Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999

Mogens Camre har ved advokat Ole Malmqvist klaget til Pressenævnet over, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et genmæle i anledning af to telegrammer bragt den 14. juni 1999.

Det første telegram blev udsendt kl. 03.37 og lød

"Stoftype: POLITIK

Telegram: EU/ Camre-PO

Forfatter: Ritzaus Bureau

København, mandag/ritzau/

Den 63-årige cand.polit. Mogens Camre indledte sin EU-valgkamp med at springe ud af de socialdemokratiske fåreklæder og i armene på Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti, der kvitterede med at gøre ham til spidskandidat.

Man kan rolig betegne det nye medlem af Europa-Parlamentet som en omstridt person, for i løbet af sine 19 år i Folketinget (1968-1987) hos Socialdemokratiet kom han ofte i modvind.

Så sent som sidste efterår lænede han sig op af en eksklusion fra partiet på grund af sine holdninger til muslimske indvandrere. Holdninger som kom klart til udtryk under EU-valgkampens bedst besøgte valgmøde sammen med den radikale EU-kandidat, Naser Khader.

Men også på andre punkter har Mogens Camre skilt sig ud fra den socialdemokratiske mængde. Helt tilbage i 1971 blev "Pistol- Camre" undsagt af den daværende statsminister, J.O. Krag, for forsøg på at indsmugle en ladt pistol i Danmark, og i 1980erne blev han kasseret som folketingskandidat for Valby-kredsen, fordi man fandt det uspiseligt, at han havde lavet skattetænkning.

Mogens Camre siger selv, at han altid har stemt imod EF og EU, selv om han i offentligheden har sagt det modsatte. Mere imod er han dog ikke, end at han i de seneste fem år har været ansat som budgetråd for Finansministeriet i EU-repræsentationen i Bruxelles, hvor han har arbejdet med EU's administration og svindel områder, han forsat vil fokusere på som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet."

Det andet telegram blev udsendt kl. 08.22. Heri hed det bl.a.

"Stoftype: POLITIK

Telegram: EU/ Camre-PO KORR.

Forfatter: Ritzaus Bureau

----

Fjerde afsnit rettet

----

Men også på andre punkter har Mogens Camre skilt sig ud fra den socialdemokratiske mængde. I 1971 blev han kritiseret af daværende statsminister Jens O. Krag, da han blev snuppet i tolden herhjemme med en græsk flygtnings skarpladte pistol. Camre slap dengang med en bøde. Og i 1988 blev han fyret som folketingskandidat for Valby-kredsen efter en omdiskuteret obligationshandel, der finansierede hans valgkamp."

Klagerens advokat har den 23. juni 1999 rettet henvendelse til Ritzaus Bureau og har i den forbindelse bestridt en række af telegrammets oplysninger, og anført, at klageren ikke har indgået nogen aftale med Ritzau om, at det urigtige telegram blot skulle afløses af et andet. Klageren har samtidig anmodet Ritzaus Bureau om over for samtlige redaktioner og abonnenter at beklage at have bragt de urigtige oplysninger om klageren.

Ritzaus Bureau har den 24. juni 1999 afvist, at der er grund til at beklage oplysningerne.

Klageren har herefter den 13. juli 1999 anmodet Ritzaus Bureau om at bringe følgende genmæle

"I et Ritzau telegram, udsendt den 14. juni, 1999, kl. 03.37, hævdes det, at Mogens Camre i 1980'erne skulle have foretaget skattetænkning.

Som advokat for Mogens Camre skal jeg gøre opmærksom på, at denne oplysning er urigtig.

Mogens Camre har aldrig foretaget nogen handling, der kan beskrives som skattetænkning.

I 1988 købte Mogens Camre realkreditobligationer, og dette køb blev indberettet til skattevæsenet.

De blev efterfølgende solgt med fortjeneste.

Hele fortjenesten blev overført til Socialdemokratiets valgfond i Valby-kredsen til brug for Mogens Camres valg til Folketinget.

Alt blev indberettet til skattevæsenet på sædvanlig vis.

Det hævdes også i artiklen, at Mogens Camre har forsøgt indsmugling af en skarpladt pistol.

Ritzau refererer til en begivenhed, som fandt sted for 28 år siden, og artiklens beskrivelse er urigtig.

