Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/1999

Advokat [K] har ved advokat Hans Helmer Jensen klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Berlingske Tidende den 15., og 16. april 1999 og den 7. maj 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen den 15. april 1999 lød

"Massiv kritik af kendt skilsmisse-advokat

Etik: Foreninger kræver københavnsk advokat udelukket fra sager om børns samvær med skilsmisse-forældre, efter at hun øjensynligt har opfordret klient til falsk anmeldelse af eksmand for incest. Politiet overvejer sigtelse, Advokatrådet eksklusion.

Kritikken mod den kendte familierets-advokat [K], København, er nådesløs, efter at hun er afsløret i tilsyneladende bevidst at have opfordret en klient til at bryde loven og lyve for at forhindre klientens eksmand i at have samvær med et fælles barn.

"Hvis jeg var Advokatråd, ville jeg skride til eksklusion med det samme. Hun skal ud af vagten," lyder det fra formanden for Landsforeningen Børns Vilkår, Johan Halse.

Formanden for Børnerådet, Per Schultz-Jørgensen, tilslutter sig

"Det er en rystende afsløring, og det vil være fuldt berettiget, hvis familieret og især samværssager for fremtiden er lukket land for denne advokat," siger har.

DR-dokumentaren "Farvel far" kunne tirsdag aften afspille et bånd med en telefonbesked fra [K], hvori hun opfordrer sin klient til hurtig anmeldelse af eksmanden for incest med en datter for at opnå en hurtig anholdelse. Men incest-anklagen var uden hold i virkeligheden, og advokaten har derfor øjensynligt opfordret til falsk anmeldelse, hvilket er ulovligt.

Overvejer sigtelse

Kriminalpolitiet i Lyngby overvejer i øjeblikket at sigte [K] og hendes klient for falsk anmeldelse. Advokatrådet oplyser, at det undersøger grundlaget for en eventuel eksklusion af [K], der som beskikket advokat af det offentlige har ført hundredevis af samværssager.

John Halse fra Børns Vilkår er på forhånd klar med en dom

"Hun har et klart problem med sin advokatetik, og desværre må jeg konstatere, at advokatstanden generelt trænger til en faglig, etisk oprustning i disse samværssager," siger han.

"Den gode familierets-advokat tager udgangspunkt i, hvordan man tjener børnenes tarv og interesser bedst. Den dårlige ser kun på, hvordan man med alle midler kan føre sagen frem til sejr for klienten. Det er en af årsagerne til, at vi ser alle disse ulykkelige slagsmål om børnene."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra [K]."

Artiklen den 16. april 1999 lød

"Uetisk telefonbesked kan fælde advokat

Sanktioner: Advokatrådet besluttede i går at indbringe den kendte københavnske familierets-advokat [K] for Advokatnævnet. Hun risikerer at miste sin bestalling og dermed retten til at føre retssager.

En uheldig besked på telefonsvareren kan blive endestation for den københavnske advokat [K]s virksomhed for hundredvis af især enlige mødre i retlige slagsmål mod eksmænd om forældremyndigheden og samvær.

[K] gør sig i sin telefonbesked der blev afspillet på TV i en DR-dokumentar tirsdag aften skyldig i to alvorlige brud på god advokatskik, mener Advokatrådet umiddelbart.

Derfor besluttede rådet i går at indbringe [K] for Advokatnævnet med henblik på at vurdere eventuelle sanktioner i yderste konsekvens at fratage hendes bestalling.

"[K]s opførsel er kritisabel på to punkter. Derfor har vi valgt at indbringe hende for Advokatnævnet, og vi har samtidig skrevet til hende med henblik på en udtalelse," oplyser Kirsten Reimers-Lund, formand for Advokatrådets familieretsudvalg.

De to kritisable punkter er følgende

På telefonbeskeden til en klient i en samværssag spekulerer [K] i, om klienten skal sygemelde sig forud for et retsmøde om hendes barns ret til at se sin far. Efter nogen overvejelse afviser [K] dog denne løsning, fordi " den lugter lidt langt væk," som hun siger på båndet.

