Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999

K har ved advokat Jytte Thorbek klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Berlingske Tidende den 15. april 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen lød

"Massiv kritik af kendt skilsmisse-advokat

Etik: Foreninger kræver københavnsk advokat udelukket fra sager om børns samvær med skilsmisse-forældre, efter at hun øjensynligt har opfordret klient til falsk anmeldelse af eksmand for incest. Politiet overvejer sigtelse, Advokatrådet eksklusion.

Kritikken mod den kendte familierets-advokat Jytte Thorbek, København, er nådesløs, efter at hun er afsløret i tilsyneladende bevidst at have opfordret en klient til at bryde loven og lyve for at forhindre klientens eksmand i at have samvær med et fælles barn.

"Hvis jeg var Advokatråd, ville jeg skride til eksklusion med det samme. Hun skal ud af vagten," lyder det fra formanden for Landsforeningen Børns Vilkår, Johan Halse.

Formanden for Børnerådet, Per Schultz-Jørgensen, tilslutter sig

"Det er en rystende afsløring, og det vil være fuldt berettiget, hvis familieret og især samværssager for fremtiden er lukket land for denne advokat," siger har.

DR-dokumentaren "Farvel far" kunne tirsdag aften afspille et bånd med en telefonbesked fra Jytte Thorbek, hvori hun opfordrer sin klient til hurtig anmeldelse af eksmanden for incest med en datter for at opnå en hurtig anholdelse. Men incest-anklagen var uden hold i virkeligheden, og advokaten har derfor øjensynligt opfordret til falsk anmeldelse, hvilket er ulovligt.

Overvejer sigtelse

Kriminalpolitiet i Lyngby overvejer i øjeblikket at sigte Jytte Thorbek og hendes klient for falsk anmeldelse. Advokatrådet oplyser, at det undersøger grundlaget for en eventuel eksklusion af Jytte Thorbek, der som beskikket advokat af det offentlige har ført hundredevis af samværssager.

John Halse fra Børns Vilkår er på forhånd klar med en dom

"Hun har et klart problem med sin advokatetik, og desværre må jeg konstatere, at advokatstanden generelt trænger til en faglig, etisk oprustning i disse samværssager," siger han.

"Den gode familierets-advokat tager udgangspunkt i, hvordan man tjener børnenes tarv og interesser bedst. Den dårlige ser kun på, hvordan man med alle midler kan føre sagen frem til sejr for klienten. Det er en af årsagerne til, at vi ser alle disse ulykkelige slagsmål om børnene."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jytte Thorbek."

Klageren har anført, at det ikke er korrekt, at kriminalpolitiet i Lyngby overvejede at sigte klageren og hendes advokat for falsk anmeldelse, og at det trods gentagne henvendelser til kriminalpolitiet i Lyngby ikke har været muligt for klageren at få denne oplysning bekræftet. Klageren har i den forbindelse anført, at dette klagepunkt i denne sag alene vedrører klageren, idet der er indgivet en selvstændig klage fra klagerens advokat.

Klageren har videre anført, at hverken hun eller hendes advokat har indgivet anmeldelse mod barnets far. Derfor er det dobbelt sandhedsfordrejende at tale om en "falsk" anmeldelse. Klageren har alene rettet en henvendelse til politiet om mistanke om krænkelser af hendes datter.

Klageren har herudover anført, at det er misvisende og ærekrænkende for hende, når bladet kalder hendes barns far for hendes "eksmand". Parterne har aldrig været gift eller samlevende, der har alene været tale om et løst kæresteforhold.

Klageren har endelig anført, at hendes navn er kendt i og med, at barnets fars navn er bragt flere gange i forskellige medier i den samme periode. Det er derfor uden betydning, at bladet ikke bragte hendes navn.

Klageren har ikke krævet et genmæle bragt.

Bladet har vedrørende henvendelsen til politiet anført, at journalister aldrig udtaler sig om deres kilder.

Bladet har videre anført, at der er dokumentation for anmeldelsen om seksuelle overgreb i form af en anmeldelses-rapport fra Politimesteren i Lyngby. Bladet har bl.a. fremlagt denne anmeldelsesrapport som bilag i sagen.

Bladet har videre anført, at bladet valgte at følge op på den nævnte tv-udsendelse, fordi bladet mente, at den del af udsendelsen, der handlede om advokaters eventuelle medvirken til falske incest-anmeldelser er et alvorligt og tydeligvis ømtåleligt emne med interesse for en bred offentlighed. Derimod gik bladet ikke ind i tv-udsendelsens konkrete samværssager.

Bladet har yderligere anført, at bladet søgte at forelægge den kritik, der blev fremført i udsendelsen i Danmarks Radio, for klagerens advokat. Denne reagerede ikke på bladets telefoniske henvendelser den 14. og 15. april, hvorfor bladet den 16. april 1999 valgte at citere advokaten udførligt fra den pressemeddelelse, hun udsendte dagen før. Heri kommenterede klagerens advokat alle fremsatte beskyldninger og afviste at udtale sig yderligere.

Bladet har i den forbindelse anført, at man således har undersøgt de beskrevne forhold og har søgt og fået dem kommenteret af en af de berørte parter, nemlig klagerens advokat.

Bladet har vedrørende betegnelsen "eksmand" om barnets far anført, at dette var en journalistisk betegnelse for det forhold, at parterne har et barn sammen og i en periode havde fælles adresse. Bladet har i den forbindelse afvist, at betegnelsen "eksmand" kan være ærekrænkende for klageren, eftersom hverken hun eller manden på nogen måde identificeres i artiklerne. At andre medier har valgt at bringe navnene på såvel klageren som "eksmanden" kan ikke lastes bladet.

Bladet har endelig anført, at bladet ikke på noget tidspunkt har omtalt klageren ved navn, og at klageren heller ikke blev omtalt ved navn i tv-udsendelsen i Danmarks Radio den 13. april 1999. Derimod valgte klageren selv at slå sit navn fast i offentligheden ved at lade sig interviewe meget udførligt til Ekstra Bladet den 21. april 1999.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klageren har en retlig interesse i, at nævnet realitetsbehandler sagen, selv om klageren ikke er nævnt ved navn i artiklen.

Pressenævnet kan ikke foretage en bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til om bladet havde grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at sigte klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Pressenævnet finder, at bladet har haft fornødent grundlag for at betegne klagerens henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes datter som en anmeldelse.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af, at faderen til klagerens barn er blevet omtalt som klagerens eksmand.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at bladet har søgt at indhente en udtalelse fra klagerens advokat. Af denne grund, og da bladet ikke har identificeret klageren, finder Pressenævnet, at bladet i relation til klageren ikke har tilsidesat god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.

Afsagt den 10. august 1999.

Bladet havde bragt nogle artikler om en forældremyndighedssag, som klageren var part i. Nævnet udtalte, at bladet havde haft tilstrækkeligt grundlag for at fremkomme med oplysninger, således som det skete. Bladet havde endvidere på fornøden måde søgt at indhente en udtalelse fra klageren. God presseskik var ikke tilsidesat.