Legislator Case Law & Legislation
W19991016725 DK

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 10/1992

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 10167 Valid

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 10/1992

Midtjyllands Avis for den 6. januar 1992 indeholdt en lederartikel, der handlede om Kurt Waldheims afgang fra præsidentposten i Østrig. I artiklen var bl.a. anført: "Der blev ikke ført bevis for Waldheims "aktive deltagelse i krigsforbrydelser" - men rigeligt for hans fremtræden som officer i Waffen SS." Forfatteren til artiklen var angivet med initialerne "H.J.".

Efter det oplyste rettede klageren, [K], den 7. januar 1992 telefonisk henvendelse til avisen, hvor han talte med "H.J.". Under samtalen gjorde [K] gældende, at artiklens oplysning var forkert, idet Kurt Waldheim ikke have været officer i Waffen SS, men i Værnemagten. "H.J." svarede, at han ville se på sagen.

Ved brev af 16. januar 1992 til Midtjyllands Avis refererede [K] telefonsamtalen og spurgte om grunden til, at avisen ikke havde bragt et dementi.

[K] har herefter klaget til Pressenævnet, idet han har fremsat krav om, at avisen berigtiger den omhandlede oplysning om Kurt Waldheim. Endvidere har [K] fundet, at avisen bør give ham en undskyldning for, at hans henvendelser er blevet ignoreret.

Midtjyllands Avis har i anledning af klagen udtalt, at Kurt Waldheim beviseligt var medlem af hærenheden SA og har henvist til en kopi af et stamkort, der skulle godtgøre dette. Avisen har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig anledning til at berigtige oplysningen om, at Waldheim var officer i Waffen SS, idet artiklens emne var de politiske følger af Waldheims aktive militærtjeneste på tysk side under 2. verdenskrig, og således ikke hans tilknytning til den ene eller anden hærenhed. Avisen anfører endelig i sin udtalelse, at klagerens henvendelse ved skrivelse af 16. januar 1992 var besvaret mundtligt på forhånd.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: A. Kierkegaard, Hans Dam, Kate Bluhme og Preben Sørensen.

Formanden (A. Kierkegaard) udtaler

Af medieansvarslovens § 36, stk. 2, fremgår, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende. Endvidere fremgår af lovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klage fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

På baggrund heraf afvises klagerens begæring om genmæle.

Pressenævnet udtaler

Af medieansvarslovens § 36, stk. 3, fremgår, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Endvidere fremgår af lovens § 40, stk. 1, at afslag på genmæle snarest muligt skal meddeles skriftligt til den, der har anmodet om genmælet, og at der samtidig skal gives den pågældende oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal fremgår af klagevejledningen.

Derfor finder nævnet, at Midtjyllands Avis burde have givet skriftligt afslag på [K]s brev af 16. januar 1992 og samtidig have givet klagevejledning.

Afsagt den 10. marts 1992.

Endelig adm. afgørelse 1992 10167 Valid

Bladet havde bragt en artikel om Kurt Waldheims afgang fra præsidentposten i Østrig.

Klageren mente, at artiklen indeholdt nogle faktisk forkerte oplysninger, som burde berigtiges. Da klageren ikke selv var nævnt i artiklen, havde han ikke retlig interesse i klagen, hvorfor anmodningen om genmæle blev afvist. Nævnet anførte dog, at bladet burde have givet klageren den fornødne klagevejledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →