Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1994

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1994

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over en artikel i Børsens Nyhedsmagasin den 2. december 1994, idet han finder, at bladet har overtrådt god presseskik.

I lederen, der havde overskriften "Politik og privatliv", hed det

"SPILLEREGLERNE BLEV FULGT: Der er mange gode grunde til, at Børsens Nyhedsmagasin i sit seneste nummer valgte at overskride en grænse i dansk politik, der ellers forbyder medier at omtale politikeres privatliv.

I en analyse af statsminister Poul Nyrup Rasmussens ledelse omtalte vi, at socialdemokratiets skattepolitiske ordfører Anne-Marie Meldgaard ikke afløste skatteminister Ole Stavad, fordi hun i perioder har haft "et nært forhold til finansministeren", og at det "ville være undergravende for regeringens proklamerede moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone, kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen."

Efter Børsens Nyhedsmagasins opfattelse er det væsentlige oplysninger, som afslører, hvorfor regeringsdannelsen gik fatalt galt.

Vi sendte artiklen til gennemsyn i Statsministeriet inden bladet udkom - så statsministeren på forhånd kunne have mulighed for at gøre sig bekendt med analysens indhold.

Vi bragte oplysningerne i en sammenhæng og i en opsætning, vi mener, at de fortjener. Nemlig som ét moment blandt mange.

Vi fulgte spillereglerne, men vi brød et tabu i den politiske journalistik. Det vedkender vi os, og vi gjorde det med velberådet hu.

PRESSEN BÆRER ANSVARET: Nu ruller debatten om bruddet på den politiske journalistiks kodeks - om dyneløfteri - om engelske tilstande - og om, hvorvidt demokratiet kan holde til snageri. Men debatten burde snarere dreje sig om behovet for et nyt regelsæt i den politiske journalistik.

Det danske samfund har udviklet sig. Sammen med de demokratiske spilleregler. Men den politiske journalistik har ikke holdt trit. Den simple kendsgerning, at politikere ikke længere træffer deres vælgere - at de kun møder dem i medierne - har ikke ført til fornyelse.

Det er velkendt i pressemiljøet på Christiansborg, at tidligere ministre har haft alkoholproblemer. Der er eksempler - også fra nyere politisk historie - på regeringsmedlemmer, der har været så berusede, at de var uarbejdsdygtige i store dele af arbejdsdagen.

Men pressen har ikke beskrevet det - fordi det var omfattet af det journalistiske tabu.

Derfor er pressen ansvarlig for - og skyldig i - at disse ministre blev genvalgt (omend pressen ikke kan være ansvarlig for deres udnævnelse). I dag har vælgerne ikke skygge af chance for at opdage, om de stemmer på en sprutflaske - eller en god gedigen politiker.

Så lavt er niveauet for politisk journalistik. Det er uansvarlighed så det batter. Og derfor er der brug for en ny type politisk journalistik - og for nye grænser for, hvad der kan og bør offentliggøres.

HAJERNE SKAL IKKE BESTEMME: Det er såre enkelt at vælge aldrig at beskæftige sig med den farlige cocktail af politikere og alkohol, ægteskabelige problemer, politikeres privatøkonomi, deres psykiske problemer - uanset oplysningernes relevans.

Men så bedrager pressen demokratiet. Tavshed er et valg - og tavsheden er den ringest tænkelige forvaltning af pressens demokratiske ansvar. Det er vanrøgt af ytringsfriheden.

Dagblade med den holdning burde formulere deres bladpolitik på deres forsider: "Denne avis har vedtaget ikke at bringe stof, der kan skade politikeres omdømme".

Så må læserne afgøre hvilken type sandhed, de vil købe.

Vil det føre til britiske tilstande, hvor smudspressen mandsopdækker politikere og skånselsløst slagter dem for den mindste fodfejl?

Nej. Ikke nødvendigvis. Al god journalistik starter ved en sag med betydning - derefter graves den ud. De spilleregler, der nu er brug for, bør tillade, at journalistikken kan grave længere end hidtil, måske helt til soveværelsesdøren eller whiskyflasken, hvis forklaringen ligger dér.

Den britiske model starter på den forkerte side af soveværelsesdøren - fordi det sælger. Deri består dens råddenskab.

Men pressens pligt til at afdække alle væsentlige sider af en sag, skal ikke dikteres af hajerne i hyttefadet.

Selvfølgelig skal politikere have deres privatliv i fred. Selvfølgelig har de ret til sidespring og ægteskabelige slagsmål. Men politikere skal ikke fredes for enhver pris."

I en artikel den 18. november 1994 i Børsens Nyhedsmagasin hed det under overskriften " Nyrup tager magten" bl.a.

"Imidlertid indtraf den største fadæse denne grimme tirsdag aldrig. Statsministeren nåede at forhøre sig hos Socialdemokratiets skatteordfører Anne-Marie Meldgaard, om hun var klar til at blive skatteminister. Hun fik sit livs skuffelse, da Nyrup sadlede om. Meldgaard har i perioder haft et nært forhold til finansministeren - hvilket Nyrup efter alle solemærker er bekendt med - og det ville have været undergravende for regeringens proklamerede moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone, kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen."

Klageren har bl.a. fremlagt pressemeddelelse af 2. december 1994 fra Statsministeriet, hvoraf fremgår

"Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtaler

"Forrige nummer af Børsens Nyhedsmagasin havde en artikel, der gav anledning til at især Ekstra Bladet over nogle dage i stor og usmagelig opsætning videregav ondsindet sladder om finansministeren og et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, selv om det blev afvist af de pågældende.

Jeg må som pressens minister udtrykke min afsky for denne form for journalistik. Jeg håber, at det passerede giver anledning til dyb selvransagelse i dansk presse, så disse grove brud på alle presseetiske regler bliver enkeltstående tilfælde.

Jeg må endvidere på det skarpeste afvise påstanden fra chefredaktøren på Børsens Nyhedsmagasin om, at rygtesmæderiet har haft nogen som helst indflydelse på mine dispositioner ved regeringsdannelsen og den seneste regeringsomdannelse. Jeg ville aldrig i mine dispositioner lade mig påvirke af den slags sladder. Men i øvrigt har jeg slet ikke været præsenteret for sladderen, før den blev bragt til torvs af Nyhedsmagasinet.

Statsministeriet har foreholdt Børsens Nyhedsmagasin disse kendsgerninger. Jeg kan således oplyse, at journalist Peter Kjærgaard i forbindelse med en anmodning om fotos af mig til illustration for artiklen har fremsendt et artikeludkast til Statsministeriet.

Anmodning om fotos blev afvist. Statsministeriet tog i den forbindelse afstand fra sladderen og advarede journalisten mod at bringe rygterne, herunder den påståede forbindelse til regeringsdannelsen, til torvs.

På denne baggrund er det aldeles uacceptabelt, at chefredaktøren i det nyeste nummer af Børsens Nyhedsmagasin fastholder en historie, der er blevet beklaget af den journalist, der desværre i strid med al anstændighed skrev den.""

Klageren har endvidere fremlagt skrivelse af 21. december 1994 fra Poul Nyrup Rasmussen til klageren, hvoraf bl.a. fremgår, ".... at jeg på intet tidspunkt i min beslutningsproces bare antydningsvis har været præsenteret for den ondsindede sladder. Jeg hørte først om dem, da den blev bragt til torvs af Børsens Nyhedsmagasin. Allerede da artiklen blev oversendt til Statsministeriet forud for publiceringen advarede man herfra imod denne forkerte påstand. Man måtte herefter gå ud fra, at passagen udgik.

Der har derfor på intet tidspunkt hos Børsens Nyhedsmagasin været den mindste anledning til at tillægge de såkaldt centralt placerede kilder nogen som helst sandhedsværdi. Som det fremgår af mine bemærkninger, har ingen centralt placerede kilder i sagens natur kunnet have nogen som helst viden af den art, chefredaktøren postulerer. Det er simpelthen i strid med sandheden.

....

Jeg kan kun opfatte henvisningen til, at jeg ikke har bedt om et egentligt dementi som et forsøg fra Børsens Nyhedsmagasins chefredaktør på, at retfærdiggøre de usande påstande om, at den ondsindede sladder skulle have indgået i mine overvejelser om regeringsdannelsen."

Til støtte for klagen er det gjort gældende, at historien om forholdet mellem klageren og Anne-Marie Meldgaard er usand. Den politiske vinkel er kategorisk afvist af statsministeren, resten af historien af de implicerede parter.

Det er endvidere gjort gældende, at der kan være tale om dunkle politiske motiver for at skade klageren og dermed den regering, han er medlem af. Disse motiver kan have svækket tilskyndelsen til at efterprøve, om de såkaldt centralt placerede kilder havde en ondskabsfuld og skadevoldende hensigt.

