Legislator Case Law & Legislation
W19991014825 DK

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1993

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 10148 Valid

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1993

En kvinde [A] har klaget til Pressenævnet over Politikens billedvalg til en artikel den 26. marts 1993 om overgreb i den jugoslaviske borgerkrig.

Artiklen havde overskriften "Her voldtager man børn" og indeholdt bl.a. følgende

"Da Samira blev fundet af sin mor, var hun bevidstløs, hun havde fråde om munden, hendes underbukser var taget af, og der strømmede blod ud fra skridtet."

Det fremgik af artiklen, at Samira er 4 år.

Artiklen var ledsaget af et stort billede af et nøgent barn, der ligger på ryggen. Barnet var tydeligt underernæret, og store partier af huden var misfarvet. Barnets vidtåbne øjne var angstfyldte og vagtsomme. Der var ingen tekst til billedet.

Til støtte for sin klage har [A] dokumenteret, at billedet stammer fra en dansk bog fra 1984 med titlen "Omsorgssvigt" af læge ved Rigshospitalets børneafdeling Joav Merrick. Billedet forestiller en ni måneder gammel pige, der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt.

Klageren finder det uforståeligt, at Politiken illustrerer en artikel om forholdene i den jugoslaviske borgerkrig med et falsk billede. Der er risiko for genkendelse af den danske pige, der i dag er ca. 10 år gammel, og billedvalget er endvidere egnet til at afsvække artiklens troværdighed.

Formanden udtaler

Da klagen ikke har den fornødne retlige interesse i det påklagede forhold, afvises klagen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Pressenævnet finder dog anledning til at fremhæve følgende

Af en udtalelse, som nævnet har indhentet fra Politiken i anledning af klagen, fremgår, at en anden læser også har reageret over billedvalget. Bladet har den 13. april 1993 under overskriften "Forkert brug af et billede. Politiken beklager anvendelsen" offentliggjort et indlæg fra denne læser, hvori det bl.a. hed: "Hvilken interesse har Politiken i en så uetisk og helt unødvendig billedmanipulering?" I en redaktionel kommentar til indslaget hed det: "Ja, vi burde vide bedre, og der er da også tale om en fejl fra redaktionens side - en fejl som vi beklager. Vi var ikke nok opmærksomme på billedets oprindelse, og den grovkornede gengivelse, der skulle sløre billedet og gøre det til en grafisk illustration til artiklen, fungerede ikke godt nok."

I udtalelsen til Pressenævnet har Politiken henholdt sig til beklagelsen i bladet den 13. april. Politiken har endvidere anført, at der er tale om en fejl begået i god tro, uden ønske om at vildlede læserne, idet det anvendte billede lå i en forkert billedpose. Bladet finder, at risikoen for at blive afsløret er så stor, at dette udelukker, at der skulle være handlet i ond tro.

Afsagt den 11. maj 1993.

Endelig adm. afgørelse 1993 10148 Valid

Bladet havde anvendt et forkert billede til illustration af en artikel om den jugoslaviske borgerkrig. Klageren havde ikke retlig interesse i at klage, og sagen blev derfor afvist af nævnets formand.

Bladet havde imidlertid i en udtalelse beklaget fejlen, hvilket Pressenævnet fandt anledning til at fremhæve i sin kendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →