Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 70/1993

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 70/1993

En mand [A] har ved advokat Ove Jessen klaget til Pressenævnet over, at Dagbladet Børsen har givet afslag på en anmodning om genmæle over for en artikel den 30. august 1993. Klageren finder endvidere, at bladet har overtrådt god presseskik.

I artiklen, der havde overskriften "Told & Skat kulegraver netværk af selskabstømmere - Politiet undrer sig over tæt kontakt til kriminelle miljøer", hed det bl.a.

"Politiets og Told- og Skattestyrelsens optrevling af den såkaldte guld-sag fra Skibby har ikke alene afsløret et landsdækkende net af professionelle selskabstømmere, men også afdækket et endnu større og hidtil ukendt netværk af samarbejdende personer og selskaber.

I første omgang vil Told- og Skattestyrelsen udarbejde en oversigt over involverede selskaber og personer med speciale i selskabstømning.

Styrelsens kræfter vil - efter dagbladet Børsens oplysninger - koncentrere sig om de seneste års mest aktive selskabstømmere.

Samtidig undrer ledende politifolk sig over, at flere af de professionelle selskabstømmere på den ene eller anden måde har haft kontakt til personer og selskaber, som en eller flere gange har været involveret i økonomisk kriminalitet."

Det fremgik endvidere af artiklen, at politiet konstaterer, "at der findes en gruppe driftige personer, der kender hinanden, og som stort set altid er deltagere i uigennemskuelige handler og atypiske forretninger."

I slutningen af artiklen hed det

"Alle de nævnte selskabstømmere kender hinanden mere eller mindre, bl.a. sidder flere af dem i bestyrelser sammen, men det skal understreges, at ingen af dem er dømt for selskabstømning."

Artiklen var ledsaget af en stribe med 3 billeder af personer, der i følge billedteksterne får deres forhold undersøgt af Told- og Skattestyrelsen. Det øverste billede var af klageren.

I en særlig box hed det

"Told og Skat undersøger følgende

I følge Børsens oplysninger vil følgende selskabstømmere få undersøgt deres forhold nærmere af Told- og Skattestyrelsen

Direktør [A], Hjørring. I følge branchekyndige udviklede [A] skattegodtgørelsesmetoden til fuldkommenhed."

Yderligere 11 personer var nævnt på den liste Børsen havde stillet op i boxen.

[A] anmodede herefter om følgende genmæle

"Vedrørende artikel bragt i Børsen mandag den 30/8 d.å. indeholdende fejlagtige oplysninger om direktør Hjørring

[A] har ingen forbindelse til den såkaldte "guldsag fra Skibby".

Endvidere er [A] ikke "selskabstømmer", endsige deltager i "et landsdækkende net af selskabstømmere" eller i øvrigt deltager i "et hidtil ukendt netværk af samarbejdende personer og selskaber."

[A] har heller ikke på den ene eller anden måde haft "kontakt til personer og selskaber, som én eller flere gange har været involveret i økonomisk kriminalitet".

[A] tilhører ikke en gruppe driftige personer, der kender hinanden, og som stort set altid er deltagere i uigennemskuelige handler og atypiske forretninger.

Sluttelig skal det oplyses, at [A] ikke kender de øvrige personer nævnt i artiklen, bortset fra omtalen i dagspressen."

Bladet afviste at bringe genmælet, idet der henvistes til, at man alene havde skrevet om klageren, at han udviklede skattegodtgørelsesmetoden til fuldkommenhed.

I klagen til Pressenævnet er det til støtte for kravet om genmæle gjort gældende, at artiklen er udformet på en sådan måde, at der for læseren ikke hersker tvivl om, at klageren har forbindelse til "guldsagen fra Skibby", er medlem af et landsdækkende net af professionelle "selskabstømmere" og har haft kontakt til personer og selskaber, som en eller flere gange har været involveret i økonomisk kriminalitet. Alle disse påstande er i følge klageren udokumenterede. Det eneste korrekte i artiklen er efter klagerens opfattelse, at han har udviklet skattegodtgørelsesmetoden til fuldkommenhed, og klageren tilføjer, at metoden er fuldt lovlig.

Klageren har endvidere anført, at Børsen ved at sammenkæde ham med kriminelle elementer og selskabstømmere har påført ham ganske betydelig økonomisk skade, idet han nu har særdeles vanskeligt ved at indgå kontrakter og deltage i bestyrelsesarbejde m.v.

Til støtte for klagen over, at Børsen har overtrådt god presseskik, er det gjort gældende, at de krænkende oplysninger skulle have været kontrolleret, herunder navnlig ved forelæggelse for klageren. Dette er imidlertid ikke sket.

