Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/1994

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/1994

En mand har klaget over nogle artikler i Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. januar, den 20. januar, den 10. februar, den 5. april og den 6. april 1994, idet han finder, at bladet har overtrådt god presseskik. Han har endvidere klaget over, at Jyllands-Posten har givet ham afslag på en anmodning om genmæle.

Artikelserien blev præsenteret i en artikel den 19. januar med overskriften "[efternavn]-affæren", der blev indledt således

"I byen Chester i England bor den 40-årige dansker på et lejet værelse. Han er arbejdsløs og får 440 kr. om ugen i bistandshjælp.

I følge Danmarks fjerdestørste pengeinstitut, Jyske Bank, har [navn] skjult millioner af kroner, som han bedrog banken for, da han gennem fire år var direktør for Jyske Bank i Gibraltar.

"Vrøvl," siger [navn]

"Jeg har ikke en krone."

Det er påstandene i en af de særeste historier, der nogen sinde har udspillet sig i en dansk bank."

Det hed endvidere bl.a. i artiklen

"Hele sagen drejer sig om syv lån på i alt 295 mio. kr.

I de to transaktioner, som Jyllands-Posten foreløbig har forsøgt at kortlægge, endte i alt 92 mio. kr. i andre selskaber end dem, lånene på papiret var bevilget til.

I de selskaber, hvor pengene havnede, var Jyske Banks tidligere Gibraltar-direktør, [navn], både direktør og personlig hovedaktionær.

Selv om det ser sådan ud, er det måske ikke et fældende bevis.

Som led i Jyske Banks normale forretninger på Gibraltar, blev der nemlig oprettet hundredvis af skuffeselskaber. I mange af dem var [navn] både direktør og aktionær som stråmand for de virkelige ejere, der ønskede anonymitet og dermed muligheden for skattefrihed. Men den normale procedure var, at kun var i besiddelse af en aktie.

Mønstret gentager sig i de selskaber, der modtog pengene fra de syv udlån, og som Jyske Bank kalder bedrageri.

Bankens vanskelige opgave bliver at overbevise retten om, at [navn] og hans formodede medsammensvorne i disse selskaber ikke blot er stråmand, men også dem, der reelt ejer selskaberne, og dermed fik pengene - hvilket alle de stævnede i dag benægter."

I en anden artikel den 19. januar hed det bl.a.

"Anonymiteten bag skuffeselskaberne er en alvorlig ulempe for Jyske Bank i dag.

Den gør det vanskeligt for banken at bevise, at den har ret i sin anklage om, at [navn] var medejer af de selskaber, der modtog flere hundrede millioner kroner i udlån.

Foreløbig har Jyske Bank ikke haft held med sin anklage ved Londons High Court of Justice, hvortil banken indgav sin stævning i august 1992.

I første omgang blev [navn] af retten pålagt at afgive en edsvoren erklæring om, hvad han ejede.

Da [efternavn] ikke nævnte de selskaber, som banken hævdede, at han havde tømt flere hundrede millioner kroner af bankens penge over i, forsøgte banken i retten at føre bevis for, at [navns] erklæring var urigtig.

Det lykkedes ikke. Retten fandt i første omgang ikke bankens påstande bevist. I 1993 forsøgte Jyske Bank at fremme sagen gennem en såkaldt "summary judgement", en summarisk retssag, som kan føre til en dom, hvis de stævnede ikke har noget reelt forsvar mod anklagerne.

Efter at have modtaget et forsvarsskrift fra [navn], trak Jyske Bank i sidste øjeblik sit ønske om summary judgement tilbage, fordi sagen ikke kunne gennemføres på den tid, der var til rådighed.

Bankens advokater fik en næse af dommeren i High Court, fordi de ikke tidligere havde indset, at sagen var for omfattende til en summarisk retssag.

I stedet satser Jyske Bank nu på, at få hovedsagen for retten i begyndelsen af 1995."

I en artikel ligeledes den 19. januar blev klageren citeret for følgende udtalelser om den af Jyske Bank anlagte retssag

"[Navn] afviser påstanden som absurd og galimatias.

"Maren i kæret tror måske, at en bankdirektør kan snige sig ind om aftenen og tage to store sække penge med, når alle andre er gået. Men sådan foregår det ikke i en bank," siger han.