I øvrigt er klageren ikke blevet hørt inden offentliggørelsen af historien.

Endelig er det gjort gældende, at Børsens Nyhedsmagasin både i form og indhold har været initiativtager til en presseomtale, der har været usand, skadelig, krænkende og medvirket til at nedsætte agtelsen for de implicerede parter.

I en udtalelsen om klagen har Børsens Nyhedsmagasin gjort gældende, at formålet med artiklen den 18. november 1994 var at afdække Poul Nyrup Rasmussens lederevner. I forbindelse med afdækningen af sagen omkring Ole Stavad gjorde flere kilder Børsens Nyhedsmagasin opmærksom på, at klagerens nære bekendtskab med Ole Stavads mest sandsynlige efterfølger til skatteministerposten, Anne-Marie Meldgaard, førte til, at hun ikke fik posten.

Efterfølgende beskrev flere centralt placerede kilder, at dette bekendtskab indgik med stor vægt i statsministerens afgørelse, og at han havde diskuteret det med nære rådgivere. Oplysningerne bekræftedes, da Anne-Marie Meldgaard heller ikke blev minister, efter Ole Stavad valgte at gå af.

Kildernes pålidelighed, status og uafhængighed afgjorde, at Børsens Nyhedsmagasin kunne formulere omstændighederne omkring udnævnelsen på den måde, som det skete i artiklen den 18. november 1994, og som blev gentaget i lederen den 2. december 1994. Børsens Nyhedsmagasin har alene beskrevet det, der i henhold til lederen blev anset for væsentligt. At det var nødvendigt at omtale et "nært forhold" for at forklare, hvorfor regeringen blev sammensat, som den blev, var en nødvendig journalistisk pris at betale for at give offentligheden et tilfredsstillende billede af det faktiske begivenhedsforløb ved regeringsdannelsen.

At andre blade har spekuleret i selve indholdet af det nære bekendtskab, kan ikke lastes Børsens Nyhedsmagasin.

Børsens Nyhedsmagasin har endvidere gjort gældende, at det har gjort indtryk, at statsministeren efterfølgende har afvist, at forholdet spillede en rolle for regeringsdannelsen, men at pålideligheden og styrken af kilderne i denne sag gør, at bladet holder fast i bladets oprindelige beskrivelse af forholdet.

Børsens Nyhedsmagasin har endelig gjort gældende, at bladet ikke har haft "dunkle politiske motiver om at skade finansministeren og den regering, han er medlem af". Selve artiklen dokumenterer, at hensigten har været sobert og grundigt at redegøre for regeringsdannelsens problemer og dens muligheder for at løse dem.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

I en sag som den foreliggende må der foretages en afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det påståede forhold skulle have haft indflydelse på regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Børsens Nyhedsmagasin har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om finansministerens privatliv har haft indflydelse på regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Børsens Nyhedsmagasins handlemåde.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges den ansvarshavende redaktør af Børsens Nyhedsmagasin herefter at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

I en leder i Børsens Nyhedsmagasin den 2. december 1994 blev omtalt, at Anne-Marie Meldgaard ikke blev skatteminister efter Ole Stavad, fordi hun i perioder havde haft et nært forhold til finansministeren, og at det ville være undergravende for regeringens proklamerede moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone, kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen. Det blev endvidere i lederen anført, at det var væsentlige oplysninger, der afslørede, hvorfor regeringsdannelsen gik fatalt galt.

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over artiklen, idet han mener, at Børsens Nyhedsmagasin har overtrådt god presseskik.

Børsens Nyhedsmagasin har udtalt, at det blev anset for nødvendigt at omtale forholdet for at forklare, hvorfor regeringen blev sammensat, som den blev.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at der i en sag som den foreliggende må foretages en afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det påståede forhold skulle have haft indflydelse på regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Børsens Nyhedsmagasin har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om finansministerens privatliv har haft indflydelse på regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Børsens Nyhedsmagasins handlemåde.

København, den 19. januar 1995.

Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen."

Afsagt den 19. januar 1995.

Bladet havde i en artikel beskyldt klageren finansministeren for at have et nært forhold til en anden politiker end sin kone. Bladet hævdede, at dette var grunden til, at den anden politiker ikke fik en ministerpost.

Pressenævnet fandt, at bladet ikke havde sandsynliggjort eller dokumenteret påstanden om, at klagerens privatliv havde haft indflydelse på regeringsdannelsen og udtalte sin alvorlige kritik. Det blev pålagt bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen.