Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1999

Lokal-radioen Frederiksberg-Journalen, [A] og [B] har ved en telefax til Pressenævnet den 31. maj 1999 klaget over artikler bragt i Jyllands-Posten den 2. og den 7. maj 1999, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Ved samme telefax har klagerne krævet et genmæle.

Artiklen, der blev bragt den 2. maj 1999, havde overskriften "Børnenes frihedskæmper" og omhandlede advokat Holger Lindholdt. Herudover omtalte artiklen foreningen Børnenes Stemme, der ledes af formanden [A].

Artiklen, der blev bragt den 7. maj 1999, havde overskriften "Flere sagsanlæg mod Børnenes Stemme" og bl.a. følgende indhold

"Socialpædagogernes Landsforbund vil have ledelsen af Børnenes Stemme i fængsel for at have udsat pædagoger på behandlingshjemmet Glarbjerghus for grov bagvaskelse.

"Vi har kontaktet vores advokat, og vi vil nu køre en sag mod Børnenes Stemme. Vi mener, at der er tale om en så grov bagvaskelse af vores medlemmer, at sagen efter vores mening bør ende med en fængselsstraf," siger Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.

Baggrunden for fagforbundets kommende retssag er en pressemeddelelse udsendt for nylig af Børnenes Stemme.

Her gentager Børnenes Stemme en række grove beskyldninger mod pædagogerne på Glarbjerghus. Beskyldningerne er i en tidligere retssag blevet afvist som grundløse, og Børnenes Stemme fik dengang en dom for injurier.

Gentager anklager

I den nye pressemeddelelse, som er sendt til større avis-, radio- og TV-redaktioner over hele landet, gentager og skærper Børnenes Stemme anklagerne mod pædagogerne.

Ifølge Børnenes Stemme er pædagogerne bl.a. medskyldige i, at en tvangsfjernet pige i flere omgange har forsøgt at begå selvmord.

Det hedder i pressemeddelelsen, at pigen samt hendes bror er blevet ulovligt tvangsfjernet af myndighederne, samt at pigen er "blevet tvunget til at sove i samme seng som en pædagog, der havde givet hende frækt undertøj".

Afvist i retssag

Den påstand blev dog allerede afvist i den tidligere retssag, som Børnenes Stemme nu karakteriserer som en "standretssag", "en forrykt dom" og "et klart brud på ytringsfriheden og Grundloven".

I Socialpædagogernes Landsforbund er formanden oprørt over, at Børnenes Stemme kan gentage så grove påstande mod pædagogerne, som har været stærkt berørte over at være blevet udsat for de krænkende injurier.

Børnenes Stemme bliver også centrum i en anden, kommende retssag.

Børnelæge May Olofsson fra Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital vil tage kontakt til Den Almindelige Danske Lægeforening for at få hjælp til at køre en retssag mod organisationen, som hun vil have dømt for at udsprede grove injurier.

Også i dette tilfælde er en lang række beskyldninger mod lægen tidligere blevet afvist som grundløse men organisationen er fortsat med at gentage beskyldningerne mod lægen i sine aviser, lokalradio og pressemeddelelser.

I en pressemeddelelse beskylder Børnenes Stemme May Olofsson for at leve af, "at medicinalbranchen bakker hendes afdeling op hvorefter hun giver den livsfarlige Opiumsmixtur, der består af de farlige narkotiske stoffer Opium og Fenemal, som man slet ikke må give til gravide og babyer, hvis man slår op i lægehåndbogen".

Angrebet i lokalradio

Sidste weekend blev lægen samtidig ringet op af mennesker, som havde hørt hende blive angrebet meget stærkt i organisationens lokalradio på Frederiksberg, og netop det faktum bekymrer lægen.

Hun har i flere tilfælde fundet ud af, at stærkt belastede gravide misbrugere ikke tør møde op på hospitalet, fordi er blevet skræmt af påstandene fra Børnenes Stemme."

Bladet har bragt en faksimile med et udsnit af en presseudtalelse, udsendt af Børnenes Stemme. I billedteksten til faksimilen hedder det

"INJURIER I en pressemeddelelse til avis-, radio- og TV-redaktioner gentager Børnenes Stemme grove beskyldninger, som i en tidligere retssag blevet afvist som grundløse injurier."

Klagerne har fremlagt presseudtalelsen i sin fulde ordlyd. Heraf fremgår bl.a.

"Randers Kommune tav overfor mor om 13-årig datters tre selvmordsforsøg

Skandalen fortsætter i en af Danmarks værste børnesager, hvor også en redaktør blev dømt for injurier for at bringe sandheden videre

En tvangsfjernet 13-årige pige har i desperation over Randers Kommunes behandling af hendes og hendes 12-årige bror prøvet at begå selvmord tre gange, uden at kommunen har orienteret hendes mor, som tappert har kæmpet i over 5 år for at få hjemgivet børnene.

