Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 76/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 76/1999

En mand [K] har ved advokat Birthe Valentin klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i TvDanmark den 12. april 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at TvDanmark har afvist at bringe et genmæle.

Indslaget var et af flere indslag i udsendelsen Banzai, der er et forbrugerprogram. I indslaget hed det bl.a.

"Speak: Rottweileren Bufach har avlet mange hvalpe med den arvelige sygdom hofteledsdysplaci. Alligevel lader dens ejer, [K], gladelig hunden avle videre. Der er nemlig ingen regler på området.

Speak: Det her er så Bufach. Bufach er otte år gammel. Et pragt eksemplar af en rottweiler, og det er [K]s avlshund. Inden for de sidste tre år har Bufach, der i øvrigt er 72 cm høj og vejer 75 kg, avlet næsten 120 hvalpe. Men flere af Bufach's hvalpe lider af sygdommen hofteledsdysplaci. Det er en ubehagelig sygdom, som ofte er genetisk betinget. Flere af Bufach's hvalpe er allerede blevet aflivet p.g.a. sygdommen, men alligevel bliver Bufach's ejer, [K], ved med at avle på hunden og sælge hvalpene til intetanende kunder

P. G. Rasmussen, dyrlæge, lektor ved KVL: Jamen øh, den bedste måde, man egentlig kan kontrollere på, om der er anlæg fra forældrene, på hofteledsdysplaci, det er jo afkommet. Og avler forældreparret mange hvalpe med hofteledsdysplaci, jamen så er der jo en overordentlig stor sandsynlighed for at så de har.. at det er dem, der har overført anlægget til afkommet.

Kvindelig speak: Alene i området omkring Herning og Ikast har Banzai fundet frem til seks unger af Bufach som alle lider af hofteledsdysplaci. En sygdom, der i 70% af tilfældene, skyldes forkert opvækst eller dårligt foder. Men i 30% af tilfældene er hofteledsdysplaci arvet direkte fra forældrene. I løbet af de sidste tre år er Bufach blevet parret med omkring seks forskellige tæver og har avlet godt 120 hvalpe.

Speak: Bufach, lider den af hofteledsdysplaci?

[K]: Nej, Bufach han lider ikke af hofteledsdysplaci, og han er otte år. Hvis han har haft det, så har han nægtet, når vi er på vagt og sådan noget, og han skal op på fjerde sal, og det gør han og mange gange i løbet af en nat, og der er ingen problemer.

Speak: Det vil sige [K], du kan sige til mig med 100% sikkerhed, at Bufach ikke lider af hofteledsdysplaci?

F.N.: Der er intet, der er 100%.

Kvindelig speak: Men selvom Bufach virker frisk, kan han godt have en mild grad af hofteledsdysplaci eller have anlæg for sygdommen, som han giver videre til sine hvalpe. Vi fremlagde sagen for landets førende ekspert inden for hofteledsdysplaci eller HD, som sygdommen kaldes.

P.G.R.: I det tilfælde, som du nævner her, jeg kender det ikke konkret, men der er det overordentlig sandsynligt altså, at avls hannen her har hofteledsdysplaci. Hvis det er så mange af dens afkom, der får det, så har den også hofteledsdysplaci selv.

Kvindelig speak: Og skal man så blive ved at avle på sådan en hund?

P.G.R.: Det det er et samvittighedsspørgsmål. Altså hvis det er, som du siger, at en hel del af afkommet, de har været så forkrymplet efter et halvt år, eller et eller to år, så er det ikke moralsk rigtigt og sætte nye hvalpe til verden og så sælge dem.

Speak: Dyrlægen siger til os, at når de der seks hunde, vi er bekendt med, når de har forskellige mødre, men har samme far, så må faren have det enten recessivt i generne, eller hundene har fået, hos deres nye køber, en forkert ernæring.

F.N.: Ja.

Speak: Der er meget, der peger på, at Bufach måske har det liggende i generne.

F.N.: Det vil jeg nok modstride lidt det der, fordi godt nok har jeg fundet dem der nu, som I siger, men I skal stadigvæk det er mange, hvis det kun var to kuld hvalpe på seks-syv hvalpe i kuldet ikke, så er det mange. Så er det en stor procentdel, så ville jeg også selv have sagt, så er det avlshunden, der er noget galt med. Men det er ud af mange hunde.

Kvindelig speak: Et simpelt røntgenbillede til under 1.000 kroner kan afsløre, om Bufach lider af hofteledsdysplaci, men [K] nægter at lade Bufach undersøge.

Speak: Hvorfor får du ikke tjekket Bufach?

F.N.: Fordi jeg synes at det er uden grund.

Speak: Jamen, det ville jo ikke koste dig noget særligt?

F.N.: Nej, det ville koste fotograferingen og det hele.

Speak: Og det er 1.100 kroner.

F.N.: Ja, det er korrekt.

Speak: Du har solgt 120 hvalpe næsten, og de koster 3.000 eller 3.500 stykket, det må du have råd til.

