Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 41/1992

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 41/1992

Ved skrivelse modtaget i Pressenævnet den 13. maj 1992 har advokat Dorte Wahl på vegne overlæge [K], reservelæge [L] og Den almindelige Danske Lægeforening klaget over, at Weekendavisen har meddelt afslag på en anmodning om genmæle over for en artikel, der blev bragt i avisen for den 10.-14. april 1992.

Artiklen blev bragt under overskriften "Doktor Fusk" og med underrubrikken "Fup og Forskning. Anerkendte læger foreslår et selvbestaltet apparat til undersøgelse af fusk med lægers forskningsresultater. Og det er der god grund til." Af artiklens indledning fremgik, at Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har stillet forslag til et regelsæt om kontrol med medicinsk forskning. En repræsentant for forskningsrådet blev citeret for, at der her i landet ikke foreligger tilstrækkeligt dokumenterede sager om alvorlig videnskabelig uredelighed. Forfatteren af artiklen anførte i tilknytning hertil følgende: "Men der er danske sager, der ifølge andres opfattelse både er dokumenterede og alvorlige. Og dele af forslaget er tydeligvis skrevet med afsæt i en ganske bestemt sag, der i øjeblikket tikker som en bombe under systemet. - Vi begynder med denne sag."

Omtalen af den sag, som forfatteren af artiklen herved henviste til, blev fulgt af beskrivelser af fire andre sager, hvor der fra forskelligt hold var rejst tvivl om kvaliteten af medicinsk forskning.

Den foreliggende klage til Pressenævnet er foranlediget af den sidste af disse beskrivelser, der blev præsenteret under benævnelsen "[K]- Scocozza-affæren". Ifølge artiklen var der mellem lægerne ved en kræftafdeling, herunder [K] og [L], på den ene side og sociolog Lone Scocozza på den anden side opstået uenighed om, hvilke konklusioner, der kunne drages af et forskningsprojekt, som var gennemført af parterne i fællesskab på den pågældende kræftafdeling. Projektet vedrørte kvaliteten af læge-patient samtaler, og ifølge artiklen fandt Scocozza, at patienterne ikke fik information i tilfredsstillende omfang, mens [L] i en artikel i Ugeskrift for Læger havde draget nogle konklusioner, der var mere positive.

I artiklen blev der herefter rejst spørgsmål om, hvorvidt det regelsæt, som Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har foreslået, vil være egnet til at afgøre, hvem der har ret i en sag som "[K]- Scocozza affæren". Det påpegedes i den forbindelse, at de undersøgelsesudvalg, der skal udøve regelsættet, bl.a. skal bestå af sundhedsvidenskabelige forskere.

Ved skrivelse af 15. april 1992 anmodede advokat Dorte Wahl på vegne klagerne herefter Weekendavisen om at bringe følgende genmæle

"Genmæle vedrørende artiklen DOKTER FUSK, Weekendavisen 10.-14. april 1992, side 3

I nævnte artikel omtales 5 såkaldte "affærer", afslutningsvis "[K]- Scocozza-affæren".

[K]- Scocozza sagen er fejlagtigt sat i sammenhæng med de 4 i artiklen andre nævnte sager. Sagen mellem Lone Scocozza på den ene side og overlæge [K] og reservelæge [L] (i artiklen omtalt som "afdelingens yngste reservelæge") på den anden side drejede sig om ganske andre forhold end dem som artiklen, DOKTER FUSK, har adresse til.

Scocozza sagen drejede sig således om, hvem der i givet fald kunne hævde rettigheder til resultaterne af en i fællesskab udarbejdet undersøgelse. Endvidere drejede sagen som om, hvorvidt resultaterne af den pågældende undersøgelse overhovedet kunne bære eneret eller må siges at tilhøre almenheden. Sagen drejede sig således ikke om "fusk med lægers forskningsresultater".

Det tilføjes, at reservelæge [L] var eneforfatter til artiklerne i Ugeskrift for Læger og at [L] i sine artikler anbefalede en forbedret information til patienterne forud for indhentelse af samtykke."

Advokat Wahl begrundede anmodningen med, at omtalen af sagen var anbragt i en forkert sammenhæng, og at dette var egnet til at påføre [K] og [L] skade i offentlighedens omdømme.

Ved skrivelse af 27. april 1992 meddelte Weekendavisen afslag på anmodningen om genmæle. Til støtte for afslaget henvistes dels til medieansvarslovens § 36, hvorefter der alene er krav på genmæle over for faktiske oplysninger, og dels til § 38, efter hvilken indholdet af et genmæle i alt væsentligt skal være begrænset til faktiske oplysninger.

I samme skrivelse anførtes i øvrigt, at Weekendavisen var indstillet på at bringe det genmæle, som advokat Wahl havde formuleret, men som et læserbrev. Klagerne accepterede dette tilbud, men meddelte, at man tillige ville klage til Pressenævnet. Det fremgår af sagen, at indholdet af klagernes genmæle herefter blev bragt som læserbrev i avisen for den 1.-7. maj 1992 under overskriften "Forkert sammenhæng."

I klageskrivelsen er det til støtte for kravet som genmæle bl.a. anført, det er en fejlagtig faktisk oplysning at omtale [K]- Scocozza sagen i sammenhæng med en række sager, der i overensstemmelse med artiklens overskrift og indledning vedrører spørgsmålet om lægers uredelighed med forskningsresultater.

Ved skrivelse af 3. juni 1992 har Weekendavisen i en udtalelse om klagen fastholdt sit afslag på genmæle. Der er til støtte herfor på ny henvist til, at genmælet ikke rummer en korrektion af faktiske oplysninger, således som det kræves i medieansvarsloven.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: A. Kierkegaard, Bent A. Koch, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Under henvisning til Weekendavisens ovenfor anførte synspunkter og i henhold til medieansvarslovens §§ 36, stk. 1, og 38, stk. 1, tiltræder Pressenævnet, at Weekendavisen har meddelt afslag på den fremsatte anmodning om genmæle.

Afsagt den 30. juni 1992.

I en artikel havde bladet omtalt en sag i sammenhæng med en række andre sager, der vedrørte spørgsmålet om lægers uredelighed med forskningsresultater. Det forhold, at den enkelte sag blev bragt i den sammenhæng, var ikke en faktisk forkert oplysning, der berettigede klagerne til et genmæle.