Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/1992

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/1992

Advokat Jesper Berning har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over Danmarks Radios afgørelse af 26. oktober 1992, hvorved en anmodning om genmæle og en klage over, at DR havde overtrådt god presseskik, ikke blev taget til følge.

Sagen vedrører et indslag i TV-Avisen den 18. oktober 1992 - og nogle tidligere bragte orienteringsindslag - om nogle skibsanpartsprojekter udbudt af DMK-Leasing A/S i 1984.

I hovedindslaget hed det bl.a.

"Flere tusind danskere blev ført bag lyset, da de for nogle år siden købte skibsanparter for millioner. Hovedmanden er den kendte erhvervsadvokat [K], som er stævnet af anpartshaverne."

.....

"Advokaten ejer selskabet DMK Leasing, og gennem dette selskab udbyder han nu 4 store olieforsyningsskibe på anparter. Tusindvis af danskere springer til, og advokaten kan regne med millioner og atter millioner i indtægt, for det er DMK Leasing, der skal administrere Danmarks hidtil største anpartsprojekt.

Men projektet bliver et økonomisk mareridt for dem, der køber anparter, og idag fører over 200 anpartshavere, de såkaldte kommanditister, retssag mod manden bag det hele, advokaten og mangemillionæren [K]."

.....

"4 skibe skal altså bygges fra starten af 1984. Hvert skib puttes ned i et såkaldt kommanditselskab, og kommanditisterne er dem, der køber anparter.

Her skal vi så se det skib, der kommer til at hedde DMK ANNE. Foruden DMK ANNE har vi altså nu DMK Leasing, og vi har placeret advokat [K], der er bestyrelsesformand for både skibet og DMK Leasing, og det er også ham, der i en appel til befolkningen skriver: Tænk sikkerhed, tænk DMK - sikkerhed frem for alt, når De investerer i dansk industri. [K] tilføjer, at DMK ANNE allerede er lejet ud til en solid gruppe af norske skibsredere, den såkaldte Stavanger-gruppe. Ifølge [K] råder Stavanger-gruppens selskaber over en samlet egenkapital på 200 mio.kr., og [K] annoncerer samtidig med, at Stavanger-gruppen oven i købet stiller med et depositum på 37 1/2 mio.kr., så hvis noget går galt med DMK ANNE, har kommanditisterne altså 37 1/2 mio.kr. at gøre godt med."

Det bemærkes, at der med oplysningen om, at [K] "i en appel til befolkningen skriver: Tænk sikkerhed, tænk DMK - Sikkerhed frem for alt ..." menes det salgsmateriale, som blev udarbejdet i forbindelse med udbuddet af anparterne. I dette materiale var der de oplysninger, som nævnes i indslaget, og endvidere under overskriften "DMK er sikkerheden selv" en række generelle oplysninger om DMK, herunder følgende: "Hvorfor kan DMK tiltrække så mange midler til investering? Årsagen er ligetil: Sikkerhed frem for alt." I umiddelbar tilknytning til de generelle oplysninger var indsat et billede af med teksten: "Advokat [K]. Formand for bestyrelsen i DMK."

Det hed endvidere i indslaget

"236 kommanditister har nu sluttet sig sammen og har stævnet [K] og en række af hans tidligere medarbejdere og selskaber. Kommanditisterne bag stævningen har 719 anparter. De skulle have kostet 12.500 kr. stykket. Det blev 3 gange dyrere, ca. 44.500 kr. stykket. Kommanditisterne kræver aftalen annulleret og det samlede beløb på 31 mio.kr. betalt tilbage.

[K] vil ikke interviewes om denne sag, men har forklaret, at projektet forliste på grund af udviklingen i skibsfartens verdensmarked.

Sandheden om, hvad der virkelig skete, finder vi i disse papirer, der er fra skifteretten i Stavanger. Her behandlede man konkursboerne efter de 4 norske selskaber, og regnskaberne viser såmænd, at de 4 norske selskaber - i hvert fald 3 af dem - styrede direkte mod en konkurs netop på det tidspunkt, hvor [K] fortalte, at de var gode for 200 mio.kr. 3 ud af de 4 selskaber her havde faktisk en negativ egenkapital. Kommanditisterne blev faktisk ført bag lyset, og det på mere end én måde.

Her er DMK Leasing, og her er DMK ANNE, og her er Stavanger-gruppen, der ifølge [K] havde lejet DMK ANNE, men det er rent faktisk helt forkert. Stavanger-gruppen har nemlig lavet deres eget lille fælles selskab, Kongsgaard A/S. Det er dette selskab, der er den reelle ejer af DMK ANNE. Det ved kommanditisterne ikke, og hvad de slet ikke ved er, at Kongsgaard A/S har fået tilført en egenkapital på 1 mio.kr. Derfor, sikkerheden er ikke 200 mio.kr., som [K] fortalte, men 1 mio.kr."