F.N.: Jamen, det er da rigtigt. Fuldstændig rigtigt.

Speak: Er du bange for, at hvis du tog Bufach til en dyrlæge, at resultatet ville vise, at den led af hofteledsdysplaci?

F.N.: Nej, det ville jeg ikke. Det er jeg ikke bange for.

Speak: Hvorfor gør du det så ikke?

F.N.: Jamen, det er jo mine principper ikke. Dem har vi jo alle sammen. De er jo så forskellige ikke. Der er jo ikke to opdrættere.. Der er forskel på en opdrætter og så en hundehandler. Og alle opdrættere har ikke samme mening om det her, overhovedet ikke.

Kvindelig speak: I loven er der ingen regler for avl med hunde, som ikke er røntgenfotograferede for hofteledsdysplaci. Det er alene de to store foreninger for hundeavlere i Danmark, der beslutter hvilke regler der er for avl med hunde. I den ene, Dansk Kennel Klub, er det forbudt at avl på hunde, som ikke er røntgenfotograferet for HD. I den anden, Dansk Racehunde Union, hvor [K] er medlem, er det kun unge hunde, født efter januar 1998, der skal være undersøgt for at man må avle på dem. Men foreningen opfordrer deres medlemmer til frivilligt at lade alle avlshunde røntgenfotografere.

"

Klageren har anført, at han, inden programmet blev udsendt, ikke havde kendskab til de konklusioner, der ville blive draget i udsendelsen, og han havde således ikke mulighed for på forhånd at imødegå disse.

Klageren har videre anført, at han er medlem af Dansk Racehundeunion, som ikke stiller krav om røntgenfotografering af avlshunde, og at der således ikke er noget mistænkeligt i, at han afviste at få hunden røntgenfotograferet.

Klageren har yderligere anført, at det kun er 5% af de hvalpe, der er avlet af klagerens hund, der har fået konstateret hofteledsdysplaci, og at der er betydelig større sandsynlighed for, at de har fået denne sygdom på grund af forkert opvækst end på grund af arvelige forhold.

Klageren har den 10. maj 1999 over for TvDanmark oplyst, at klageren på baggrund af udsendelsen har følt sig tvunget til at få hunden røntgenfotograferet, og at hunden er hofteledsdysplacifri i begge hofteled. Klageren har under sagens behandling i Pressenævnet fremlagt kopi af røntgenfotografering af hunden, og har anført, at bedømmelsesresultatet A2 på både højre og venstre ben betyder, at hunden ikke lider af hofteledsdysplaci.

Klageren har endelig krævet et genmæle i form af et indslag, hvor han kan fremkomme med en redegørelse i sagen.

TvDanmark har i en udtalelse om sagen anført, at det er TvDanmark Kanal 60 A/S, der er sendetilladelsesindehaver for de programmer, der udsendes i TvDanmark nedværket, og at det derfor er dette selskab, der er ansvarlig for udsendelsen.

TvDanmark har videre anført, at klageren har haft mulighed for at komme til orde i udsendelsen. Klageren var bekendt med baggrunden for interviewet og fik foreholdt problemstillingen.

TvDanmark har yderligere anført, at klageren havde afvist at lade sin hund røntgenfotografere, efter at han var blevet konfronteret med de foreliggende oplysninger.

TvDamark har vedrørende kravet om genmæle anført, at klageren ikke har krav på udsendelse af et genmæle, da der ikke fremsættes indsigelser mod de faktiske oplysninger, der blev givet i udsendelsen.

TvDanmark har herudover anført, at det i udsendelsen ikke fremgik som en faktisk oplysning, at klagerens hund lider af hofteledsdysplaci.

TvDanmark har afvist at optage et indslag med klageren.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet har lagt TvDanmarks oplysning til grund om, at klageren forud for interviewet var bekendt med baggrunden for interviewet. Da klageren endvidere i fornødent omfang er kommet til orde i udsendelsen, er god presseskik ikke tilsidesat i forbindelse med udsendelsen.

Pressenævnet bemærker, at det ikke er muligt via genmælereglerne at kræve, at mediet bringer et interview med den, der tidligere er blevet omtalt i mediet.

Da klageren ikke har påvist, at der i udsendelsen blev bragt forkerte faktiske oplysninger, er klageren ikke berettiget til et genmæle.

Pressenævnet finder anledning til at bemærke, at klagerens advokats oplysninger i brev af 10. maj 1999 til TvDanmark kunne have givet tv-stationen anledning til at følge sagen op i en senere udgave af magasinprogrammet.

Afsagt den 1. september 1999.

Tv-stationen havde bragt et kritisk indslag om klageren, der opdrætter hunde. Klageren var i vidt omfang kommet til orde i udsendelsen, og god presseskik var derfor ikke tilsidesat. Klageren var endvidere ikke berettiget til et genmæle, idet der ikke var bragt forkerte faktiske oplysninger i indslaget. Pressenævnet bemærkede, at tv-stationen kunne have fulgt op på sagen i et senere program.