Han henviser til, at udlån blev gennemgået af kreditafdelingen, af eksterne og interne revisorer samt godkendt af Jyske Bank Gibraltars bestyrelse, hvor bl.a. Kaj Steenkjær og Hans Møller Christensen var placeret.

Kaj Steenkjær og Hans Møller Christensen er i dag Jyske Banks to topchefer.

"Det er en kæmpe-illusion, når man forsøger at bilde folk ind, at jeg kunne have omgået alle disse kontrolinstanser. Desuden var der jo grænser for, hvor stort et lån jeg kunne bevilge uden at spørge bestyrelsen. Det var jo trods alt ikke nogen Mickey Mouse-bank," siger [efternavn]."

I artiklerne den 19. januar blev omtalt to tilfælde, hvor klageren angiveligt havde sørget for, at lån ydet af banken havnede i selskaber, som klageren kontrollerede. Om disse to tilfælde blev klageren citeret således

"Det er en fornærmelse mod min intelligens at hævde, at lånene til Villacourt og Sospa er bedrageri fra min side. Hvis det var tilfældet, ville jeg da ikke være så dum at lade mit navn figurere i offentlige selskabsregistre i England og Luxembourg."

Af artiklen den 20. januar fremgik, at klageren, da han forlod sin stilling i Jyske Bank, skulle være investeringsrådgiver for et engelsk selskab Daylex Ltd. I direktionen for dette selskab skulle sidde en person, som Jyske Bank har stævnet i samme sag som klageren. Klageren blev citeret således

"Det er ret almindeligt, at medarbejdere, der forlader Jyske Bank, ansættes hos bankens kunder. Men mine arbejdsmuligheder blev ødelagt, da Jyske Bank anlagde sag mod mig, og gjorde alt for at ødelægge mit rygte hos alle forretningsforbindelser," siger

Af artiklen den 10. februar fremgik, at et ejendomsselskab ejet af Jyske Bank var erklæret konkurs, og at bankens direktør i Gibraltar var sat i husarrest i følge en kendelse fra en spansk domstol. Det hed i artiklen, at direktøren var "kommet i klemme, fordi han efterfulgte [efternavn] som eneadministrator for Los Hidalgos-selskabet."

Artiklerne den 5. og 6. april handlede om, at en gruppe danske investorer havde købt en stor udstykning på den spanske solkyst for penge lånt i Jyske Bank, Gibraltar. Omkring to måneder efter købet havde klageren i følge artiklen meldt sig med en køber til udstykningen. De danske investorer solgte området med en fortjeneste på 18 mio. kr. Senere fandt de ud af, at køberen, som var ukendt for dem, havde betalt ca. 20 mio. kr. mere. De danske investorer mener i følge artiklen derfor, at klageren beholdt et skjult salær på ca. 20 mio. kr. I artiklen den 6. april 1994 bestred klageren, at beløbet skulle være havnet i et selskab, som han kontrollerede.

Under sagens behandling i Pressenævnet har klageren udformet et genmæle betegnet "Rettelse", hvori han indledningsvis redegør for, på hvilke punkter bladet efter hans opfattelse har overtrådt god presseetik. Det hedder heri bl.a.

"Artiklerne der blev bragt den 19. og 20. januar beskæftiger sig bl.a. med et af Jyske Bank (Gibraltar) Ltd.'s engagementer i Storbritannien, engagementet med Villacourt-gruppen samt relationer til det Luxembourg-registrerede selskab Sospa Holdings.

Af artiklerne fremgår ikke, at en lang række af, hvad der fremtræder som ubestridte fakta, af [navn] i samtaler med Jyllands-Posten er blevet bestridt, ligesom artiklerne indeholder en række ukorrekte og udokumenterede oplysninger, der har givet artiklerne et misvisende og fordrejet billede af de faktiske forhold. Hertil kommer, at man fra Jyllands-Posten's side har undladt i tilstrækkelig grad, at udvise den nødvendige kontrol mod sine nyhedskilder, bl.a. under henseende til, at man har undladt at undersøge dokumenterbare informationer modtaget fra enkelte af sagens parter. Man undlader således fra Jyllands-Postens side

at oplyse, at aktierne i Villacourt Construction Ltd. - efter [navn]s opfattelse - alene var noteret på navn i kraft af egenskab af direktør i Jyske Bank (Gibraltar) Ltd. og for, at varetage bankens interesser i henhold til bankens normale procedure.

