Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 79/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 79/1999

K har ved advokat Jørgen Damgaard klaget til Pressenævnet over to indslag bragt i Danmarks Radio den 15. og den 22. april 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Indslagene, der blev bragt i Børne 1'eren, omhandlede livet på Herlufsholm Kostskole. Der blev bragt optagelser, der viste elevernes dagligdag, fra de står op om morgenen, til de går i seng om aftenen, og der blev navnlig sat fokus på 6. klasse, hvor klagerens søn, (N), er elev.

I indslagene blev endvidere bragt klip fra interviews med 3 elever fra 6. klasse, herunder (N). De tre drenges navne blev ikke vist på skærmen i forbindelse med udtalelserne, men navnene blev i enkelte tilfælde brugt i udsendelsen, idet drengene talte til eller om hinanden.

I indslaget den 15. april 1999 hed det bl.a.

"N: Det starter med, at min mor gerne ville have mig herud. Min mor, jeg ved, hun var glad for det, og hun håbede jeg kunne se op til hendes forventninger og blive hernede.

Jeg savner nok lidt min mor og min lillebror, men det går an.

N: På min gamle skole dér ikke, der havde jeg nok fået sådan en slags rolleagtig noget, som klassens klovn eller sådan noget. Og det var ikke særligt sjovt at være der.

R: [N's navn], han bliver nok mobbet en gang i mellem. Fordi at han kommer med alt sådan nogle "jahuuu" og alt mulig mærkelig noget.

N: Man bliver mobbet, og det er altid en det går ud over når der er slåskampe, så bliver man lagt ned og sådan noget.

T: Vi ved godt, at han har det dårligt, men han har nok ikke set fattet det helt endnu, at han har det så slemt.

R: Sådan når [N's navn] og mig slås, så der det for det meste for sjov.

N: Han går hen, og så skubber han til en og sådan, og så siger man hold op og skubber igen, og så går han bare helt amok, hvor han går hen og tager fat i mig og slår en på skulderen og i maven. Så går man også bare totalt amok og så kommer der bare en ordentlig slåskamp.

T: Hvis nu [N's navn] han har provokeret eller sådan noget, og han har fået et par på hovedet, og han ... og han så begynder at tude, så er det sku' hans egen skyld. Så må skal sku' klare det selv.

T: Jeg er pisse ligeglad, når han selv har startet det, så må han sku' også blive ved, altså indtil han vinder. Det bliver man nødt til. Ellers må man bare se det i øjnene, nå.. jeg har tabt, nå..surt."

I indslaget 22. april 1999 hed det bl.a.

(Man ser R og T gå sammen på tanken. Dette vises skiftevis med optagelser af N, der spiller computerspil.)

N: Jeg spiller meget computer. Hvis man er f.eks. er noget ked af det, når man sidder og spiller computer, så ens tanker de ryger ud af hovedet på en. Sådan så man glemmer det nærmest.

T: Også [N's navn] han sidder meget inde på sit værelse og sådan noget. For han bliver holdt rimelig meget udenfor. Han sidder og spiller computer og kigger på sin lava-lampe, som han har fået i julegave. Det er det eneste han egentlig sidder og laver.

Det der sker, det er, at han opfører sig som en nørd, og så har man ikke lyst til at være sammen med ham, og så siger man bare, nej du ikke komme ind lige nu, jeg skal lave et eller andet, og så går han så, og så lukker man nogle andre ind, og så bliver han ked af det. Så går han ind på sit værelse og spille lidt computer.

R: Han gør det måske, fordi han bliver holdt udenfor.

N: Nogen gange så må man ikke komme ind på andres værelser og noget, der laver de sikkert sådan noget privat eller sådan noget. Så må jeg jo bare sætte mig ind og spille computer, så er der jo ikke andet at gøre, end at være sig selv, jo."

Klageren har anført, at hun en dag fra skolen modtog et nyhedsbrev, hvoraf det fremgik, at skolen havde givet Danmarks Radio tilladelse til at lave optagelser på skolen. Optagelserne skulle bruges til et indslag i Børne 1'eren, hvor emnet var "en dag på en kostskole". Klageren henvendte sig samme dag til skolen for at stoppe hendes søns deltagelse i disse optagelser. Dette var begrundet i, at hendes søn havde haft et følsomt skoleforløb på en tidligere skole.

På skolen fik hun oplyst, at hendes søn allerede var med i optagelserne. Efter en samtale med læreren får hun at vide, at rektor ser udsendelserne igennem, inden de sendes. Dette slår hun sig i første omgang til tåls med.

Klageren har videre anført, at udsendelsen fremstår som en beskrivelse af en dreng, der har det dårligt på sin skole, er udsat for mobning og konflikten mellem ham og to drenge, der fremstår som barske gutter.

Klageren har yderligere anført, at udsendelsen er klippet således, at udtalelser kommer ud af sammenhængen, og klagerens søn har fortalt, at flere scener under optagelserne er blevet taget om og om igen, fordi de ikke var "gode nok". Klagerens søn har videre fortalt, at drengene er blevet opfordret til at gøre ting, som de ikke plejer, bl.a. at slås og til at slå hårdere og hårdere.

Klageren har herudover anført, at skolen har oplyst hende om, at man har bedt Danmarks Radio om at fjerne en samtale fra udsendelsen, men at dette ikke er sket.

Klageren har endelig oplyst, at udsendelsen har haft konsekvenser for hende og hendes søn. For hendes søn fordi det er skadeligt for hans selvopfattelse at få en syndebukrolle på en skole, hvor han er faldet til ro. For hendes selv, fordi hun for nylig er startet som leder på en børneinstitution, og fordi folk, der ikke kender hende får oplevelsen af, at hun er "en dårlig mor", fordi hun lader sin søn gå på en skole, hvor han har det så dårligt.

Danmarks Radio har indledningsvis anført, at klagefristen er overskredet for så vidt angår den første udsendelse. Danmarks Radio har imidlertid behandlet klagen vedrørende begge udsendelser.

Danmarks Radio har beklaget, at klageren og hendes søn har følt sig stødt over udsendelserne. Det har aldrig været Danmarks Radios mening at hænge nogen ud, men at skildre dagligdagen på skolen så tæt på virkeligheden som muligt. Det har endvidere gennem hele forløbet været Danmarks Radios formål at lave en saglig udsendelse, som skildrer kostskolemiljøet fra begge sider.

Danmarks Radio har herudover anført, at man fra første færd fik Klaus Jakobsens samtykke til at lave udsendelserne, idet han har ansvaret for eleverne under deres ophold på skolen. Klageren blev også gjort opmærksom på optagelserne, som hun valgte ikke at protestere imod.

Danmarks Radio har fuld forståelse for, at mindreårige som klagerens søn kan svare og handle spontant til tider, og Danmarks Radio havde derfor redigeret tre sætninger ud, som kunne komme klagerens søn til skade, selv om dette ikke er fast procedure. Det var imidlertid ikke muligt at foretage yderligere indgreb, da sammenhængen i udsendelsen ville lide herunder.

Danmarks Radio har yderligere anført, at det er normal procedure at "tage optagelser om" af rent tekniske grunde for at sikre en sammenhængende forståelse.

Danmarks Radio har endelig anført, at Danmarks Radio har klausuleret udsendelserne, så de ikke genudsendes uden klagerens søns og skolens samtykke for at sikre, at klagerens søn fortsat trives godt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker, at de to udsendelser bør behandles samlet, og da Danmarks Radio har behandlet klagen vedrørende begge udsendelser, anses klagen vedrørende udsendelsen den 15. april 1999 ikke for at være for sent indgivet.

Pressenævnet finder, at der bør udvises særlig varsomhed ved optagelse og anvendelse af interview med børn i den omhandlende aldersgruppe, og at der som led i denne varsomhed bør indhentes tilladelse fra forældrene til de børn, der medvirker, når børnene som det skete i udsendelserne - interviewes om deres personlige og private forhold.

Pressenævnet finder således, at Danmarks Radio burde have sikret sig, at klageren var indforstået med, at hendes søn medvirkede i udsendelserne som sket.

Danmarks Radio har derfor tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i anledning af to indslag bragt i Børne 1'eren henholdsvis den 15. og den 22. april 1999. Indslagene omhandlede livet på Herlufsholm Kostskole. I indslagene blev bragt klip fra interview med tre drenge fra 6. klasse. Moderen til den ene af drengene har klaget over udsendelserne.

Pressenævnet finder, at der bør udvises særlig varsomhed ved optagelse og anvendelse af interview med børn i den omhandlende aldersgruppe, og at derfor bør indhentes tilladelse fra forældrene til de børn, der medvirker, når børnene som det skete i udsendelserne - interviewes om deres personlige og private forhold.

Pressenævnet finder således, at Danmarks Radio burde have sikret sig, at klageren var indforstået med, at hendes søn medvirkede i udsendelserne som sket.

Danmarks Radio har derfor tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

København, den 10. august 1999.

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Erling Fugl."

Afsagt den 10. august 1999.

Tv-stationen havde bragt to indslag om nogle drenge på en kostskole, heriblandt klagerens søn. Der bør udvises varsomhed ved optagelse og anvendelse af interview med børn, der udtaler sig om deres personlige og private forhold, og forældrenes samtykke bør indhentes. Da dette ikke var sket, fandt Pressenævnet i den foreliggende situation, at god presseskik var tilsidesat. Nævnet udtalte kritik og pålagde tv-stationen at offentliggøre denne kritik.