret således: "En tilfældig, af den sikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge."

6) Der henvises til artiklen "Ulykkesdefinitionen og arbejde med pasning og pleje af AFrank Bøgh Madsen, side 9 i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5/1998 om fortolkningen af "udefra kommende indvirkning" og om forståelsen af spontane skader.

Sportsskader