Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 90/1994

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 90/1994

I sag nr. 73/1994 afsagde nævnet kendelse den 29. september 1994 vedrørende Det Fri Aktuelts og journalist [A]s klager over artikler i Ekstra Bladet den 12. og 16. august 1994.

[A] har ved skrivelser af 3. og 16. oktober 1994 anmodet om genoptagelse af sagen for så vidt angår hans klage over bladets overtrædelse af god presseskik.

Der henvises til sagsfremstillingen i kendelsen.

Klageren har nu fremlagt oplysningsseddel for 1989, hvoraf fremgår, at han fik udbetalt honorarer efter faktura på ialt 157.807 kr. fra A-pressen.

Klageren har endvidere fremlagt telefax-skrivelse af 12. august 1994 til Ekstra Bladet, hvoraf fremgår

"Anmodning om berigtigelse

Med henvisning til Ekstra Bladets artikel d.d. med overskriften "Aktuelt scorede lejer-penge" skal jeg anmode bladet om at berigtige følgende

Det er ikke korrekt, at jeg samtidig med fuldtidsjobbet på Det Fri Aktuelt har modtaget honorarer som redaktionel medarbejder på "Vi Lejere". Forholdet er det, at jeg som free-lance-journalist i perioden 1984-90 løste opgaver efter den overenskomst-fastsatte takst for en række medier, herunder "Vi Lejere", Det Fri Aktuelt og såmænd også Ekstra Bladet.

I forbindelse med min ansættelse som medarbejder på Det Fri Aktuelt den 1. juli 1990, fratrådte jeg som redaktør af "Vi Lejere". Det skete i øvrigt efter, at jeg året forinden havde offentliggjort en større artikel i "Vi Lejere" om de exorbitante lønninger i Lejerbo - en artikel som blev flittigt citeret - bl.a. i Ekstra Bladet."

Til støtte for anmodningen om genoptagelse har klageren gjort gældende, at han ikke personligt har været klager i sag nr. 73/1994, således som det fremgår af kendelsen.

Endvidere har klager gjort gældende, at han ikke har haft mulighed for at kommentere artiklerne.

Til støtte for klagen over, at god presseskik er overtrådt, har klageren gjort gældende, at Ekstra Bladet på intet tidspunkt har talt med ham om hans ansættelsesforhold. Klageren fik i 1989 kun udbetalt, hvad der svarer til under det halve af gennemsnitslønnen for en fuldtidsstilling. Endvidere afholdt klageren alle de udgifter, som ansatte normalt får dækket af deres arbejdsgiver.

Ekstra Bladet burde have kontrolleret oplysningerne i artiklen ved at kontakte klager. Da et bijob strider mod Journalistforbundets regler herom, er det indlysende, at påstanden i Ekstra Bladet er egnet til at skade klagers omdømme.

Klageren har endvidere gjort gældende, at det må være en skærpende omstændighed, at Ekstra Bladet gentager den urigtige påstand i artiklen den 16. august 1994, uden at tage hensyn til klagerens fax af 12. august 1994. Ydermere anføres i artiklen, at klageren er "pinligt berørt af kendsgerningerne".

Endelig har klageren gjort gældende, at han både af Dansk Journalistforbund og af Skattevæsenet blev betragtet som en ganske almindelig free-lancer med over en halv snes forskellige "arbejdsgivere".

Ekstra Bladet har protesteret mod en genoptagelse af sagen, da der vil fremstå en overordentlig vidtløftig sagsbehandling, hvis enkelte medarbejdere, der er ansat hos klagere eller på de enkelte indklagede medier, efterfølgende kan gøre særlige synspunkter gældende med henblik på omgørelse af allerede afgjorte sager.

Da Pressenævnet efter Ekstra Bladets opfattelse i stigende omfang forlænger skriftsvekslingen i sagerne inden afgørelse, ønsker bladet at høre, hvilke kriterier nævnet ligger til grund for dette.

Ekstra Bladet har ikke kommenteret selve klagesagen.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Da klagerens person var genstand for omtale i artiklerne, og da artiklerne i øvrigt omhandlede en periode, hvor han ikke var ansat på Det Fri Aktuelt, finder nævnet, at klageren skal betragtes som selvstændig part i sagen, og at han derfor burde være hørt. Nævnet har herefter besluttet at genoptage sagen.

Da Ekstra Bladet imidlertid i artiklen den 16. august 1994 har viderebragt [A]s oplysning om, at han i 1989 var free-lance-journalist, og at han først den 1. juli 1990 blev fastansat, finder Pressenævnet fortsat ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Ekstra Bladet har overtrådt god presseskik.

For så vidt angår spørgsmålet om skriftsveksling i sagerne, kan oplyses, at Pressenævnet er underlagt det kontradiktoriske princip i forvaltningsloven.

Det fremgår af denne lovs § 19, at en part, der ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, skal gøres bekendt med disse oplysninger og have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse i sagen. Reglen gælder dog kun, hvor oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Dette er baggrunden for, at Pressenævnet i nogle sager må høre parterne flere gange.

Afsagt den 19. januar 1995.

Pressenævnet genoptog sag nr. 73/1994, da den nuværende klager havde været at anse som en selvstændig part i sagen. Han burde derfor have været hørt under behandlingen af sag nr. 73/1994.

Pressenævnet fandt dog ikke, at bladet havde overtrådt god presseskik. Nævnet udtalte sig endvidere om principperne for høring af parterne i forbindelse med nævnets sager.