Ulovlighederne er hele tiden fortsat

- Nu ser sagen ud til at fortsætte med ulovligheder, og vi vil naturligvis melde kommunen til politiet for misrøgt og den gamle dom vil nu igen blive taget op og forelagt Klageretten, Menneskerettighedsdomstolen, fordi der er kommet nyt materiale frem, og [A] har søgt fri proces i sagen.

Kommunens ulovligheder bag selvmordsforsøgene

Grunden til at pigen har prøvet at begå selvmord, er at hun er blevet tvunget til at sove i samme seng som pædagogen, samt at hun umenneskeligt er blevet skilt fra sin lillebror, som hun holder meget af ligesom man helt urimeligt har tvunget hende til skoleskift, og har afholdt nogle helt urimelige samvær med et hav af obstruktioner fra pædagogernes side, siger [B]."

Klagerne har anført, at der i artiklen er fremsat løgnagtige og injurierende udtalelse om klagerne og om foreningen "Børnenes Stemme".

Klagerne har videre anført, at artiklen lyser langt væk af løgnagtige citater og af grove unøjagtigheder.

Klagerne har nærmere anført, at beskyldningerne mod Glarbjerghus er sande og er bevidnet på bånd. I øvrigt bygger klagernes udtalelser om sagen på nye oplysninger i sagen og er ikke bare genfremsættelser af tidligere bedømte udtalelser. Dette kunne journalisterne have fået forklaret, hvis de havde forelagt udtalelserne for klagerne.

Klagerne har herudover anført, at de oplysninger, de har bragt i pressemeddelelsen, er sande, og at det derfor er krænkende for dem og i strid med god presseskik, når det i artiklen blev sagt, at oplysningerne er grundløse.

Klageren [A] har anført, at han af den ene af journalisterne blev spurgt om intetsigende ting, og at denne opringning derfor kun kan betragtes som et alibi, en rygdækning for at kunne sige, at man har kontaktet klagerne.

Klagerne har trods opfordring hertil - ikke fremlagt dokumentation for, at de over for bladet har krævet et genmæle bragt.

Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at de to påklagede artikler udgør en objektiv redegørelse for to forhold. Det ene er en gengivelse af de beskyldninger, klagerne offentligt i lokalradio og andre medier har rettet mod en række mennesker, der beskæftiger sig med de vanskelige sager om tvangsfjernelser af børn.

Bladet har videre anført, at bladet har indhentet udtalelser fra en del af de personer, der er blevet udsat for klagernes offentlige beskyldninger. I overensstemmelse med god presseskik har bladet forsøgt at indhente en kommentar fra klagerne eller en af dem, men under henvisning til grovheden af de beskyldninger, klagerne allerede har offentliggjort uden at indhente kommentarer fra de implicerede, har bladet fundet det korrekt at give de sidstnævnte en mulighed for at udtale sig til offentligheden.

Bladet har endelig anført, at en gengivelse af klagernes reaktioner på disse udtalelser ville give de implicerede ret til også at kommentere disse reaktioner, og således ville sagen aldrig få en afslutning.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Fristen for at anmode om genmæle er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3, og anmodningen skal rettes til mediets ansvarshavende redaktør.

Da klagerne ikke har fremlagt dokumentation for, at de inden for fristen har anmodet redaktøren om genmæle i relation til artiklerne, afvises klagen på dette punkt.

Fristen for klager over overtrædelse af god presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Da fristen i denne sag er overskredet, for så vidt angår artiklen, der blev bragt den 2. maj 1999, afvises klagen over denne artikel i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Vedrørende artiklen den 7. maj 1999 finder Pressenævnet, at denne tilstrækkeligt klart bygger på den pressemeddelelse, der er udsendt af [A], [B] og Børnenes Stemme.

De udtalelser fra navngivne personer, der er bragt i artiklen, er udelukkende fremkommet som kommentarer til klagernes pressemeddelelse. Pressenævnet finder derfor, at bladet ikke har været forpligtet til at forelægge disse kommentarer for klagerne forud for offentliggørelsen af artiklen.

Pressenævnet finder ej heller, at der på andre punkter er bragt oplysninger, der burde have været forelagt for klagerne på forhånd, ligesom artiklen heller ikke i øvrigt er i strid med god presseskik.

Afsagt den 10. august 1999.

Mediet havde bragt en artikel om klagerne. Nævnet fandt, at der i artiklen ikke fremkom oplysninger, der burde have været forelagt for klagerne forud for offentliggørelsen.