Børsen har i en udtalelse om klagen fastholdt sin afvisning af at bringe et genmæle. Børsen støtter dette på, at klageren har bekræftet den eneste oplysning, bladet bragte om ham i artiklen, nemlig at han udviklede skattegodtgørelsesmetoden til fuldkommenhed. Bladet har endvidere anført, at man i forudgående artikler har skrevet, at klageren kun har indirekte forbindelse til guldbanden fra Skibby. I bladets intensive dækning af guldsagen og om selskabstømmerne er det blevet understreget, at der findes lovlig og ulovlig selskabstømning. Børsen vil overlade det til de relevante myndigheder at finde ud af, om klageren har handlet lovligt eller ulovligt, men har gjort gældende, at selskabstømmere har det tilfælles, at en stor del af de berørte virksomheder bliver tvangsopløst af den ene eller anden grund. Børsen har herefter henvist til nogle fremlagte lister fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at [A] har været direktør og/eller bestyrelsesmedlem i et betydeligt antal opløste selskaber.

Til støtte for at klageren har været involveret i uigennemskuelige handler og atypiske forretninger, har Børsen fremlagt regnskab for 1988 for et selskab, hvor klageren var direktør og bestyrelsesmedlem. I revisorpåtegningen på dette regnskab hed det bl.a.

"Vi har ved vores revision konstateret, at der i årets løb er ydet 2 lån ialt ca. 12,5 mill kr. med en løbetid på een dag. Lånene er efter vores opfattelse omfattet af aktieselskabslovens § 115, stk. 1, der omhandler ulovlige aktionærlån.

I perioden efter statustidspunktet er der ligeledes ydet en række udlån på ialt ca. 27,3 mill. kr., som efter vores opfattelse også er omfattet af aktieselskabslovens § 115, stk. 1. Disse udlån er i løbet af 1989 og senest på tidspunktet for vores påtegning af regnskabet indfriet.

Datterselskabet, Aktieselskabet 30. oktober 1943, havde pr. 31. december 1988 et udlån på ca. 1 mill. kr., der efter vores opfattelse også er omfattet af aktieselskabslovens § 115 stk. 1. På tidspunktet for vores påtegning af regnskabet er dette udlån indfriet."

I henhold til nogle Børsen-artikler fra 1989 og 1991 ejedes aktiemajoriteten i dette selskab af et andet selskab, der i 1991 blev slettet fra noteringen på Københavns Fondsbørs, idet Fondsbørsen fandt, at selskabet gennem en meget lang periode havde forsømt at opfylde de forpligtelser, der følger af at være et børsnoteret selskab. I følge Børsen var klageren tidligere hovedaktionær i det "slettede" selskab, men havde et halvt år før "sletningen" solgt sin aktiepost til et andet selskab, hvor han var direktør.

Børsen har endvidere anført, at klageren tidligere er blevet straffet for økonomisk kriminalitet, og finder det derfor påfaldende, at klagerens advokat påstår, at klageren ikke har haft kontakt til personer eller selskaber, som har været involveret i økonomisk kriminalitet.

Sammenfattende har Børsen gjort gældende, at artiklen tager udgangspunkt i guldbanden og dens forbindelser til andre selskabstømmere. Bladet finder efter det oven for anførte, at der er fuld dækning for artiklen, uanset indholdet ikke var målrettet mod [A].

Om klagen over, at god presseskik er overtrådt, har bladet anført, at journalisten, der skrev artiklen, gennem længere tid forsøgte at spore klageren på forskellige adresser uden held. Efter offentliggørelsen har bladet gentagne gange tilbudt klageren at gennemgå materialet og eventuelt deltage i et interview, hvilket er blevet afslået.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Klageren sammenkædes i kraft af artiklens opsætning med de generelle forhold, som i henhold til artiklen er afdækket i forbindelse med optrevlingen af guldsagen fra Skibby. Hverken i artiklen eller under sagens behandling i Pressenævnet er rigtigheden af denne sammenkædning godtgjort. Da sammenkædningen er egnet til at påføre klageren økonomisk skade af betydning pålægges Børsen at offentliggøre følgende

"Genmæle

Vedrørende artikel bragt i Børsen mandag den 30. august d.å. indeholdende fejlagtige oplysninger om [A], Hjørring, skal følgende oplyses.

[A] har ingen forbindelse til den såkaldte guldsag fra Skibby. [A] deltager ikke i et landsdækkende net af selskabstømmere. [A] kender ikke de øvrige personer nævnt i artiklen.

Advokat Ove Jessen på vegne af [A]."

Pressenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at kritisere Dagbladet Børsen i denne sag.

Afsagt den 2. december 1993.

Bladet havde i kraft af en artikels opsætning sammenkædet klageren med et landsdækkende net af selskabstømmere.

Da bladet ikke havde godtgjort rigtigheden af oplysningerne, og da disse var egnede til at påføre klageren skade, var god presseskik overtrådt. Bladet blev pålagt at offentliggøre et genmæle.