Sygemeldingen ville have være ubegrundet, og Advokatrådet finder det kritisabelt, at en advokat overvejer at opfordre en klient til sådanne metoder.

For det andet beder [K] udførligt sin klient om at sørge for, at hun [K] også bliver advokat for barnet formelt at være tæt på sagen, reelt for at kunne repræsentere moderen så godt som muligt.

"Barnet og moderen kan have modstridende interesser, og derfor er denne fremgangsmåde også kritisabel," fastslår Kirsten Reimers-Lund.

Advokatrådet har valgt ikke at vurdere det afsnit af telefonbeskeden, hvori Jytte [K] spekluerer i politianmeldelse af eksmanden for incest.

Ud fra optagelsen kan og vil rådet ikke afgøre, om advokaten opfordrer til falsk anmeldelse eller ej.

[K] afviser i en skriftlig meddelelse at have opfordret sin klient til ulovligheder.

"Om telefonsvarerbåndet kan generelt siges, at det er klippet ud af sin sammenhæng og derved bliver meningsløst. Bemærkningerne (om politianmeldelse for incest, red.) går alene på, hvad konsekvenser en eventuel anmeldelse ville få for sagens øjeblikkelige forløb," skriver advokaten.

Hun afviser, at beskyldningerne imod hende kan bekræftes ved en "omhyggelig" gennemlytning af båndet, heller ikke hendes spekulationer om en sygemelding.

"Min klient var i færd med at udvikle et alvorligt mavesår. Derfor var det yderst relevant at spørge til hendes helbred og tale med hende om et eventuelt lægebesøg. Det er hvad enhver ansvarlig advokat ville gøre," skriver [K], der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere."

Artiklen den 7. maj 1999 lød

"Advokat slipper for tiltale

Afgørelse: Skilsmisseadvokaten [K] mister ikke sin advokatbestalling, selvom hun angiveligt har opfordret en klient til at melde afbud til et retsmøde med falsk begrundelse. [K] selv nægter forløb.

Advokaternes faglige sammenslutning Advokatrådet vil ikke gå videre med sagen om skilsmisseadvokaten [K], som angiveligt skulle have opfordret sin klient til at skaffe en falsk lægeerklæring for at slippe for at møde i retten.

Efter TV-udsendelsen "Farvel Far" på DR1 bad Advokatrådet om en redegørelse fra [K] om hendes rolle i sagen. Desuden har [K]s klient og dennes læge indsendt oplysninger til rådet.

Og det er på baggrund af disse redegørelser, at Advokatrådet har lukket sagen.

"Efter de nu foreliggende oplysninger finder Advokatrådet ikke grundlag for at foretage sig videre i sagen, hvilket er meddelt til advokat [K]," hedder det i en pressemeddelelse fra Advokatrådets generalsekretær, Henrik Rothe.

Han vil ikke oplyse, hvad der er rådets begrundelse for at lade sagen ligge.

[K] var advokat for en kvinde, der i forbindelse med en skilsmissesag nægtede sin eks-mand samkvem med parrets fælles datter.

På et tidspunkt anmeldte moderen sin eksmand for sexovergreb på datteren. Anklagen blev dog afvist af en børnesagkyndig og politiet.

Bagefter fik faderen udleveret en del materiale fra Lyngby Politi. Bl.a. fik han et bånd, med en telefonsamtale mellem eks-konen og hendes advokat, [K]. Og her opfordrer [K] sin klient til at skaffe en falsk lægeerklæring for at slippe for at møde i retten. afviser imidlertid, at det skulle forholde sig på den måde.

"Min klient havde haft mavesår og følte ikke, at hun kunne klare at møde i retten," sagde [K] i sidste måned til Ritzau."

Klageren har anført, at bladet ikke har anerkendt hensynet til klagerens krav på respekt for behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse, og at bladet har bragt ukorrekte informationer uden at kontrollere oplysningerne, uden at oplysningerne var prøvet i særlig grad, og uden at de var forelagt for klageren på forhånd. Klageren har i den forbindelse anført, at det i en så kompleks sag, som tilfældet er, ikke var tilstrækkeligt, at bladet havde foretaget et par forgæves opringninger, men at bladet tillige burde have forsøgt at kontakte klageren via telefax.

