Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1992
Statutory Text (2 Articles)
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1992
Ved skrivelse af 10. august 1992 har Rolloskolen ved skoleinspektør [K] klaget til Pressenævnet over Danmarks Radios afgørelser af 12. juni og 9. juli 1992 i en sag om et indslag, der blev bragt i TV-Avisen søndag den 24. maj 1992. Klageren finder, at Danmarks Radio ved dette indslag har overtrådt god presseskik.
Det påklagede indslag viste en række situationer fra en skoledag for en ottende klasse i en folkeskole. Situationerne blev kædet sammen af speakerkommentarer og af udtalelser fra to udvalgte elever. Disse elevudtalelser var bl.a. følgende
- "Jeg hedder (...), og jeg er grundigt træt af at gå i skole."
- "Hvis vi nu farer rundet, og han siger, vi skal sætte os ned, så gør vi det jo ikke - og så kan han jo overhovedet ikke sige vi skal."
- "Han kan ikke klare at styre os, og så kan han ikke lære fra sig."
- "Han har ikke så meget overblik, at han kan styre os allesammen."
En af speakerkommentarerne var følgende: "En af pigerne gider ikke engang være der og får uden diskussion lov at gå hjem."
Ved skrivelse af 1. juni 1992 klagede Rolloskolen til Danmarks Radio over indslaget, idet det bl.a. blev gjort gældende, at indslaget var redigeret tendentiøst og groft manipulerende.
Ved skrivelse af 12. juni 1992 meddelte Danmarks Radio, at klagen ikke kunne tages til følge, men medgav, at klagerens ubehagelige oplevelse af indslaget muligvis kunne have været undgået, såfremt der var blevet givet en mere dybtgående og detaljeret orientering om intentionerne med indslaget.
Ved skrivelse af 25. juni 1992 rettede klageren på ny henvendelse til Danmarks Radio, der ved skrivelse af 9. juli 1992 fastholdt sin afgørelse.
Til støtte for klagen har klageren henvist til følgende forhold
1. Journalisten, der stod for indslaget, rettede henvendelse til Rolloskolen med ønsket om at skildre en ganske almindelig dag i en folkeskoleklasse. Skildringen skulle, således som klageren opfattede journalistens formål med indslaget, ses i sammenhæng med den kommende debat om "Forslag til lov om folkeskolen". I følge klageskrivelsen blev lovforslaget, inden skolen indvilligede i at medvirke, gennemdrøftet med journalisten, og han blev nøje orienteret om hovedtrækkene i de dele af forslaget, som var relevante for indslaget.
Imidlertid finder klageren, at de 6 timers optagelser er redigeret således, at indslaget ensidigt handler om disciplinære forhold. Da journalisten i følge klageren på intet tidspunkt under de forberedende drøftelser nævnte, at indslaget alene ville fokusere på disciplinen, finder klageren, at accepten til at medvirke i indslaget blev givet under klart falske forudsætninger, og at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik.
I en udtalelse om klagen har Danmarks Radio afvist, at der skulle være aftalt et indslag, der skulle forholde sig konkret til hovedtrækkene i Undervisningsministeriets lovforslag. I følge Danmarks Radio var intentionen med indslaget at skildre en helt almindelige skoledag på en helt almindelig skole med kommentarer fra eleverne. Efter Danmarks Radios opfattelse var skolen vidende om dette forhold inden optagelserne. Det forhold, at indslaget i vidt omfang handlede om disciplinære forhold, skyldes, at det efter Danmarks Radios opfattelse var disciplinen eller rettere manglen på samme, der prægede den dag, hvor optagelserne fandt sted.
Danmarks Radio har i øvrigt på ny medgivet, at en mere indgående orientering til skolens ledelse om intentionerne med indslaget, kunne have afbødet ledelsens ubehagelige oplevelse af indslaget.
2. Klageren finder endvidere, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik ved at instruere en elev på 14 år om at sige "Jeg hedder (...), og jeg er godt og grundigt træt af at gå i skole", uden at vedkommende elev klart har givet udtryk for en sådan holdning.
Klageren har yderligere anført, at den pågældende elev faktisk er rimelig glad for at gå i skole, men at han på forhånd var tildelt rollen som skoletræt elev. Endvidere lå udtalelsen i følge klageren så langt fra elevens almindelige sprogbrug, at udtalelsen måtte tages om ca. 5 gange. I den endelige version glemte eleven da også ordet "godt".
I sin udtalelse om klagen har Danmarks Radio anført, at man i almindelighed ikke beder medvirkende om at sige bestemte ting eller bruge bestemte formuleringer. I det foreliggende enkeltstående tilfælde anser Danmarks Radio det imidlertid for acceptabelt at bede en 14-årig elev om at introducere sig selv med en enkelt sætning som en slags overskrift, når der er overensstemmelse mellem sætningens indhold og virkeligheden. I følge Danmarks Radio har eleven således flere gange uopfordret over for journalisten givet udtryk for, at han var skoletræt.
