Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 26/1994

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 26/1994

En mand (K) har klaget over nogle artikler i Politiken den 30. december 1993, den 6. januar og den 19. marts 1994. Han har anmodet om at få offentliggjort et genmæle over for disse artikler. Endvidere finder han, at Politiken har overtrådt god presseskik.

I den første artikel den 30. december 1993 hed det under overskriften "Bedrageriforsøg for to mia. kr. - Dansker fængslet i Finland"

"Finsk Politi har anholdt en dansk forretningsmand, der er sigtet for forsøg på bedrageri for over 300 millioner dollar (to milliarder kroner). Manden er i forvejen eftersøgt af dansk politi, fordi han flygtede fra en dom på tre års fængsel for svindel med en bank, som han havde købt i Liberia.

Dengang havde han tætte forretningsforbindelser til som er eftersøgt af dansk politi i sagen om det såkaldte "savmord", hvor liget af den danske forretningsmand [B] i juli 1993 blev fundet i et skovområde nær den nordportugisiske by Porto. Ved siden af det parterede lig, underkroppen og benene, stod en kuffert med navneskiltet [B].

Lederen af Bedrageriafdelingen i København, kriminalinspektør Bent Hansen, bekræfter, at danskeren er anholdt i Finland.

- Han blev anholdt den 23. december. Som jeg er orienteret, blev han anholdt i forbindelse med nogle transaktioner i 300 millioner dollar-klassen omkring et stort forsikringsselskab i Finland og omkring en bank i Riga. Han har ifølge sigtelserne tilbudt at redde en skrantende lettisk bank med en blodtransfusion på de 300 millioner dollar, så han fik herredømmet over banken. Penge, som han åbenbart ikke har haft. Det er rigtigt, at han er eftersøgt af os i forbindelse med, at han først på året ved Østre Landsret blev idømt tre års fængsel for bedrageri.

Lederen af drabsafdelingen i København, kriminalinspektør Kurt Jensen, siger i forbindelse med anholdelsen.

- På grund af mandens tidligere tætte forretningsforbindelser til [A], som vi har anholdelsesbeslutning på i forbindelse med mordet i Portugal, er det klart, at vi nu vil intensivere eftersøgningen af [A] i Finland og de baltiske lande."

I den anden artikel den 30. december blev det gentaget, at "en dansk forretningsmand" var blevet anholdt i Finland sigtet for forsøg på bedrageri for 300 mio. dollars, og at den anholdte havde haft tætte forretningsforbindelser til [A].

Af artiklen den 6. januar 1994 fremgik, at den anholdte forretningsmand ville blive udleveret fra Finland.

I artiklen den 19. marts 1994 hed det under overskriften "Mafiamord på bankmand - Svindelsag i Riga med dansk forbindelse" bl.a.

"Et rent mafiamord på en bankdirektør i Riga sættes nu i forbindelse med en sag, hvor en dansk forretningsmand blev sigtet for forsøg på bedrageri for 300 mill. dollars - ca. 2 milliarder kr.

Drabet fandt sted tirsdag aften, da en af Letlands mest kendte forretningsmænd, Voldemars Selga, blev skudt og dræbt på stedet. Myndighederne i Riga mener, at der er tale om et lejemord.

På det seneste har Selga arbejdet med The Bank of Reconstruction and Development of Latvia (Letland red.).

Fra sommeren 1993 var den sigtede, danske forretningsmand, der som tidligere omtalt i Politiken blev fængslet i Finland, chef for den internationale afdeling af banken. Han blev udleveret til Danmark og afsoner nu en dom, han tidligere blev idømt herhjemme. I forbindelse med udleveringen hævede det finske politi sigtelsen mod ham."

Klageren har fremlagt et notat om den dom, som omtales i artiklen den 30. december 1993, hvorved han blev idømt - ikke 3 års fængsel som anført i artiklen, men - 3 1/2 års fængsel. I følge notatet købte han en bank i Liberia af den mand, som er eftersøgt af politiet i sagen om "savmordet" i Portugal. Planen var herefter at spekulere i den rentefri periode i den internationale checkomgang med checks udstedt på Liberia-banken. Som et led i planen, der af klageren i notatet beskrives som reel, udstedtes en check på 50 mio. kr. Checken blev fremsendt til Postgiro til afregning, men klageren blev i stedet anholdt og dømt for bedrageri.

Klageren har endvidere fremlagt udskrift af retsbogen for Helsinki Tingsret for den 26. december 1993, hvori det indledningsvis hedder (oversat)

"BESLUTNING

i sagen vedrørende anholdelse foretaget i henhold til loven om udlevering mellem Finland og de øvrige nordiske lande på grund af en forbrydelse."

