Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2/1992

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2/1992

Advokat Ole Brøns har som advokat for en redaktør [K] klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladet i følgende anledning

Den 5. januar 1992 indeholdt bladet på forsiden sålydende overskrift: "Kendt redaktør afsløret som KGB-agent."

Inde i bladet bragtes under overskriften: "Redaktør på Information var KGB-spion" og mellemrubrikken "[K] arbejdede i årevis for Sovjet og fik store summer udbetalt ved hemmelige møder ..." en artikel, hvori omtaltes [K]s påståede mangeårige samarbejde som "agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, tilsyneladende under kodenavnet "STOT"." Det fremgik af artiklen, at den afhoppede KGB-oberst Oleg Gordijevskij over for bladet havde udpeget [K] som KGB-agent, at bladet tillige havde fået oplysningerne bekræftet andre - ikke navngivne - steder, og at bladet var vidende om, at både den britiske og danske efterretningstjeneste havde dem. Endvidere henvistes til et KGB-dokument fra 1976 i bladets besiddelse, hvori dæknavnet "STOT" forekom.

I bladets leder samme dag blev sagen yderligere kommenteret under overskriften "En spion".

Den 6. januar 1992 var sagen markeret på bladets forside og yderligere uddybet i en artikel inde i bladet, hovedsageligt baseret på et interview med Oleg Gordijevskij.

Den 7. januar 1992 bragtes under overskriften: "[K] advokat for Sovjet" en artikel, hvori [K], der i en periode havde været medlem af regeringens sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg (SNU), betegnedes som " Sovjetunionens og KGB's advokat i ...SNU", som "en vigtig indflydelsesagent for KGB" og som "KBG-agent tæt på beslutningsprocesserne".

I klagen har advokaten gjort gældende, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved i forbindelse med sin leder den 5. januar 1992, de nævnte artikler og overskrifterne til disse at undlade at kontrollere, om de oplysninger, der er givet, er korrekte, at undlade i særlig grad at efterprøve de skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger, som er bragt om [K], først og fremmest ved at forelægge dem for ham, og at undlade at sikre, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold har dækning i den pågældende artikel.

Advokaten har navnlig henvist til de ovenfor citerede overskrifter i lederen af 5. januar 1992 og artiklen af samme dato og mellemrubrikken i denne.

Advokaten har oplyst, at klageren vil anlægge injuriesag ved domstolene mod bladet og dets journalister.

I en kommentar til klagen har bladets ansvarshavende chefredaktør afvist, at den skete omtale af [K] er i strid med god presseskik. Chefredaktøren har i første række anført, at bladet anser sine oplysninger om [K] for at være rigtige og agter at føre sandhedsbevis for dem. Bladet er i besiddelse af en omfattende dokumentation for, at [K] som beskrevet i bladet har været agent for KGB. Sagens fulde omfang er langt fra oprullet i bladet, hvilket i forbindelse med konkurrencehensyn afskærer bladet fra at udlevere oplysninger, som det endnu ikke har offentliggjort. En nærmere bedømmelse af bladets beviser henhører under domstolenes afgørelse. Pressenævnet vil således i givet fald udtale sig på ufuldstændigt grundlag og herved afskære bladet fra at føre sandhedsbevis. Nævnet bør derfor afvise klagen eller i det mindste udsætte sin vurdering på udfaldet af retssagen. Dernæst har chefredaktøren særligt henvist til, hvordan Sovjetunionen indtil 1991 på ulovlig vis søgte at påvirke Danmark indefra, blandt andet ved hjælp af "påvirkningsagenter" som [K]. Det ville derfor i udpræget grad være en "presseetisk forbrydelse" at tie om sagen. På grund af sagens særegne karakter tjente det ikke noget formål på forhånd at advare [K] om, at han var på nippet til at blive afsløret. Udtrykket "spion" er den almindelige betegnelse for "agent" og ikke mere krænkende end dette udtryk.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler

Det er efter medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 1, jf. § 34, Pressenævnets opgave at afgøre, om et massemedies indhold og handlemåde i forbindelse med en sket offentliggørelse er i strid med god presseskik. Grundlaget for nævnets vurdering heraf er de "vejledende regler for god presseskik", og nævnets afgørelse træffes ud fra de faktiske oplysninger og de indlæg, der af parterne er meddelt nævnet.

Nævnet kan derimod ikke indlade sig på en bevisdømmelse af, om der af et massemedie er fremsat urigtige ærekrænkende sigtelser, eller om massemediet i givet fald har ført eller eventuelt vil kunne føre sandhedsbevis for sigtelserne rigtighed gennem offentliggørelse af nye oplysninger, som man måtte komme i besiddelse af, eller som man mener at være i besiddelse af, men ikke ønsker at oplyse overfor nævnet. En sådan bevisbedømmelse henhører under domstolene, og nævnets afgørelse af et forelagt presseetisk spørgsmål afskærer ikke massemediets mulighed for senere at søge sandhedsbevis for domstolene.

Nævnet kan derfor ikke efterkomme chefredaktørens anmodning om at udsætte sagens afgørelse på udfaldet af den kommende retssag.

Ifølge afsnit A, pkt. 6, i de vejledende regler for god presseskik skal overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold have dækning i den pågældende artikel.

Anvendelsen af overskrifterne i bladet for den 5. januar 1992 "Kendt redaktør afsløret som KGB-agent" på forsiden, "Redaktør på Information var KGB-spion" til artiklen inde i bladet og mellemrubrikken hertil "[K] arbejdede i årevis for Sovjet og fik store summer udbetalt ved hemmelige møder ..." samt overskriften "En spion" til lederen kan efter nævnets opfattelse ikke kritiseres som værende i strid med denne regel, idet de anvendte udtryk ikke afviger væsentligt fra teksten i artiklerne.

Ifølge afsnit A, pkt. 3, i de vejledende regler for god presseskik skal oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder, at denne regel klart er overtrådt. I de pågældende artikler er der fremsat meget alvorlige sigtelser mod [K], uden at de forinden har været forelagt for ham. Dette kunne være sket uden at krænke nogen almen interesse eller hensynet til pressens informations- og ytringsfrihed.

Nævnet har ikke mulighed for at efterprøve, om bladet i tilstrækkelig grad har kontrolleret rigtigheden af de offentliggjorte oplysninger, men kan konstatere, at artiklerne alene refererer til én navngiven kilde, Oleg Gordijevskij, jf. afsnit A, pkt. 1, i de vejledende etiske regler.

Pressenævnet skal herefter udtale sin alvorlige misbilligelse af Ekstra Bladets handlemåde ved ikke at forelægge de graverende sigtelser inden disses offentliggørelse i bladet.

Pressenævnet pålægger bladets ansvarshavende chefredaktør at offentliggøre nævnets kendelse i fuldt omfang, jf. medieansvarslovens § 49.

Afsagt den 31. januar 1992.

Bladet havde på forsiden samt i en artikel angivet, at klageren, som var en kendt redaktør, var KGB-spion. Da der var tale om meget alvorlige sigtelser, burde klageren have været hørt inden offentliggørelsen af oplysningerne. Nævnet udtalte sin alvorlige kritik og pålagde bladet at offentliggøre kendelsen i fuldt omfang.