Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999

Lokal-radioen Frederiksberg-Journalen, [A] og Lokalavisen Frederiksberg-Journalen har ved en telefax modtaget i Pressenævnet 15. juni 1999 klaget over et telegram udsendt af Ritzaus Bureau den 4. maj 1999, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et genmæle.

Telegrammet havde følgende ordlyd

"PRESSEBØDE

Redaktør dømt for ikke at bringe genmæle

Redaktøren af den lokal "Radio Frederiksberg-Journalen", [A], har i Østre Landsret fået en bøde på 5000 kr. for ikke at efterkomme et pålæg fra Pressenævnet om at bringe et såkaldt genmæle.

Den 28. september 1996 bragte radio-stationen i programmet "romers Hjørne" en omtale af flere navngivne personer, som følte sig krænkede. En klage til Pressenævnet fik ikke radioen til at indhente en kommentar fra de krænkede.

Pressenævnet afsagde i november 1996 en kendelse om, at god presseskik var overtrådt og pålagde stationen at offentliggøre kendelsen. Det skete ikke, og derefter tildelte retten på Frederiksberg stationen en bøde på 5000 kr. og pålagde radioen at efterkomme Pressenævnets kendelse inden en måned. I modsat fald skulle radioen betale fortløbende bøder på 1000 kr. pr. påbegyndt uge.

Den dom har landsretten nu stadfæstet, dog således at fristen for at efterkomme nævnets kendelse er sat til 14 dage efter landsrettens dom."

Klagerne har krævet følgende genmæle bragt

"Genmæle

Ritzaus Bureau beklager, at man i en artikel den ????? har udsendt, mod bedre vidende har bragt en fejlagtig overskrift i en artikel.

I overskriften stod: "Redaktør dømt for ikke at bringe genmæle" og der burde have stået: "Redaktør dømt for ikke at bringe kendelse".

Ritzaus Bureau beklager den skade, redaktøren har lidt på hans ære, ligesom man undskylder den skade, man har forvoldt for lokalradioen og lokalavisen Frederiksberg-Journalen, som også er nævnt.

Ritzaus Bureau."

Klagerne har anført, at klagerne er blevet dømt til at bringe en "kendelse" og ikke et "genmæle".

Der er derfor tale om, at der i telegrammet er anført en forkert overskrift, hvilket er et nyt forsøg på at tilsværte klagerne.

Klagerne har i den forbindelse anført, at der er stor forskel på ikke at ville bringe et "genmæle" og ikke ville bringe en "kendelse", der drejer sig om § 34, som er en mere løs paragraf, hvor man kan diskutere, hvad der er god presseskik eller ikke.

Klagerne har videre anført, at et genmæle efter § 36 er meget mere alvorligt ikke at efterkomme, da denne paragraf taler om oplysninger af "faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning". Et genmæle har faktisk karakter af en overtrædelse af straffeloven, og klagerne kan derfor ikke acceptere, at man beskylder dem for noget "kriminelt".

Klagerne har yderligere anført, at Ritzaus Bureau ikke har forelagt artiklen for dem til gennemsyn på trods af de grove ulovligheder i denne.

Klagerne har endelig anført, at den afsagte dom er anket til Højesteret og behandles i Procesbevillingsnævnet i øjeblikket.

Ritzaus Bureau har anført, at den faktuelt forkerte brug af ordet "genmæle" er en bagatel, der ikke bør ofres flere ressourcer på. Alene af denne grund må kravet om genmæle kunne afvises.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Fristen for klager over overtrædelse af god presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Da fristen i denne sag er overskredet, afvises klagen over overtrædelse af god presseskik i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Ifølge medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal en anmodning om genmæle sendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Klagerens anmodning om genmæle blev ikke sendt til mediet inden denne frist. Ikke desto mindre har mediet behandlet og afvist - klagerens anmodning. Efter medieansvarslovens § 43, stk. 3, har Pressenævnets formand - når det drejer sig om et genmælekrav - alene kompetence til at afvise sager, hvor klagefristen i § 40 ikke er overholdt. Pressenævnet har derfor realitetsbehandlet klagerens krav om genmæle

Et genmæle er medieansvarslovens betegnelse for den korrektion af forkerte faktiske oplysninger, som sker på initiativ af den, der er blevet forkert omtalt i et medie, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende.

Da Lokalavisen Frederiksberg-Journalen ikke er nævnt i telegrammet fra Ritzaus Bureau, afvises klagen fra denne klager.

Hvad angår kravet om genmæle fra Lokal-radioen Frederiksberg-Journalen og [A], bemærker Pressenævnet, at man efter medieansvarslovens § 36, stk. 1, har krav på genmæle, hvis der er bragt oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen skade af betydning.

Pressenævnet finder, at der i denne sag ikke er tale om en så betydelig skade, at klagerne har krav på genmæle.

Afsagt den 10. august 1999.

Mediet havde omtalt, at redaktøren af en lokalradio var blevet idømt en bøde, fordi han ikke havde efterkommet et pålæg fra Pressenævnet om at bringe et genmæle. Det korrekte var, at var tale om et pålæg om at bringe et resumé af nævnets kendelse. Klageren klagede over, at god presseskik var tilsidesat og ønskede et genmæle. Klagen over god presseskik blev afvist på grund af fristoverskridelse. Kravet om genmæle blev afvist, idet der ikke var tale om en så betydelig skade for klageren, at denne havde krav på genmæle.