Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 6/1993

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 6/1993

[A] har på vegne af sin datter [B] klaget til Pressenævnet over en artikel i Hendes Verden, nr. 1, 1993, idet klageren mener, at bladet har overtrådt god presseskik.

Det fremgår af sagen, at Hendes Verden fast indeholder en annonce bl.a. med følgende indhold: "Jeg venter på din historie. .... Ønsker du at fortælle om noget, som har gjort dybt indtryk på dig, måske endda ændret din tilværelse? En glædelig og positiv oplevelse - eller en sorgfyldt periode? - Uanset hvad du har på hjertet, giver vi dig en mulighed for at dele dine tanker med andre. - Fortæl din historie med egne ord til Hendes Verden ...."

[B] fulgte denne opfordring og indsendte en beretning om sin øjensygdom. Beretningen indeholdt en nøgtern beskrivelse af konstateringen af sygdommen og af det efterfølgende behandlingsforløb. Beretningen sluttede med, at [B] udtalte sin taknemmelighed over den støtte og forståelse hun havde fået fra familie, hospitalspersonale, venner og klassekammerater.

Hendes Verden svarede den 8. september 1992, at historien kunne bruges. Det fremgik endvidere af brevet, der var underskrevet af fiktionsredaktøren: "Som det altid er tilfældet med beretninger fra læsere, skriver jeg den om - tilføjer lidt hist og sletter lidt pist. Det er ofte også nødvendigt at udbygge historierne, fordi de sjældent er lange nok til den plads, jeg har til rådighed i bladet. Men stort set er det din historie ....."

I Hendes Verdens version blev beretningen - ved bladets tilføjelse - indledt med, at hovedpersonen, der i bladet hed Margit, brændende havde ønsket sig at blive laborant eller måske endda en berømt forsker, der gjorde nye opdagelser, fordi hun derved havde mulighed for at arbejde med mikroskoper. Det var derfor et ekstra hårdt slag for hende, at få konstateret øjensygdommen, som umuliggjorde hendes fremtidsplaner.

Beskrivelsen af sygdomsforløbet og behandlingen var helt omformuleret, og svarede indholdsmæssigt kun i begrænset omfang til klagerens indsendte beretning.

Slutningen af versionen i Hendes Verden var ligesom indledningen tilføjet på bladets initiativ

"Det blev min far, som endelig fik brudt den skal af selvynk og bitterhed, som jeg var i fuld gang med at bygge op om mig. Som sædvanlig lå jeg en eftermiddag på min seng og stirrede tomt op i loftet, da han forsigtigt åbnede døren.

- Margit, se hvad jeg har til dig. Hans stemme lød munter, ja næsten helt overstadig, og inden jeg kunne nå at rejse mig op, placerede han jordens rundeste og gladeste hundehvalp midt på min mave.

Han kom til at hedde Tippo. ......."

og

"Jo, Tippo bragte håbet og lysten til at leve tilbage i mig. Og troen på fremtiden. Hvad den vil bringe, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg sammen med min dejlige hund tør se den tillidsfuldt i møde. Og det er det vigtigste."

I umiddelbar tilknytning til artiklen var det anført, at "Af menneskelige hensyn er alle person- og stednavne ændret af redaktionen."

I en skrivelse til Hendes Verden gjorde klageren gældende, at den indsendte beretning var omskrevet til ugenkendelighed, og at påfundet med fremtidsdrømmene og slutningen med hundehvalpen var plat og latterlig.

Klageren påpegede endvidere, at bladet ved som sket at "indsætte" et uddrag af et håndskrevet brev, der i øvrigt slet ikke hidrørte fra klageren, hvis beretning var maskinskrevet, og ikke indeholdt de i det "indsatte" brev anførte ord, ønskede at fjerne eventuel tvivl hos læserne om manipulering.

Klageren anførte endelig, at hun uanset anonymiseringen ville være genkendelig for sin omgangskreds.

Bladet svarede ved skrivelse af 13. januar 1993, at klagerens historie var blevet bearbejdet i overensstemmelse med normal procedure. Bladet beklagede, at klageren var blevet såret, hvilket på intet tidspunkt havde været hensigten. Den ansvarshavende redaktør overbragte endelig sin undskyldning til klageren.

Klageren har over for Pressenævnet gjort gældende, at bladet har overtrådt god presseskik og har i øvrigt henvist til skrivelsen til Hendes Verden.

I en udtalelse om klagen har bladet i det væsentlige anført de synspunkter, som fremgik af bladets skrivelse af 13. november 1993. Bladet har endvidere gjort gældende, at klageren på ingen måde er blevet hængt ud, idet der er anvendt modelfoto, ligesom hendes navn er blevet ændret.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagsbehandlingen: Per Sørensen, Hans Dam, Kate Bluhme og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Både annoncen og brevet af 8. september 1992 efterlod det indtryk, at det - trods visse omskrivninger - i realiteten var pigens egen historie, der ville blive bragt. Hendes Verdens ændrede version burde derfor have været forelagt for pigen, inden den blev offentliggjort. Nævnet finder det endvidere kritisabelt, at Hendes Verden ved opsætningen af artiklen har tilstræbt - og efterladt - indtrykket af, at der er tale om en autentisk beretning, uagtet der er foretaget en stærk fordrejning af den indsendte historie.

På denne baggrund finder nævnet, at Hendes Verden har overtrådt god presseskik, og nævnet udtaler derfor sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Hendes Verden af offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

"Min egen historie" i Hendes Verden nr. 1/1993 var en beretning om en pige, der allerede i en tidlig alder havde besluttet sig til blive en berømt forsker, der ved brug af mikroskoper gjorde nye opdagelser. Pludselig fik pigen imidlertid en øjensygdom, som umuliggjorde hendes fremtidsplaner. I en længere periode gennemgik pigen forskellige behandlinger og hendes humør var meget dårligt. Behandlingerne hjalp i et vist omfang, men det, der til sidst gjorde pigen rigtig glad igen, var at hun fik en hundehvalp af sin far.

Efter beretningen var det anført, at "Af menneskelige hensyn er alle person- og stednavne ændret af redaktionen." I beretningen var "indsat" et uddrag af et håndskrevet brev.

Pigen, der indsendte den historie, som Hendes Verden tog udgangspunkt i, har senere klaget til Pressenævnet.

Det fremgår af sagen, at pigen indsendte sin historie på grund af annoncen i Hendes Verden: "Jeg venter på din historie .... Ønsker du at fortælle om noget, som har gjort dybt indtryk på dig måske endda ændret din tilværelse? En glædelig og positiv oplevelse - eller en sorgfyldt periode? - Uanset hvad du har på hjertet, giver vi dig en mulighed for at dele dine tanker med andre. - Fortæl din historie med egne ord til Hendes Verden ...."

Den historie, som pigen indsendte, var en nøgtern og saglig beskrivelse af forløbet, fra hendes øjensygdom blev konstateret, til hun havde gennemgået en større operation. Den indsendte historie indeholdt ikke noget om, at pigen havde haft planer om at blive en berømt forsker, der arbejdede med mikroskoper, eller om at hun havde fået en hundehvalp af sin far. Desuden var den indsendte historie skrevet på maskine.

I et brev fra bladet af 8. september 1992 underskrevet af fiktionsredaktøren hed det bl.a.: "Som det altid er tilfældet med beretninger fra læsere, skriver jeg den om - tilføjer lidt hist og sletter lidt pist. Det er ofte også nødvendigt at udbygge historierne, fordi de sjældent er lange nok til den plads, jeg har til rådighed i bladet. Men stort set er det din historie ....."

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet

Både annoncen og brevet fra Hendes Verden efterlod det indtryk, at det - trods visse omskrivninger - i realiteten var pigens egen historie, der ville blive bragt. Hendes Verdens ændrede version burde derfor have været forelagt for pigen, inden den blev offentliggjort. Nævnet finder det endvidere kritisabelt, at Hendes Verden ved opsætningen af artiklen har tilstræbt - og efterladt - indtrykket af, at der er tale om en autentisk beretning, uagtet der er foretaget en stærk fordrejning af den indsendte historie.

På denne baggrund finder nævnet, at Hendes Verden har overtrådt god presseskik, og nævnet udtaler derfor sin kritik.

København, den 1. april 1993.

Per Sørensen, Hans Dam, Kate Bluhme og Preben Sørensen."

Afsagt den 1. april 1993.

Klageren havde indsendt en stil til bladet til brug for en artikel. Stilen blev offentliggjort, men med store omskrivninger. Den ændrede historie burde have været forelagt klageren. Endvidere var det kritisabelt, at den trykte artikel gav udtryk for at være autentisk. Bladet havde overtrådt god presseskik, og blev pålagt at offentliggøre et resumé.