.....

"Hverken Ørskov Skibsværft eller B&W Alpha-Diesel ønsker at medvirke i dette indslag, og det har ikke været muligt at spore hovedpersonerne i de norske konkursboer, men måske er det også langt mere interessant at se på, hvad udbyderen af projektet, [K], vidste.

I november 1984 modtager [K]s firma, DMK Leasing, det her brev fra et selskab i Stavanger-gruppen. Afsenderen er firmaet Sigvald Bergesen, der har læst [K]s salgsprospekt. I brevet fortæller egen samarbejdspartner, at prospektet indeholder flere fejl, og at det i det hele taget giver et misvisende indtryk af projektet. Det er altså egne samarbejdspartnere i Norge, der gør ham opmærksom på, at investorerne, kommanditisterne, faktisk ikke har en chance for at vurdere indholdet og risikoen ved det her projekt. Brevskriveren gør også opmærksom på, at [K] bør gøre kommanditisterne bekendt med indholdet af det her brev, men det sker aldrig."

.....

"Resten foregår i Sø- og Handelsretten, men sagen ventes først afsluttet sidst i 1993. 9 personer og selskaber er stævnet, men kommanditisterne anser [K] for at være hovedmanden. Han førte ordet på samtlige generalforsamlinger, han var bestyrelsesformand i DMK Leasing og i samtlige kommanditselskaber, og så var det [K] der skrev

Tænk sikkerhed, tænk DMK, sikkerhed frem for alt.

DMK ANNE er i mellemtiden blev solgt til A.P. Møller. Kommanditisterne gav i sin tid 180 mio.kr. for skibet. Men A.P. Møller fik ifølge vores oplysninger skibet ca. 40 mio.kr. billigere, altså et prisfald, der svarer ganske godt til det depositum på 37 1/2 mio.kr., som kommanditisterne mener, de blev narret til at betale. [K] har gennem sin advokat svaret kommanditisterne, at denne sag efter hans opfattelse er forældet."

Ved skrivelse af 22. oktober 1992 til DR klagede advokat Jesper Berning på vegne [K] over, at indslaget på en række punkter var i strid med god presseskik. Endvidere anmodede klageren DR om at bringe følgende genmæle

"I TV-Avisen søndag den 18.ds. bragte vi et indslag om 4 skibsprojekter, som DMK-Leasing udbød i 1984.

I indslaget blev advokat [K] omtalt som ejer af DMK, og som den aktive hovedmand i tilblivelsen og udbuddet af projekterne.

Advokat, dr.jur. Jesper Berning har i et brev af 22.ds. til TV-Avisen gjort gældende, at indslaget var en klar overtrædelse af § 34 i Medieansvarsloven om god presseetik og har bedt om genmæle.

Jesper Berning har oplyst, at [K] ejede 1/3 af aktierne i DMK og kun har deltaget i driften af DMK som formand for bestyrelsen.

[K] har derfor ikke deltaget i forhandlingerne med de norske redere, Ørskov Staalskibsværft eller B&W Alpha Diesel.

[K] har heller ikke deltaget i udformningen af udbudsmaterialet.

Vi beklager, at der i indslaget i TV-Avisen søndag den 18.ds. uden belæg i de foreliggende oplysninger blev givet indtryk af, at [K] var den aktive hovedmand og var involveret i eller havde kendskab til de forhold, som fremgik af TV-udsendelsen.

I samme indslag faldt der udtalelser om,

- at [K] bevidst har ført kommanditisterne bag lyset og,

- at kommanditisterne er blevet narret til at betale et depositum på 37,5 mio.kr. pr. skib.

Advokat, dr.jur. Jesper Berning har gjort os opmærksom på, at disse udtalelser er udtryk for, at vi mener, at har gjort sig skyldig i en overtrædelse af straffeloven.

Vi beklager, at vi er fremkommet med disse påstande. Det har ikke været vores hensigt at efterlade det indtryk, at [K] har gjort sig skyldig i en straffelovsovertrædelse.

Advokat dr.jur. Jesper Berning gør i øvrigt opmærksom på, at der verserer en civil retssag uden strafferetlige aspekter mellem nogle kommanditister og DMK samt DMK's nuværende ledelse, hvor de sagsøgte har påstået frifindelse. Da der verserer en retssag, kan han ikke kommentere sagen yderligere. En retssag skal ikke procederes i pressen."

Den 25. oktober 1992 bragte TV-Avisen herefter et indslag med følgende tekst

"I søndags bragte vi et indslag om et skibsprojekt, som DMK-Leasing udbød i 1984. Vi havde opfordret den daværende formand og medejer af DMK-Leasing, advokat [K], til at medvirke i indslaget, men det ønskede han ikke.

Nu har [K] imidlertid reageret og siger gennem sin advokat, at han ikke - som vi sagde - var eneejer af DMK-Leasing. Han ejede kun en trediedel af aktierne.

[K] anfører samtidig, at han ikke havde kendskab til en række aftaler, der blev omtalt i indslaget - aftaler, en række anpartshavere siger, at de ikke blev orienteret om. De har nu anlagt sag mod DMK-Leasing og bl.a. [K], fordi de føler sig ført bag lyset, og kræver at få 41 millioner kroner tilbage, som de har tabt.

Endelig anfører advokat [K], at han ikke kan betegnes som hovedmand bag udbuddet af skibsprojekterne, og at han ikke deltog i udformningen af udbudsmaterialet.

Personen på billedet i udbudsmaterialet er [K]."

Ved skrivelse af 26. oktober 1992 til klageren meddelte DR, at det af klageren udformede genmæle ikke ville blive bragt. DR afviste endvidere de synspunkter, klageren havde anført om, at indslaget stred mod god presseskik.

I klagen til Pressenævnet har advokat Berning på vegne af [K] om genmælet anført, at TV-Avisens forsøg på at foretage en berigtigelse den 25. oktober 1992 er helt utilstrækkeligt. Klageren fastholder derfor, at DR bør pålægges at bringe et genmæle svarende til det, som blev sendt til DR den 22. oktober 1992.

I en udtalelse om klagen har DR anført, at man ikke finder anledning til at føje yderligere til indslaget den 25. oktober 1992.

Til støtte for klagen over, at indslaget den 18. oktober og de tidligere bragte orienteringsindslag strider mod god presseskik har klageren gjort følgende forhold (1- 4) gældende

1. Der verserer for tiden en civil retssag, hvor et antal kommanditister i K/S DMK-ANNE har udtaget stævning mod DMK-Leasing og selskabets daværende ledere, herunder [K]. Uanset at denne sag endnu ikke er afgjort, anvendes der i indslaget udtryk som "Flere tusind danskere blev ført bag lyset" og "Kommanditisterne blev faktisk ført bag lyset, og det på mere end en måde.", hvorved [K] dømmes på forhånd. Det grundlag - regnskabsoplysninger om den norske redergruppes egenkapitalforhold samt korrespondancen mellem DMK og en repræsentant for rederne -, som DR anfører til støtte for disse udsagn er i øvrigt taget ud af en større sammenhæng, og strider for så vidt angår oplysningerne om egenkapitalerne mod vurderinger, der oprindeligt blev givet af uafhængige kreditgivere.

Endvidere blev klageren gentagne gange betegnet som den aktive hovedmand i sagen. Den omstændighed, at klageren var afbildet i udbudsmaterialet, og at han var bestyrelsesformand i DMK-Leasing A/S og i de fire K/S'er, berettiger ikke denne omtale, og under den verserende retssag er han da også kun en ud af 9 sagsøgte.

Denne fremhævelse af klagerens rolle og focusering på hans person bevirker tillige, at seerne efterlades med det indtryk, at klageren havde kendskab til yderligere en række dadelværdige forhold, uanset dette ikke direkte blev sagt i indslaget.

Endelig vistes der under hele indslaget billeder af 4 skibe, hvorimod den verserende retssag kun angår 2 skibe, mens de 2 andre skibsprojekter forløber planmæssigt.

Klageren finder, at DR på disse punkter har overtrådt god presseskik vedrørende retsreportage, og at indslaget kunne have været indledt med en udtalelse om, "at et antal anpartshavere har udtaget stævning mod DMK-Leasing og selskabets daværende ledere, herunder [K] m.fl., idet man mener at have krav på erstatning som følge af mangelfulde oplysninger i et tegningsprojekt."

I en udtalelse om klagen har DR gjort gældende, at man med udsagnene om, at anpartshaverne "blev ført bag lyset" har villet påpege den åbenlyse divergens mellem på den ene side udbudsmaterialets oplysning om redergruppens egenkapital og på den anden side det forhold, at 3 af de 4 redere havde negativ egenkapital, og at 2 af dem gik konkurs.

Til støtte for at fremhæve klageren som hovedmand er det anført, at klageren var medejer af og bestyrelsesformand i DMK-Leasing, at han var bestyrelsesformand i de 4 K/S'er, at han var direktør i DMK-Shipping, der administrerede projektet, at han tegnede DMK på alle generalforsamlinger og personligt besvarede alle spørgsmål samt personligt imødegik al kritik, og at han som den eneste repræsentant for DMK fremstår i udbudsmaterialet med navn og billede i forbindelse med en tekst, der skal overbevise potentielle anpartshavere om projektets soliditet. Endvidere blev klageren konkret gennem kopi af et brev af 8. november 1984 gjort bekendt med, at de norske redere fandt, at der var et misforhold mellem udbudsmaterialet og de faktiske forhold.

DR finder ikke belæg for påstanden om, at seerne får det indtryk, at [K] - selvom det ikke siges direkte i indslaget - har været involveret i en række af de øvrige dadelværdige forhold.

DR har til dette punkt endelig anført, at indslaget specifikt handlede om DMK-ANNE. Oplysningerne om, at projektet omfattede 4 skibe, er blot med for at give seerne et helhedsbillede af sagen.

2. Oplysningerne i TV-indslaget, som forbandt klageren med overtrædelse af straffeloven og en række andre dadelværdige forhold, burde have været efterprøvet yderligere ved forelæggelse for klageren. Det er herved uden betydning, at klageren på et tidspunkt, hvor han ikke kendte indholdet af udsendelsen, meddelte, at han ikke ønskede at kommentere sagen. Med det indhold, indslaget fik, skulle dette på forhånd have været forelagt for ham, så han havde haft en chance for at imødegå hele indholdet og ikke kun de konkrete forhold, der kom frem under en telefonsamtale med en medarbejder på TV.

Af udtalelsen om klagen fremgår, at TV-Avisens medarbejder ihærdigt forsøgte, at få klageren til at medvirke i indslaget. Under en telefonsamtale med klageren oplyste medarbejderen, at han i interviewet ønskede nogle kommentarer til de oplysninger, som indgik i indslaget. Medarbejderen forsøgte at redegøre for det materiale, man havde, men blev afbrudt og henvist til klagerens advokat. Denne advarede blot medarbejderen mod at inddrage klagerens navn i indslaget.

3. Klageren finder, at det i indslaget burde have været gjort mere klart, hvad der var faktiske oplysninger og hvad der var kommentarer. Således blev kommentarer som f.eks. "tusindvis af anpartshavere ført bag lyset" og "hovedmanden er den kendte erhvervsadvokat" fremstillet som den objektive sandhed baseret på foreliggende oplysninger i sagen.

DR finder i udtalelsen om klagen ikke, at der er belæg for, at kommentarer og faktiske oplysninger er blandet sammen.

4. Klageren har endeligt anført, at indslagets konsekvente fremhævelse af [K]s rolle i sagen udgør en krænkelse af privatlivets fred.

DR har heroverfor gjort gældende, at en fremtrædende erhvervsadvokat, der med navn og billede over for offentligheden tegner et selskab som DMK-Leasing, som med navn og billede står inde for selskabets soliditet, som er medejer og bestyrelsesformand, og som i kraft af denne stilling også står til ansvar for sine og selskabets dispositioner over for hundredvis af anpartshavere i en retssag, ikke kan forvente anonymitet med henvisning til privatlivets fred.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Tøger Seidenfaden, Kaare R. Skou og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler

I indslaget den 25. oktober 1992, der blev præsenteret som en rettelse, har DR i det væsentlige bragt de faktiske oplysninger, der er indeholdt i det af klageren ønskede genmæle. Klageren har derfor ikke krav på yderligere genmæle.

Det bemærkes endvidere, at klagerens genmæle indeholder vurderinger, kommentarer og bemærkninger om, at DR beklager indslaget. Da et genmæle efter medieansvarsloven skal være begrænset til faktiske oplysninger, kan Pressenævnet også af denne grund tiltræde, at DR har afslået at bringe klagerens genmæle.

For så vidt angår klagen over, at DR har overtrådt god presseskik, finder nævnet, at de konkluderende udsagn "Flere tusind danskere blev ført bag lyset, ...." og "Kommanditisterne blev faktisk ført bag lyset, og det på mere end én måde" er vidtgående og burde have været undgået. Sammenholdt med, at der i øvrigt loyalt gives oplysninger om, at der verserer en retssag, at [K] i denne sag er en ud af 9 sagsøgte, og at han under retssagen påstår frifindelse, finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

I kraft af den fremtrædende og helt centrale position, [K] indtog i anpartsprojektet, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere, at han er gjort til indslagets hovedperson.

Som sagen foreligger oplyst, har Pressenævnet endelig ikke grundlag for at antage, at DR ikke har udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at efterprøve indslagets oplysninger ved forelæggelse for klageren.

Afsagt den 12. januar 1993.

Mediet havde i en udsendelse oplyst, at flere tusinde var blevet snydt af klageren i forbindelse med et skibsanpartsprojekt. Mediet havde allerede i en rettelse bragt de faktiske oplysninger, der var indeholdt i klagerens genmæle. Klageren havde derfor ikke krav på yderligere genmæle.

En enkelt oplysning havde været for vidtgående og burde have været undgået. Men da mediet i øvrigt loyalt havde givet oplysninger om den verserende retssag, samt da der ikke var grundlag for at antage, at mediet ikke havde udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at efterprøve indslagets oplysninger, var god presseskik ikke overtrådt.