Der nævnes ikke i udskriften noget om en sigtelse for forsøg på bedrageri i Finland.

Klageren har endelig fremlagt en skrivelse af 31. december 1993 fra advokat Ulf Månsson, Helsinki, hvori det bl.a. hedder

"På begäran intygar jag härmed att enligt de uppgifter jag erhållit från Helsingfors tingsrätt samt Centralkriminalpolisen i Finland är danska medborgaren [klagers navn] inte anhållen eller misstänkt för brott som skulle ha begåtts i Finland."

På den baggrund har klageren anmodet om følgende genmæle

"Der har på intet tidspunkt været rejst sigtelse mod den udleverede dansker, som omtalt i artikler den 30/12-93, 6/1-94 og 19/3-94, for noget kriminelt forhold i Finland, oplysningen om sigtelsen for bedrageri for over 2.000.000.000,- kr. er forkert.

Der er ingen forbindelse eller samarbejde mellem denne person og eftersøgte for "savmordet".

Til støtte for klagen over, at Politiken har overtrådt god presseskik, har klageren anført, at oplysningen om sigtelsen i Finland ikke er blevet kontrolleret. Blot en opringning til myndighederne i Finland ville i følge klageren have bragt Politiken ud af sin vildfarelse.

Også oplysningerne om forbindelsen til "savmordet" i Portugal burde efter klagerens opfattelse have været kontrolleret for eksempel ved forespørgsel til ham selv. Han kunne da have oplyst, at det faktisk var den eftersøgte mand, der var skyld i, at han blev idømt 3 1/2 års fængsel.

Endelig finder klageren, at vilkårligheden i artiklerne og manglen på kontrol af oplysninger er fortsat i artiklen den 19. marts 1994, hvor hans udlevering fra Finland sættes i sammenhæng med et mord i Riga.

Særligt om det forhold, at hans navn ikke er nævnt i artiklen, har klageren anført, at det tilsyneladende er Politiken, der har startet den falske kampagne, og at den øvrige dagspresse har nævnt navnet. Klageren har tilføjet, at han i artiklen den 19. marts er identificeret ved arbejdssted og angivelse af navn på arbejdsgiver, hvorved alle forretningsforbindelser kan genkende ham.

I en udtalelse om klagen har Politiken påpeget, at det klart fremgår, at kilderne er to ansvarlige chefer i Københavns Politi.

Som Politiken har fået det oplyst frafaldt det finske politi sigtelsen for forsøg på bedrageri inden det møde, som klageren har fremlagt udskrift fra. Politiken har senere meddelt dette i artiklen den 19. marts 1994.

Det er tillige anført i udtalelsen, at Politiken på intet tidspunkt har nævnt, at klageren skulle have forbindelse med det såkaldte "savmord". Bladet gør gældende, at man alene har beskrevet hans tidligere forretningsmæssige forbindelse til

Politiken har endvidere gjort gældende, at man har valgt ikke at skrive klagerens navn, og at bladet ikke kan være ansvarlig for, at andre aviser har bragt hans navn og billede. Politiken finder ikke, at fire artikler på 3 måneder kan kaldes en kampagne mod klageren, men finder, at klagerens forretningsmetoder gør det berettiget også at beskæftige sig med denne helt specielle del af dansk erhvervsliv.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Jørgen Flindt Pedersen, Kaare R. Skou og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler

Med artiklen den 19. marts 1994 har Politiken fastslået, at der ikke foreligger en sigtelse mod klageren for forsøg på bedrageri i Finland.

Klagerens forhold til [A] er i artiklerne beskrevet, som at de havde "tætte forretningsforbindelser". Denne beskrivelse har fornøden dækning i det notat, som klageren har fremlagt om dommen på 3 1/2 år.

På den baggrund, og da klagerens navn i øvrigt ikke er nævnt i artiklerne, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage klagerens anmodning om genmæle og klage over, at Politiken har overtrådt god presseskik, til følge.

Afsagt den 23. juni 1994.

Bladet havde i 3 artikler omtalt en bedragerisag, hvori det blev nævnt, at klageren havde tætte forretningsforbindelser til en efterlyst person. Klagerens navn blev imidlertid ikke nævnt, og det var angivet i den sidste af artiklerne, at der ikke forelå en sigtelse mod klageren. I øvrigt havde oplysningerne om de "tætte forretningsforbindelser" dækning i et notat, fremlagt af klageren. God presseskik var ikke overtrådt, og klageren havde ikke ret til genmæle.