3. Klageren finder det i strid med god presseskik, at Danmarks Radio lader eleverne fremsætte de ovenfor citerede udtalelser om lærernes manglende evner til at opretholde ro i klassen uden at give de omtalte lærere mulighed for at komme til orde.
I udtalelsen har Danmarks Radio anført, at ideen var at skildre en skoledag bl.a. ved hjælp af spontane elevkommentarer. Det var derimod ikke meningen at fremprovokere en debat eller polemik mellem lærere og elever, hvorfor lærerne ikke blev interviewet om elevernes udtalelser.
4. Efter klagerens opfattelse har Danmarks Radio i indslaget krydsklippet udtalelsen: "Han har ikke så meget overblik, at han kan styre os allesammen" med den billedmæssige dækning af en anden lærers undervisning, således at det virker som om, det er den viste lærer, der omtales.
Danmarks Radio har hertil anført i sin udtalelse, at den lærer, der vises i billeder, er identisk med den, eleven karakteriserer.
5. Klageren har endelig gjort gældende, at Danmarks Radio har overtrådt god presseskik ved at bringe speakerkommentaren: "En af pigerne gider ikke engang være der og får uden videre lov at gå hjem". Skolen har således nærmere anført, at den pågældende elev angav at have hovedpine, hvilket hun også fortalte journalisten i frikvarteret. Læreren fulgte derefter blot den på skolen gældende procedure, idet han udfyldte en "gå-hjem-seddel" til eleven med den af eleven opgivne årsag.
Danmarks Radio har i sin udtalelse anført, at eleven rent faktisk fik lov til at gå hjem uden diskussion. Om pigen vitterligt var syg eller blot ikke gad at være der længere, er et subjektivt skøn. Journalisten baserede sin vurdering på, at eleven i et frikvarter var blevet overhældt med vand. Da viceskoleinspektøren ville have hende til at sige, hvem der havde gjort det, nægtede eleven. Kort efter hævdede hun i følge Danmarks Radio, at hun havde fået hovedpine.
Danmarks Radio finder i øvrigt, at indslaget i sig selv dokumenterede, at der var usikkerhed om, hvorvidt eleven virkelig var syg, idet det fremgik, at læreren, da han skulle udfylde sygemeldingssedlen, spurgte: "Hvad skal vi kalde det? Utilpashed?."
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: A. Kierkegaard, Jørgen Schleimann, Kaare R. Skou og Ole Malmqvist.
Tre medlemmer, A. Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole Malmqvist, udtaler
Danmarks Radio har erkendt, at en mere indgående orientering til klageren om intentionerne med indslaget kunne have afbødet klagerens ubehagelige oplevelse af indslaget.
Nævnet er enig heri og finder, at en sådan orientering havde været ønskelig.
Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af dette forhold.
For så vidt angår det forhold, at en af de udvalgte elever, blev bedt om at sige sætningen: ".... jeg er godt og grundigt træt af at gå i skole", bemærkes, at nævnet - efter Danmarks Radios forklaring om at udtalelsen er dækkende for elevens holdning - ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at kritisere dette forhold. Nævnet ønsker dog at understrege, at det finder, at det er et betænkeligt journalistisk virkemiddel i et indslag, der søger at skildre virkeligheden, at lade en ikke-medievant person fremkomme med en selvkarakteristik, som er indstuderet.
Med speakerbemærkningen: "En af pigerne gider ikke engang være der og får uden diskussion lov at gå hjem" virker indslaget fremmende for det indtryk, at eleverne kan komme og gå efter forgodtbefindende. Imidlertid havde den pågældende elevs ønske om at gå hjem som anført i Danmarks Radios udtalelse en konkret baggrund. Løsrevet fra sammenhængen med denne baggrund og uden angivelse af skolens "hjemsendelsesprocedure" virker speakerbemærkningen stærkere, end der er grundlag for i de faktiske forhold.
Pressenævnet skal derfor udtale sin kritik af dette forhold.
Klageren har særlig lagt vægt på, at udtalelserne i indslaget bl.a. er fremsat af 14-15 årige elever.
Nævnet finder ikke grundlag for at tillægge dette forhold betydning og finder i øvrigt ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio.
Et medlem, Jørgen Schleimann, udtaler
Indslaget ligger indenfor de normale rammer for en ironisk virkelighedsskildring.
Dette medlem finder derfor ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Afsagt den 22. september 1992.
Mediet havde vist et indslag fra en skole, hvor nogle elever havde udtalt sig kritisk om skolen. Endvidere beskrev en speakerstemme skolens "hjemsendelselsprocedure".
Nævnet fandt, at mediet burde have orienteret skolen om intentionerne med indslaget. Endvidere burde mediet ikke lade en ung ikke-medievant person fremkomme med en selvkarakteristik, som var instuderet. Speakerbemærkningen vedrørende skolens hjemsendelsesprocedure udelod nogle fakta, hvilket var kritisabelt. God presseskik var på disse punkter overtrådt. Dissens.