Den sygeplejefaglige vurdering af selvmordsfaren

Den sygeplejefaglige vurdering af selvmordsfaren

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere udleveringen af lighteren. Det var oplyst, at afdelingen fulgte en praksis, hvorefter rygere havde lov til at besidde lightere og tændstikker, medmindre der forelå konkret mistanke om, at besiddelse af ild anvendtes provokerende eller farligt. Afdelingssygeplejersken havde ikke haft mistanke om, at patienten ville være til fare for sig selv, selv om hun denne dag var uden appetit og gik rastløs frem og tilbage. Patientklagenævnet kritiserede heller ikke, at patienten var i bad uden opsyn. Nævnet lagde herved vægt på, at afdelingssygeplejersken denne dag havde opfordret hende til at gå i bad, og at der ikke var mistanke om en pludselig selvdestruktiv handling.

En 31-årig kvinde i ambulant neuroleptikabehandling blev frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hun havde i den seneste uge blandt andet dagligt hørt stemmer, der truede hende med, at hun skulle dø. Patienten var forpint, og der var dårlig følelsesmæssig og formel kontakt. Hun benægtede selvmordstanker eller impulser, men blev i starten observeret cirka én gang hver halve time. To dage efter indlæggelsen deponerede patienten tobak og lighter hos personalet på afsnittets kontor, idet hun ville prøve at ryge mindre. På hendes anmodning genudleverede en afdelingssygeplejerske disse effekter tre dage senere, fordi patienten ikke længere ønskede at spørge personalet, hver gang hun ønskede at ryge. Den følgende dag begik patienten selvmord på badeværelset ved at sætte ild til sig selv med lighteren.