Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 78/1993

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 78/1993

Dansk Center Parti har ved næstformand Steen Lyngaae Jørgensen klaget til Pressenævnet over, at Politiken har givet afslag på genmæle over for en leder den 30. september 1993.

Lederen havde overskriften "Svær boykot. Kampen mod det yderste højre" og indeholdt bl.a. følgende

"Til kommunevalget i november må man forudse, at det yderste højre vil være repræsenteret på valglisterne i flere større byer.

Det er ikke noget kønt selskab. Det handler om partier som Stop Indvandringen, Nationalpartiet Danmark, Partiet De Nationale og Dansk Centerparti. De står for uhyggelige politiske synspunkter. Og et dybt forkasteligt menneskesyn, der har rod i racistiske holdninger. Disse grupperingers rolle i dansk politik må begrænses til en lille sort parentes."

Lederens ærinde var at sætte beslutningen hos en lang række etablerede partier i København og Odense om at boykotte vælgermøder, hvor højrepartierne er repræsenteret, i kritisk belysning. Politiken mente, at højrepartierne i stedet skulle bekæmpes med demokratiets bedste våben: argumenter, og at der i et vidt omfang også burde holdes tværpolitiske møder, hvor disse partier kunne få lov til at afsløre sig selv.

Klageren anmodede den 3. oktober om følgende genmæle over for lederen

"1. På vegne af Dansk Center Parti må jeg protestere imod, at Dansk Center Parti omtales som tilhørende "det yderste højre" i Politikens leder torsdag 30/9- 93.

Dansk Center Parti - som blev stiftet den 21/3-92 - er et demokratisk, borgerligt, midterparti. Hovedparten af partistifterne er tidligere, mangeårige medlemmer af CD. Vi brød med CD på grund af indvandrerpolitikken, den manglende medlemsindflydelse i CD og CD's flirten - senere samarbejde - med Socialdemokratiet. CDs sidenhen stedse dalende tilslutning i meningsmålingerne kunne tyde på, at flertallet af CDs tidligere vælgere er enige med Dansk Center Parti.

2. Det er naturligvis altid generende for de etablerede partier, når der opstår nye, som vil lege med i sandkassen. Dette berettiger imidlertid ikke til dét lidet demokratiske forsøg på "karaktermord" på et lille nystiftet parti, som nu er igang. Man slår skam ingen folk ihjel, man myrder "bare" deres image.

3. Jeg finder det iøvrigt skuffende, at Politikens journalister ikke er mere omhyggelige i deres research eller logisk tænkende. De må da kunne forstå, at et parti af tidligere CDere ikke er et højreradikalt parti. Så hurtigt skifter mennesker ikke politisk holdning.

4. Nu, hvor 23% af alle skolebørnene i Københavns Kommune er fremmedsprogede, d.v.s. af fremmed herkomst, kommer vi imidlertid ikke uden om at diskutere indvandrerpolitikken. Den indvandring, der allerede har fundet sted, er i virkeligheden af langt større betydning end et ja eller nej til EF. Men i modsætning til EF-spørgsmålet er dette sket, uden at befolkningen er blevet spurgt eller - indtil fornylig - oplyst om de faktiske forhold. Det er dette, mange danske vælgere nu reagerer imod.

I et ordentligt demokrati bør der ingen tabu-emner være.

Borgerne har ret til at få oplyst, hvad de af borgerne indbetalte skatter anvendes til. Ligeledes bør alle spørgsmål om statens/samfundets tilstand naturligvis kunne debatteres.

Det bør være muligt at stille spørgsmål som

- Hvorfor skal 40.000 syge danskere stå på ventelister til sygehusene på grund af manglende bevillinger; medens statskassen står gabende åben, så snart det drejer sig om penge til asylsøgere, flygtninge og indvandrere eller u-landshjælp?

- Hvorfor har vi nedskæringer af hjemmehjælpen, manglende plejehjemspladser, og utilstrækkelig hjælp til psykisk syge, samtidig med at Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors for statens regning kan oprette 130 asylcentre med 3.000 ansatte? Er det ikke danske borgeres behov, der bør komme i første række?

- Hvor går grænsen for hvor mange udlændinge, vi vil have ind i Danmark? Eller er der slet ingen grænse?

- Hvad koster indvandringen reelt det danske samfund årligt? Og hvor går grænsen for, hvad vi er villige til - eller kan - betale? Underskuddet på statsbudgettet i år bliver ca. 55 milliarder kr. Vi er ca. 5 millioner danskere. Det vil sige, at hver eneste af os - fra spædbarn til olding - skulle have betalt 11.000 kr. mere i skat. En familie med to børn har således betalt 44.000 kr. for lidt i skat i år. Hvem skal nu betale? Skal skatterne sættes op? Skal folkepensionen skæres ned? Eller skal gælden på uanstændig vis eksporteres til vore børn og børnebørn?

I et ordentligt demokrati bør sådanne spørgsmål kunne stilles, uden at det giver anledning til grove - ubeføjede - beskyldninger. Befolkningseksplosionen og de mange lokale krige rundt om i verden vil iøvrigt bevirke, at vi også i Danmark før eller siden bliver tvunget til, ikke blot at diskutere men også, at tage stilling til disse spørgsmål."

Politiken afviste den 25. oktober at bringe genmælet, idet bladet henviste til, at spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Center Parti med rette kan siges at tilhøre det yderste højre beror på en samlet vurdering af partiets programgrundlag og den måde, hvorpå partiet argumenterer offentligt. Der er således ikke tale om en oplysning af faktisk karakter.

I klagen til Pressenævnet har Dansk Center Parti anført, at lederens beskyldninger mod partiet både er usande, krænkende og fremsat i skadevoldende hensigt. Klageren finder endvidere Politikens handlemåde hyklerisk. I lederen opfordres til direkte debat og til at lade argumenterne tælle. Men når klageren omgående anmoder om genmæle, nægter bladet dette - og det først 3 uger efter anmodningens fremsendelse.

I en udtalelse om klagen har Politiken beklaget det sene svar på klagerens anmodning. Politiken har i øvrigt fastholdt, at der i lederen er tale om en vurdering og ikke om et udsagn af faktuel karakter. Bladet har tilføjet, at det ønskede genmæle i sin udformning og sit indhold går langt udover de normale rammer for et sådant.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Lederens placering af Dansk Center Parti i det politiske spektrum er et udtryk for Politikens vurdering. På den baggrund tiltræder Pressenævnet, at Politiken har meddelt afslag på genmæle.

Afsagt den 2. december 1993.

Bladet havde i en leder omtalt et parti som tilhørende "det yderste højre". Da dette var udtryk for bladets egen vurdering og ikke en faktisk oplysning, var klageren ikke berettiget til et genmæle.