Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 17/1993

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 17/1993

Per Kaalund har klaget til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 10. marts 1993, idet han finder, at bladet herved har overtrådt god presseskik.

Artiklen bar overskriften: " PER KAALUNDS SVOGER TILTALT FOR SPIONAGE" og havde underrubrikken: "PET gik ind i sagen, fordi hustruen arbejdede på den danske ambassade i Bonn."

Det fremgik af artiklen, at [A], der i en periode indtil 1986 havde været informationschef i Dansk Mejeribrug, var blevet anholdt og tiltalt i Tyskland for at have været agent for den østtyske sikkerhedstjeneste.

Det hed endvidere bl.a. i artiklen

" [A] er gift med amtsborgmester Per Kaalunds søster, der frem til midten af 1980'erne arbejdede med handelssager ved den danske ambassade i Bonn. Det er blandt andet i den periode, at det tyske politi mistænker hendes mand for at have leveret afslørende og kompromitterende materiale om vesttyske journalisters privatliv til Stasi i Østtyskland.

Hvis de tyske myndigheders tiltale holder, tyder meget på, at [A] brugte sin informationsstilling hos Dansk Mejeribrug som et smart dække over sine spionaktiviteter og til at skaffe oplysninger om kolleger.

Tysk politi oplyser, at man har fundet en sagsmappe i det gamle Stasi-hovedkvarter i Berlin. Den afslørede [A] som spion - udstyret med kodenavnet "Teddy".

I følge artiklen havde ambassaden i Bonn indberettet anholdelsen til Udenrigsministeriet

"- Sagen ligger nu hos Politiets Efterretningstjeneste i København, oplyser konsul Claus Petersen fra Bonn.

- [A]s hustru arbejdede her på ambassaden frem til midten af 80'erne med handelssager. Jeg kan ikke præcisere hendes arbejdsområde nøjere, og jeg kan slet ikke vurdere, om hun har udgjort en sikkerhedsrisiko for ambassaden.

PET har kort meddelt, at de finder sagen "særdeles interessant", fordi [A]s kone var ansat på en dansk ambassade."

Det fremgik endelig af artiklen, at [A] nægter sig skyldig i sagen, der angiveligt vil komme for retten om halvandet år. blev bl.a. citeret således

"- Jeg havde mange gamle venner i DDR. Når vi mødtes, sludrede vi selvfølgelig. Det er derfor, jeg mener, at det kan være en af mine gamle bekendte, som har været Stasi-agent og opført mig i arkivet som agent. Den metode er set før, siger - Efter anholdelsen har jeg fået en mistanke om hvem af mine tidligere venner, der var agent for Stasi og opførte mig i arkivet. Men af hensyn til sagen vil jeg ikke udtale mig nærmere om dette, siger ......"

Efter det oplyste rettede klageren henvendelse til Ekstra Bladet samme dag, som artiklen var bragt. Bladet bragte herefter den 11. marts 1993 følgende

"KLUDDER I KAALUNDS SVOGERSKAB

Ekstra Bladet skrev igår, at amtsborgmester Per Kaalunds svoger retsforfølges for spionage til fordel for Stasi, det sammenbrudte Østtysklands sikkerhedstjeneste. Det er korrekt, at [A] er Kaalunds svoger. Men han er gift med en søster til Kaalunds kone. Ikke med Kaalunds søster.

Amtsborgmesteren har fintalt sine søstre: Han har en i Australien, en i USA og en i Canada. Men ingen i Tyskland. Det har derimod amtsborgmesterinden.

Per Kaalund er i øvrigt træt af at blive mindet offentligt om svogerskabet

- Jeg har kun mødt [A] en til to gange om året ved familiebegivenheder og kender intet til hans eventuelle spionage, siger den socialdemokratiske lokalpolitiker, som satser på at komme i Folketinget og derfor er bekymret over at blive berømt på en forkert måde.

Ekstra Bladet beklager, at svogerskabet blev forkludret en kende.

Red."

Til støtte for klagen er det gjort gældende, at det er uden saglig relevans, at klageren, der er amtsborgmester og offentlig kendt, er gift med en person, hvis søsters mand er sigtet i en straffesag i Tyskland.

Endvidere finder klageren, at artiklen kan give såvel Københavns Amt som amtsborgmesterembedet negativ omtale.

I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet afvist, at klagerens familieskab med [A] er uden saglig relevans. Bladet har således gjort gældende, at Stasi-spioner ikke mindst er kendt for deres skrupelløse udnyttelse af oplysninger, de kommer i besiddelse af via deres egne familiemedlemmer. Bladet finder derfor, at det pådrager sig offentlig interesse, at den spiontiltalte er gift med klagerens svigerinde, som indtil midten af firserne arbejdede på ambassaden i Bonn.

Endvidere gør Ekstra Bladet gældende, at [A] under dække af sit familieskab har haft mulighed for at tale med en mand, der både er amtsborgmester i Danmarks største amt og indtager en fremtrædende plads i landets største parti. Bladet finder det således ikke unaturligt, om [A] havde forsøgt at udfritte klageren om oplysninger, som han kunne rapportere til Stasi.

Ekstra Bladet har i øvrigt påpeget, at man forsøgte, at få en kommentar fra klageren før artiklen blev offentliggjort, og at man straks imødekom klagerens ønske om rettelse af hans relation til den tiltalte.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler

Ved omtale af retssager bør det som udgangspunkt undgås at nævne de involverede personers slægtskabsforhold.

I sin redegørelse om relevansen af at nævne klageren har Ekstra Bladet forudsat, at [A] rent faktisk var agent for den østtyske sikkerhedstjeneste, uanset han i følge artiklen indtil videre kun er tiltalt herfor. Endvidere har bladet støttet sig til en række uunderbyggede formodninger om, hvordan [A] som Stasi-agent kunne have udnyttet sit familieskab, uanset tiltalen i artiklen går på, at [A] har leveret oplysninger om vesttyske journalisters privatliv.

Som sagen er oplyst, har der således ikke været grundlag for at nævne klageren i forbindelse med omtalen af anholdelsen og tiltalen, og Pressenævnet udtaler derfor sin kritik.

Det bemærkes, at Ekstra Bladets rettelse den 11. marts 1993 under hensyntagen til rettelsens form ikke giver Pressenævnet anledning til at afsvække kritikken.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet herefter at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet

Under overskriften PER KAALUNDS SVOGER TILTALT FOR SPIONAGE" omtalte Ekstra Bladet den 10. marts 1993, at [A], der er gift med Per Kaalunds kones søster, var blevet anholdt og tiltalt i Tyskland for at have været agent for den østtyske sikkerhedstjeneste. Det fremgik endvidere af artiklen, at [A] nægter sig skyldig, og at sagen først kommer for retten om halvandet år.

I rettelse den 11. marts 1993 oplyste Ekstra Bladet under overskriften "KLUDDER I KAALUNDS SVOGERSKAB", at [A] ikke - som anført i artiklen den 10. - er gift med Kaalunds søster, men med Kaalunds kones søster.

I en klage til Pressenævnet har Per Kaalund anført, at det er uden saglig relevans at nævne ham i forbindelse med omtalen af sagen mod [A].

I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet gjort gældende, at det pådrager sig offentlig interesse, at den spiontiltalte gennem sit familieskab har haft mulighed for at tale med amtsborgmesteren i Danmarks største amt, der samtidig indtager en fremtrædende position i landets største parti. Ekstra Bladet finder det ikke unaturligt, om [A] havde forsøgt at udfritte Kaalund om oplysninger, som han kunne rapportere til Stasi.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet

Ved omtale af retssager bør det som udgangspunkt undgås at nævne de involverede personers slægtskabsforhold.

I sin redegørelse om relevansen af at nævne klageren har Ekstra Bladet forudsat, at [A] rent faktisk var agent for den østtyske sikkerhedstjeneste, uanset han i følge artiklen indtil videre kun er tiltalt herfor. Endvidere har bladet støttet sig til en række uunderbyggede formodninger om, hvordan [A] som Stasi-agent kunne have udnyttet sit familieskab, uanset tiltalen i artiklen går på, at [A] har leveret oplysninger om vesttyske journalisters privatliv.

Som sagen er oplyst, har der således ikke været grundlag for at nævne klageren i forbindelse med omtalen af anholdelsen og tiltalen, og Pressenævnet udtaler derfor sin kritik.

Det bemærkes, at Ekstra Bladets rettelse den 10. marts 1993 under hensyntagen til rettelsens form ikke giver Pressenævnet anledning til at afsvække kritikken.

København, den 30. marts 1993.

Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Ole Malmqvist."

Afsagt den 30. marts 1993.

Klageren, en kendt politiker, blev i en artikels overskrift nævnt med navn. Artiklen vedrørte klagerens svoger, der var blevet anholdt og tiltalt for spionage i Tyskland. Nævnet fandt, at der ikke havde været grundlag for at nævne klageren i artiklen, og god presseskik var derfor overtrådt. Bladet blev pålagt at bringe et resumé af kendelsen.