Klageren har nærmere anført, at klageren aldrig har opfordret sin klient til at anmelde "eksmanden", at der ikke er tale om en "eksmand", og at Advokatrådet ikke har overvejet eksklusion, men derimod om klageren skulle indbringes for Advokatnævnet.

Klageren har yderligere anført, at den fremlagte "anmeldelses-rapport" viser, at "sagens art" ikke er "anmeldelse" men "andre undersøgelser". Der er derfor ikke tale om en politianmeldelse for incest, således som bladet har skrevet. Bladet kunne ved henvendelse til politiet i Lyngby have fået oplyst, at udtrykket "andre undersøgelser", der er anført i den pågældende anmeldelses-rapport, står for en journalteknisk registrering, der bruges, når man er i tvivl om, at sagen vil munde ud i en egentlig sag. Klageren har i den forbindelse anført, at klagerens klient har indgivet en anmeldelse, men det var for telefonchikanerier.

Klageren har herudover anført, at klageren ikke har opfordret sin klient til at bryde loven og lyve, hvilket journalisten kunne have konstateret ved aflytning af det omtalte telefonsvarerbånd.

Klageren har videre anført, at bladet har undladt at gøre det klart, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer.

Klageren har endelig anført, at bladet i artiklen den 7. maj 1999 på eget initiativ har "afsagt dom" over Advokatrådets meddelelse om, at man ikke finder grundlag for at foretage sig videre i sagen.

Klageren har bl.a. fremlagt et udateret bilag med teksten

"Notat fra [L]s telefonsvarer

[K]: Ja, hej [L], det var jo herligt det jeg hørte. Øh det er [K]. Nu skal du høre, jeg tror det er bedst jeg går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo ikke tage bestemmelser om noget som helst og hvis du alligevel skal ned og anmelde og han bliver anholdt på fredag så vil det jo være helt fint. Vi kan jo selvfølgelig også prøve at få den aflyst med den begrundelse at du er syg, men den vil de jo ikke rigtig tror jeg den lugter lidt langt væk, så det er måske nemmere at jeg bare går derud som jeg startede med. Så noget helt andet, det er jo fantastisk flot det der med Lene Jakobsen har kunnet gøre det og øhh.. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for den lille så jeg kan følge sagen og du skal nok have et brev med fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger dig lige efter at du har været oppe og anmelde det eller også skal du samtidig sige derude at du gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes sammen - uden at svare, men det er nok fordi du er til læge for at få en lægeattest. Vi snakkes ved."

Bladet har i en udtalelse anerkendt, at bladet den 15. april 1999 bragte en urigtig oplysning. Bladet skrev i en såkaldt "manchet", en forkortet version af den efterfølgende artikel, at Advokatrådet overvejede at ekskludere klageren. Det var der intet holdepunkt for i selve den journalistiske artikel. Det korrekte forhold blev omtalt i artiklen den 16. april 1999, hvori formanden for Advokatrådets familieretsudvalg, Kirsten Reimers-Lund, blev citeret for, at rådet overvejede at indbringe klageren for Advokatnævnet med henblik på eventuelle sanktioner.

Bladet har videre anført, at bladet den 12. maj bragte en rettelse om forholdet på side 2.

Bladet har vedrørende klagen over, at artiklernes oplysninger ikke er forelagt for klageren på forhånd, anført, at bladet søgte at forelægge oplysningerne for klageren, men at denne ikke reagerede på telefoniske henvendelser den 14. og 15. april. Derfor citerede bladet den 16. april udførligt klageren fra hendes pressemeddelelse af 15. april, hvori hun kommenterede alle fremsatte beskyldninger og afviste at udtale sig yderligere. Bladet har derfor i maksimal grad søgt at opfylde kravet om at forelægge oplysningerne for klageren

Bladet har yderligere anført, at bladet ikke har konstateret, at klageren har opfordret til anmeldelse, men skrev på baggrund af flere kilders vurdering, at hun "øjensynlig" og "tilsyneladende" har opfordret til at anmelde eksmanden. Forbeholdene er bladets, ikke kildernes, hvilket klart fremgår af artiklen.

Bladet har vedrørende betegnelsen "eksmand" om barnets far anført, at dette var en journalistisk betegnelse for det forhold, at de har et barn sammen og i en periode havde fælles adresse.

Bladet har herudover anført, at der er dokumentation for anmeldelsen om seksuelle overgreb i form af en anmeldelses-rapport fra Politimesteren i Lyngby. Bladet har bl.a. fremlagt denne anmeldelsesrapport som bilag i sagen. Bladet har i den forbindelse anført, at klageren på baggrund af telefonsvarerbåndet må have haft kendskab til anmeldelsen og være indforstået hermed, idet hun drøfter denne anmeldelse på båndet.

Bladet har desuden anført, at bladet har pligt til at fremlægge sagen i al dens kompleksitet under behørig hensyntagen til, at den kritiserede part får lejlighed til at tilkendegive sit syn på sagen.

Bladet har vedrørende artiklen den 7. maj anført, at denne byggede på et telegram fra Ritzaus Bureau og en pressemeddelelse fra Advokatrådet. Artiklen fulgte de to foregående artikler op og redegjorde i overensstemmelse med god presseskik for, at Advokatrådet frafaldt sagen efter oplysninger fra klageren samt hendes klient og læge. Advokatrådet har ikke villet oplyse begrundelsen herfor. Da det forhold, at Advokatrådet frafalder en sag, ikke kan tages som udtryk for, at man hermed har truffet en retlig afgørelse om sandt og falsk, refererede bladet på ny hovedpåstandene og citerede klageren.

Bladet har endelig anført, at bladet alene har haft til hensigt at oplyse offentligheden om væsentlige aspekter ved den forældremyndighedssag, der vakte opsigt i en dokumentarudsendelse i tv.

Bladet har fremlagt rettelsen af 12. maj 1999, der lyder

"Rettelse

I en artikel den 15. april 1999 skrev Berlingske Tidende, at advokat [K], København, risikerede "eksklusion" af Advokatrådet i forbindelse med en klients samværssag. Dette var ikke korrekt. Advokatrådet overvejede andre alvorlige sanktioner over for [K], men har siden frafaldet sagen. Berlingske Tidende beklager fejlen."

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet kan ikke foretage en bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere stilling til karakteren af den henvendelse, klagerens klient har foretaget til Lyngby politi, ligesom Pressenævnet ikke kan tage stilling til karakteren af det samvær, der har været mellem klagerens klient og faderen til klientens barn.

Pressenævnet finder på grundlag af det notat fra klagerens klients telefonsvarer, som klageren har fremlagt i sagen, ikke grundlag for at udtale kritik af, at bladet har beskrevet indholdet af telefonsvarerbåndet som en opfordring til klagerens klient om at anmelde barnets far for misbrug og som en opfordring til urigtig sygemelding. Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet alene tager stilling til, at bladet har haft tilstrækkeligt grundlag for at opfatte udtalelserne på den pågældende måde.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at bladet har søgt at indhente en udtalelse fra klageren. Nævnet bemærker i den forbindelse, at et medie ikke er forpligtet til at foretage en skriftlig forelæggelse af sine oplysninger for klageren, f.eks. pr. telefax. Pressenævnet konstaterer, at bladet den 12. maj 1999 har bragt en rettelse.

Pressenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at bladet i relation til klageren ikke har tilsidesat god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.

Afsagt den 10. august 1999.

Bladet havde bragt nogle artikler om en forældremyndighedssag, hvor klageren var advokat for den ene af parterne. Nævnet udtalte, at bladet havde haft tilstrækkeligt grundlag for at opfatte nogle udtalelser fra klageren, således som det skete. Bladet havde endvidere på fornøden måde søgt at indhente en udtalelse fra klageren. God presseskik var ikke tilsidesat.