Pistolen var ikke ladt, og Mogens Camre blev hverken tiltalt eller dømt for smugleri.

Det var en pistol, som tilhørte den senere græske statsminister Andreas Papandreou, og som Mogens Camre medtog i et SAS-fly fra Oslo til København for at deponere den hos kriminalpolitiet.

Mogens Camre havde undladt forlods at underrette luftkaptajnen og toldvæsenet.

Han fik i den anledning en bøde på kr. 1000.

Folketingets udvalg til valgs prøvelse erklærede, at

"Udvalget finder ikke, at den begåede handling i almindeligt omdømme kan gøre Mogens Camre uværdig til at være medlem af Folketinget"."

Ritzaus Bureau har afvist at bringe dette genmæle.

Klageren har anført, at han gennem sin bank købte og solgte en post realkreditobligationer, hvoraf overskuddet på godt 50.000 kr. blev foræret til 8. kreds valgfond, som var betegnelsen for den girokonto, hvor valgkredsen samlede bidrag til at finansiere valgkampen. Valgkredsens bestyrelses flertal fandt, at spekulation i opnåelse af en kursgevinst på obligationer var i strid med socialdemokratiske holdninger, men det er forkert at påstå, at der var tale om skattetænkning, som er et ganske andet begreb.

Klageren har vedrørende omtalen af indsmuglingen af en ladt pistol anført, at begivenheden fandt sted i 1971, og de nærmere omstændigheder må anses for at være glemt af de fleste. Klageren har i den forbindelse anført, at pistolen tilhørte den fremtrædende græsk oppositionsleder og senere statsleder Andreas Papandreou, at pistolen skulle deponeres hos det danske kriminalpoliti og at pistolen ikke var ladt. Det er endvidere ikke korrekt, at klageren blev undsagt af daværende statsminister Jens Otto Krag. Krag sagde derimod, at "der var tale om en idealistisk handling, foretaget i lovligt øjemed".

Klageren har endelig anført, at hele telegrammet giver et billede af klageren som en moralsk og juridisk noget anløben person, et billede, der er en rent politiserende og ideologiserende konstruktion.

Ritzaus Bureau har anført, at det var skattetænkning, da klageren for lånte penge købte og bagefter solgte obligationer til støtte for sin valgkamp, idet hele ideen var, at fortjenesten ved den slags transaktioner er skattefri.

Ritzaus Bureau har vedrørende indsmuglingen anført, at ordet er et helt normalt udtryk for handlinger, der har til hensigt at manøvrere en vare forbi tolden. I daglig tale skelnes ikke mellem, om der er tale om en bestemt smugleri-paragraf eller ej.

Ritzaus Bureau har vedrørende citatet fra Jens Otto Krag anført, at citatet for fuldstændigheden skyld bør gøres færdigt. Jens Otto Krag sagde ganske rigtigt, at våbensagen var udtryk for idealisme, men han tilføjede, at "den form for idealisme, der har med våben at gøre, er jeg ikke særlig varm på.". Denne bemærkning blev af pressen opfattet som en kritik af klageren.

Ritzaus Bureau har endelig anført, at man har brugt almindelige, dagligdags udtryk til en sober fremstilling, og at klageren forsøger at bruge telegrammet til at få en kendelse, der skal forbyde medierne i fremtiden at beskrive klagerens politiske karriere med relevante ordvalg.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet lægger til grund, at de rettelser, der er foretaget, følger Ritzaus sædvanlige retningslinier for rettelser.

Nævnet finder, at Ritzaus Bureau i telegrammet kl. 08.22 på fornøden måde har foretaget relevante rettelser af det oprindelige telegram. Dog er klageren hvis han kan påvise, at den pistol, som han medbragte til Danmark, ikke var ladt berettiget til at få bragt et genmæle herom.

Klageren er herudover ikke berettiget til et genmæle.

Afsagt den 22. september 1999.

Ritzaus Bureau havde bragt et telegram, der omtalte en politikers forhold for 25-30 år siden. Telegrammet var blevet rettet kort efter udsendelsen. Pressenævnet lagde til grund, at rettelserne var foretaget efter bureauets sædvanlige retningslinier. Dog var klageren berettiget til et begrænset genmæle, hvis han kunne påvise et bestemt forhold. Klageren var herudover ikke berettiget til et genmæle.