...

at oplyse, at [navn] f.s.v. angår ejerforholdene i det Luxembourg-registrerede selskab, Sospa Holdings havde tilkendegivet, at der allerede i 1990 var udstedt ihændehaveraktier i selskabet, således at de registrerede ejerforhold på ingen måde reflekterede de faktiske.

...

Artiklerne indeholder tillige følgende ukorrekte oplysninger af faktisk karakter

Der anføres fejlagtigt i artiklerne, at [navn] skulle have været direktør i de omhandlede selskaber.

Der anføres fejlagtigt, at "den normale procedure var, at [navn] kun var i besiddelse af en aktie" i de selskaber, der som led i Jyske Bank (Gibraltar) Ltd.'s normale procedure blev oprettet.

Der anføres fejlagtigt, at årsagen til, at Jyske Bank (Gibraltar) Ltd. trak sin begæring om "Summary Judgement" tilbage, var "fordi sagen ikke kunne gennemføres på den tid, der var til rådighed."

Der anføres fejlagtigt, at Michael Metcalf er ejer af en aktie i Sospa Holdings.

...

Jyllands-Posten har tillige i en artikel den 10. februar 1994 med overskriften "Dansk bankchef i spansk husarrest" tilkendegivet, at "Bankdirektør Jens Lauritzen er kommet i klemme, fordi han efterfulgte [efternavn] som eneadministrator for Los Hidalgos-selskabet".

Da de i artiklen omhandlede begivenheder alene skyldes dispositioner foretaget efter [efternavn] forlod sin stilling i Jyske Bank (Gibraltar) Ltd. - forhold der tidligere er blevet beskrevet i div. artikler i Jyllands-Posten - giver omhandlede artikel det fejlagtige indtryk, at skulle være involveret i Jyske Bank (Gibraltar) Ltd.'s nuværende problemer."

I en udtalelse om klagen har Jyllands-Posten anført, at bladets omtale af den store og komplicerede sag kun indeholder korrekte oplysninger, og at bladet har bestræbt sig på at klargøre og videregive klagerens synspunkter på sagen. Artiklerne bygger i følge udtalelsen på omfattende research i selskabsregistre i England, Luxembourg, Isle of Man og Gibraltar, langvarige og talrige interviews med klageren og mange andre kilder samt på reportagerejser til England, Spanien og Gibraltar.

Oplysningerne om klagerens aktieposter i Villacourt Construction Ltd. og Sospa Holding S.A. er således indhentet i henholdsvis det engelske og det luxembourgske selskabsregister. Artiklernes oplysninger om klagerens aktieandele svarer til registrenes udvisende pr. december 1993. Bladet vil dog medgive, at det kan betegnes som en fejl, at klageren i enkelte tilfælde betegnes som direktør. Der er tale om en oversættelse af det engelske registers oplysning om, at klageren er medlem af "board of directors". Dette burde rettelig have været oversat til "bestyrelsesmedlem", men bladet finder, at denne fejl er af bagatelagtig karakter.

Jyllands-Posten har endelig anført, at formålet med formuleringen i artiklen den 10. februar om direktør Jens Lauritzens problem er at præcisere, at han ikke har andel i de selskabsopbygninger, der har ført til den nuværende sag.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Jyllands-Posten har i artiklerne, der hviler på et omfattende researcharbejde, videregivet Jyske Banks og klagerens centrale synspunkter i den sag, som banken har anlagt mod bl.a. klageren. Pressenævnet finder derfor ikke, at bladet har overtrådt god presseskik.

Da klageren således i vidt omfang er kommet til orde i artiklerne, kan Pressenævnet af den grund tiltræde, at bladet har givet klageren afslag på genmæle. Det bemærkes dog tillige, at det ønskede genmæle - af klageren betegnet Rettelse - ikke opfylder formkravene i medieansvarslovens § 38, stk. 1, idet det ikke er begrænset til de faktiske oplysninger i artiklerne om klageren.

Afsagt den 18. august 1994.

Bladet havde i nogle artikler omtalt en bedragerisag, hvor klageren fremstod som bedrager. Artiklerne var bygget på grundig research og såvel den anklagende banks som klagerens synspunkter var videregivet i artiklerne. Klageren var således kommet tilstrækkeligt til orde. God presseskik var ikke overtrådt, og klageren var ikke berettiget til genmæle.