Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 85/1992

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 85/1992

Ved skrivelse af 28. oktober 1992 har advokat Jakob S. Arrevad på vegne af [K] klaget over, at Ekstra Bladet har meddelt afslag på genmæle over for en artikel, der blev bragt den 15. oktober 1992. I klagen er det endvidere gjort gældende, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik.

I artiklen, der blev bragt under overskriften: "Advokat: Dødsfærgen skulle give fradrag" hed det bl.a.

"Købet af færgen Scandinavian Star kan have givet skibsreder [K] et skattefradrag på 42 millioner kroner, allerede omkring en måned efter overtagelsen. Hastværket med at få færgen i drift kan hænge sammen med dette skattefradrag.

Skibsrederen kunne i går ikke huske, hvilken dato regnskabsåret ender i hans K/S Scandinavian Star, men Hugo Larsens advokat, Fritz Reuther, antyder, at den hurtige driftsstart gav [K] et skattefradrag på 42 millioner kroner, idet regnskabsåret sluttede 30. april.

30 procent af købesummen kunne afskrives allerede det første år. Det forklarer, hvordan [K] havde tænkt sig at tjene penge på en færge til 142 millioner kroner, som næppe ville medtage mere end et par hundrede passagerer om ugen.

BESKYLDER HINANDEN

Under retsmødet i går slyngede skibsreder [K] og tidligere direktør Ole B. Hansen beskyldninger ud mod hinanden og mod deres kaptajn Hugo Larsen. ...."

Endvidere hed det i artiklen: "Under retsmøderne efter katastrofebranden synes det imidlertid at stå klart, at [K] naturligvis har rederi-ansvaret. ...."

Ved skrivelse af 16. oktober 1992 til Ekstra Bladet anmodede advokat Arrevad om genmæle over for oplysningerne om, at [K] er skibsreder, at [K] har fået et skattefradrag på 42 mio.kr., og at [K] har beskyldt Ole B. Hansen for noget.

Ekstra Bladet afslog anmodningen den 17. oktober 1992.

Til støtte for anmodningen om genmæle har advokat Arrevad anført, at [K] ikke er ejer af nogle af de selskaber, der har drevet Scandinavian Star. Følgelig er [K] ikke skibsreder og har ikke fået skattefradrag. Advokat Arrevad finder endvidere ikke, at bladet har belæg for at anføre, at [K] har beskyldt Ole B. Hansen for noget.

Som grundlag for klagen over, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseetik, har klageren anført, at bladet med sin artikel har foregrebet rettens afgørelse af skyldspørgsmålet i en verserende straffesag.

Ekstra Bladet har til støtte for sit afslag på genmæle anført, at synspunktet om skattefradragsmuligheden er lanceret i retten af kaptajn Hugo Larsens advokat, Fritz Reuther, at bladets øvrige dækning af sagen har afspejlet Arrevads bestræbelser på at hævde det synspunkt, at [K] ikke er skibsreder, og at bladets opfattelse af [K] og Ole B. Hansens udtalelser under retsmødet var, at de gensidigt beskyldte hinanden for at bære rederansvaret.

For så vidt angår klagen over, at rettens afgørelse skulle være foregrebet i artiklen, har Ekstra Bladet i udtalelsen om klagen anført, at man alene har gjort opmærksom på det forhold, at [K] på den ene side har udtalt sig om, at han er altbestemmende i sine selskaber, men på den anden side ikke vil bære noget rederansvar.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Else Mols, Bent A. Koch, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Ekstra Bladet har i artiklen bragt en række vurderinger af centrale forhold i den verserende retssag på grundlag af bladets overværelse af domsforhandlingen.

Da der således er tale om vurderinger og ikke om faktiske oplysninger, tiltrædes det i medfør af medieansvarslovens § 36, at Ekstra Bladet har meddelt afslag på at bringe det ønskede genmæle.

Bemærkningen i artiklen om, at [K] har rederansvaret, baserer sig på bladets opfattelse af de under retssagen fremkomne oplysninger og synspunkter. I det omfang retssagen refereres loyalt, indebærer bemærkningen ikke en overtrædelse af god presseskik.

Afsagt den 24. november 1992.

Bladet havde i forbindelse med en retsreportage skrevet, at klageren var skibsreder og havde fået et stort skattefradrag ved at sætte færgen Scandinavian Star i drift hurtigt efter overtagelsen.

Pressenævnet fandt, at bladet havde bragt en række vurderinger af centrale forhold i sagen. Der var således ikke tale om faktisk forkerte forhold, hvorfor klageren ikke havde ret til et genmæle. Da sagen i øvrigt var refereret loyalt, var en bemærkning i artiklen om, at klageren havde rederansvaret, ikke en overtrædelse af god presseskik.